Et abstract er en opsummering af indholdet i en videnskabelig artikel. Det er tænkt som et hurtigt overblik, hvor du kan se, hvordan studiet er udført, hvilke grupper der er testet på, og hvad resultaterne er.
Nogle gange er man heldig, at der er et Plain Language Summary tilgængeligt. Det er som navnet antyder et resumé i “almindeligt” sprog, det vil sige for personer, der ikke er fagfolk indenfor området. Er det ikke tilfældet, må man i gang med abstractet.
Et abstract følger en nogenlunde fast skabelon. Afsnittene kan hedde noget forskelligt, men indeholder normalt det samme, nemlig baggrund, metoder, resultater og konklusion.
Baggrund
Abstractets første afsnit er baggrund. Det kan også hedde formål eller introduktion. Her kan du kort læse om, hvad man allerede ved om behandling og den sygdom, studiet beskæftiger sig med.
Baggrunden fortæller også, hvad man håber at finde frem til med studiet, for eksempel kan formålet være at undersøge sikkerheden af en ny behandling, eller sammenligne effektiviteten af en ny behandling i forhold til den eksisterende.
Sponsoreret af Pfizer
Video: Lær at undersøge dig selv, når dit bryst er fjernet
Det er vigtigt fortsat at tjekke dig selv for forandringer, selvom du har fået fjernet brystet. Se her, hvordan du gør.
Se videoen her
Metoder
Under metode kan du læse om hvordan studiet er udført. Det vil sige, hvilke personer man har testet på, hvilken behandling, der er undersøgt, og hvordan man har gjort.
Her kan du støde på ord som kohorte, placebo, dobbeltblindet, randomiseret og standardbehandling. Du kan finde ordforklaringer i Netdoktors artikel her: Forstå de mest almindelige forskningesbegreber
Et studie vil ofte sammenligne en kontrolgruppe, der får standardbehandling, det vil sige den nuværende kendte behandling, med en eksperimentel gruppe eller undersøgelsesgruppe. Sidstnævnte får den nye behandling, som man ønsker at undersøge.
Resultater
I resultatafsnittet kan du selvsagt læse om resultaterne af undersøgelsen. Forskerne bruger statistiske test til at sammenligne de forskellige grupper og behandlinger og kan på den måde sige noget om effekten af behandlingerne. Her kan blive målt på faktorer som bivirkninger, sygdomsfri overlevelse og tid til tilbagefald.
Du vil formentlig hurtigt støde på termer som signifikans og p-værdi. Disse er betegnelser fra statistikken og siger noget om, i hvor høj grad man kan regne med resultaterne af studiet. De betegner sikkerheden for, at resultaterne af studiet er reelle og ikke opstået ved tilfældigheder.
Sponsoreret af Pfizer
Video: Lær at undersøge dig selv efter brystbevarende operation
Efter en brystbevarende operation er det vigtigt at lære kroppen at kende igen, så man kan reagere, hvis noget forandrer sig. Lær, hvordan du undersøger dig selv efter en brystbevarende operation her.
Se videoen her
Samtidig kan du støde på hazard ratio. Det er et mål, der bruges til at sammenligne, hvad risikoen er, for at noget bestemt sker over tid i to grupper. Det kan for eksempel være tid til tilbagefald af sygdommen.
Konklusion
Afsnittet konklusion kan også kaldes diskussion. Det samler op på, hvad der blev fundet frem til i studiet, og hvad det betyder på den lange bane. Det kan være, at resultaterne af studiet lægger op yderligere forskning, eller at de viser, at en behandling er sikker i brug og med acceptable bivirkninger.
Konklusionen fortæller, hvad studiet betyder for personer med den givne kræftform. Nogle gange kan konklusionen også fortælle om begrænsningerne af en behandling. Det kan være, at behandlingen ikke egner sig til en bestemt gruppe af patienter, for eksempel personer, der også lider af en anden sygdom ud over kræft, fordi de tåler behandlingen dårligere.
Stødte du på fagudtryk, du ikke kender? Se Netdoktors ordbog til forskningssprog: Forstå de mest almindelige forskningsbegreber