For at gøre brystkræftbehandlingen endnu bedre, undersøger læger og forskere jævnligt nye behandlinger. Nogle gange giver det mulighed for at deltage i et videnskabeligt forsøg, der tester effekten af ny medicin eller nye måder at kombinere medicin på.
Her fortæller Louise Wichmann Matthiessen, overlæge på Kræftafdelingen, Herlev Hospital, om de vigtigste ting, du skal vide, hvis du overvejer at deltage i et videnskabeligt forsøg.
Hvad er forsøgsbehandling?
- Forsøgsbehandling er, når man undersøger, om en ny behandling er effektiv, eller om den har for mange bivirkninger.
Der kan være tale om ny medicin, hvor man undersøger om den er effektiv, eller der kan være tale om kendt medicin, hvor man tester, om den er effektiv til andre sygdomme. Man kan også undersøge, om noget medicin i kombination med andre typer medicin er mere effektivt, siger Louise Wichmann Matthiessen.
Sponsoreret af Pfizer
Video: Lær at undersøge dig selv, når dit bryst er fjernet
Det er vigtigt fortsat at tjekke dig selv for forandringer, selvom du har fået fjernet brystet. Se her, hvordan du gør.
Se videoen her
Hvem kan få forsøgsbehandling?
- For at kunne deltage i et forsøg og dermed få forsøgsbehandling, kræver det, at man passer ind i den gruppe, som bliver undersøgt. Det kaldes også inklusionskriterier. Det kan for eksempel være personer med en helt specifik undertype af brystkræft.
- Samtidig er der ting, som gør, at man ikke kan deltage i forsøget, dette hedder eksklusionskriterierne. Det kan for eksempel være, hvis man har andre samtidige sygdomme, som kan skævvride resultatet.
- Man kan læse mere om kriterierne for at deltage, når man får informationerne om forsøget, fortæller Louise Wichmann Matthiessen.
Læs mere om inklusions- og eksklusionskriterier og mange andre fagord i Netdoktors artikel: Forstå de mest almindelige forskningsbegreber
Hvad er fordele og ulemper ved at deltage i forsøgsbehandling?
- Der er både fordele og ulemper ved at deltage i forsøgsbehandling. Fordelene er, at man bliver fulgt ekstra tæt, og man kan være heldig, at den nye behandling er mere effektiv.
Ulemperne kan være, at den nye medicin giver flere bivirkninger. En anden ulempe er, at der ofte også være flere hospitalsbesøg, når man deltager i et forsøg.
- Så kan man sige, at på et overordnet plan er man jo med til at bidrage til, at behandlingen bliver bedre, fordi vi får mere information.
Den behandling, man får i dag, hviler på andre tidligere forsøg, så der er jo også noget nytteetisk i at deltage i et forsøg.
Hvordan ved man, hvilke forsøg man kan deltage i?
- Ofte vil ens behandlende læge være orienteret om, hvad der pågår af forsøg på hospitalet og som regel også på andre hospitaler. Inden for brystkræftområdet kan lægerne kan holde sig opdateret om aktuelle forsøg via Danish Breast Cancer Group.
- Jeg ved også, at man på landsplan arbejder på at lave en database med et forsøgsoverblik, hvor man også kan se, hvem der passer ind og ikke passer ind i de forskellige forsøg. Men den er ikke klar endnu, fortæller Louise Wichmann Matthiessen.
Hun slutter af med at minde om, at der heldigvis allerede findes god behandling af brystkræft:
- Vi har allerede god behandling til brystkræft. Det gælder både forebyggende behandling, men også livsforlængende behandling. Forsøgsbehandling er ikke nødvendigvis bedre end det, vi har. Der kan være noget, der tyder på, at en ny behandling vil være bedre, men det skal jo først undersøges, før vi kan sige det med sikkerhed, siger Louise Wichmann Matthiessen.
Fra laboratorie til standardbehandling - om faser i forsøg
Er du stødt på ord som in vitro og fase-3-forsøg og har undret dig over, hvad det betyder? Der er lang vej fra et nyt lægemiddel bliver udviklet, til det bliver standardbehandling. Medicinen skal først igennem mange forsøg i forskellige såkaldte faser.
Testning i laboratorie
Medicinens virkning testes i laboratorie på for eksempel cellekulturer i glas - også kaldet in vitro.
Prækliniske forsøg
Har medicinen vist tilfredsstillende effekt, er den nu klar til at blive testet på levende dyr (in vivo, i live). Viser forsøgene gode resultater, det vil sige god effekt på sygdommen og acceptable bivirkninger, kan medicinen gå videre til forsøg på mennesker.
Fase 1
Her testes medicin på et lille antal mennesker, for eksempel 10, for at slå fast at den er sikker at bruge på mennesker.
Fase 2
Medicinen er nu klar til at blive testet på en større gruppe (omkring 100). Her undersøger man blandt andet hvilken dosis, der er den optimale.
Fase 3
Nu kan medicinen testes i brug på en endnu større gruppe. Her vil det oftest være med randomisering overfor en standardbehandling, det vil sige at deltagerne deles tilfældigt ind i grupper, der får enten standardbehandlingen eller forsøgsbehandlingen. Forsøget skal bekræfte effekten og sikkerheden af medicinen. Oftest er behandlingen dobbeltblindet, det vil sige at hverken lægen eller patienten ved, hvilken behandling der bliver givet til den enkelte patient. Dette er vigtigt for at få så troværdig rapportering af bivirkninger og effekt som muligt.
Fase 4
Medicinen er nu fuldt i brug og det handler om at optimere brugen af medicinen og for eksempel teste virkningen, når den bruges mens patienten tager andre typer af medicin og opdage sjældne bivirkninger.
Sponsoreret af Pfizer
Video: Lær at undersøge dig selv efter brystbevarende operation
Efter en brystbevarende operation er det vigtigt at lære kroppen at kende igen, så man kan reagere, hvis noget forandrer sig. Lær, hvordan du undersøger dig selv efter en brystbevarende operation her.
Se videoen her