Hvad kan en patientvejleder hjælpe dig med?

Det kan til tider være overvældende at være patient i sundhedsvæsenet. For hvordan navigerer man i et kæmpe stort sundhedssystem, samtidig med at man skal klare diverse blodprøver, CT-scanninger og operationer? Hvordan finder man overskud til at sætte sig ind i de mange regler og rettigheder, der findes på området? Og hvordan sikrer man sig, at de rettigheder, man har som patient, rent faktisk bliver overholdt?

Det kan Vibeke Henriksen svare på. Hun er patientvejleder på Patientkontoret i Region Nordjylland, og hver dag sidder hun klar til at vejlede nordjyske patienter om deres rettigheder.

- Vi kan hjælpe og vejlede om rettigheder i forhold til hele sundhedsvæsenet. Det er ikke kun i hospitalssektoren, men også i forhold til de praktiserende læger. Vi kan også være med til at vejlede om, hvordan man kommer videre i sundhedsvæsenet, hvis man føler, at man er kommet lidt i klemme, fortæller Vibeke Henriksen.

Læs mere: Mettes bedste råd: Stil spørgsmål til dit kræftforløb

Uvildige rådgivere i alle regioner

Sundhedsloven fastsætter, at alle regioner skal have et Patientkontor. Derfor er tilbuddet om patientvejledning er landsdækkende. Det vil sige, at der er et lokalt Patientkontor i hver region. Hvem, man møder, når man ringer til Patientkontoret, afhænger af den region, man bor i. I patientvejlederteamet i Region Nordjylland sidder der blandt andre en sygeplejerske, lægesekretærer og en ergoterapeut.

Vibeke Henriksen fortæller, at det er meget vigtigt for hende og kollegerne, at de yder uvildig rådgivning og at rådgivningen altid tager udgangspunkt i patientens egen fortælling og behov.

- Vi har ikke adgang til patientjournalerne, når man ringer ind til os. Vi har kun patienternes fortælling at tage udgangspunkt i og fokuserer på. Vi lytter til patientens behov, og så kan vi være med til at hjælpe og guide patienten mest hensigtsmæssigt, forklarer hun.

Vibeke Henriksen fortæller, at tilbuddet om patientvejledning ikke kun gælder for patienter. Hun snakker også jævnligt med pårørende, der har spørgsmål til deres familiemedlems forløb. Ringer man ind som pårørende, har man dog kun mulighed for at få generel vejledning, for patientvejlederen har tavshedspligt og kan derfor ikke udtale sig om konkrete sager, medmindre der er samtykke fra patienten, det drejer sig om.

Læs mere: Hvad kan en senfølgeklinik hjælpe dig med?

Sådan får du kontakt til en patientvejleder

Du får ikke automatisk tildelt en patientvejleder, så hvis behovet opstår, skal du selv tage kontakt enten pr mail eller telefon.

- Vi foretager jo en konkret vurdering af patientens behov for hjælp fra situation til situation. Det kan meget vel være, at en telefonisk henvendelse ender med, at vi undersøger noget og ringer tilbage til patienten med svar, og så slutter vores kontakt der. Patienten fik svar på det, de havde brug for, og så hører vi ikke mere, forklarer hun.

I andre situationer kan vejledningen strække sig over en længere periode. Nogle gange kræver situationen, at Vibeke Henriksen eller hendes kolleger har flere samtaler med den person, der har henvendt sig. Samtalerne kan foregå både telefonisk, skriftligt, ved et online møde eller ved et fysisk møde. Det aftales i den konkrete situation.

Læs mere: Kender du tegnene på inflammatorisk brystkræft?

Hvad kan en patientvejleder ikke hjælpe med?

En patientvejleder kan vejlede om rettigheder i forhold til hele sundhedsvæsenet på tværs af sygdomsområder. Det vil sige, at du kan få vejledning om dine rettigheder, uanset hvad du fejler.

Der er dog nogle enkelte ting, som patientvejlederen ikke kan rådgive om, fortæller Vibeke Henriksen.

- Vi får nogle gange henvendelser fra patienter, som ønsker at søge mod udlandet for at få behandling. Vi kan for eksempel blive spurgt om, hvor i udlandet en given behandling kan foregå, og hvilket hospital der er bedst. Der kan vi desværre ikke udtale os om, for vi har simpelthen ikke kendskab til alle andre landes sundhedsvæsen, forklarer hun og fortsætter:

- Vi vejleder heller ikke om kvaliteten af behandlingen, hverken i udlandet eller herhjemme. Vi kan for eksempel ikke svare på, hvem der er bedst til at operere for brystkræft i regionen, siger Vibeke Henriksen.

Du kan bede patientvejlederen om at kontakte læge eller hospital på vegne af dig selv. Du kan også drøfte et kommende møde på hospitalet med en patientvejleder. Men patientvejlederne fungerer ikke som bisiddere for dig til møder på hospitalet.

Hvis du har klaget over din behandling eller dit forløb og har behov for en bisidder til mødet med repræsentanter for sundhedsvæsenet, har Danske Patienter en bisidderordning, du kan benytte.

Læs mere: Danske Patienters bisidderordning

Du kan kontakte dit lokale Patientkontor på telefon eller mail. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med Patientkontoret, kan du spørge din læge eller anden behandler.

Du kan også finde kontaktoplysninger på din regions hjemmeside.