Hvad kan en senfølgeklinik hjælpe dig med?

Smerter, tørre slimhinder, overvældende træthed og angst. Lyder det bekendt?

Det er typiske senfølger, som mange brystkræftoverlevere er generet af i lang tid efter, at behandlingen er afsluttet. I takt med at flere og flere overlever kræft, er der kommet større fokus på senfølger og livet efter kræft, og flere steder i landet er der derfor blevet oprettet særlige senfølgeklinikker.

På en senfølgeklinik kan man komme i kontakt med læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, som kun arbejder med senfølger efter kræft. Man kan få rådgivning, viderehenvisning til tilbud i for eksempel kommunen og i nogle tilfælde behandling for de senfølger, man er generet af.

Det fortæller Sarah Busk–Johansen, som er læge på Klinik for Senfølger efter Kræft på Herlev Hospital. Klinikken har været åben siden september 2023, og lige nu har de kun fokus på senfølger efter brystkræft. Planen er at udvide, så klinikken kan tage sig af alle de kræftoverlevere, uanset kræftform, der bliver henvist efter at have afsluttet behandling på Afdeling for Kræftbehandling på Herlev Hospital.

Hvem kan ses i en senfølgeklinik?

Senfølgeklinikker er i udgangspunktet regionale tilbud. Det betyder, at man kun kan komme på senfølgeklinik, hvis der findes et sådant tilbud i ens region. For klinikken på Herlev gælder tilbuddet dog lige nu kun dem, der er blevet behandlet for brystkræft på Herlev Hospital. Sarah Busk-Johansen håber, at tilbuddet udvides til at omfatte patienter med alle kræftdiagnoser i Region Hovedstaden.

Hvis man gerne vil have hjælp fra en senfølgeklinik, skal man henvises af sin praktiserende læge eller af en læge på den afdeling, som man har været tilknyttet i sit behandlingsforløb. Hvem, der kan henvises, afhænger lidt af regionen. På klinikken i Herlev har de to henvisningskriterier.

- Man skal have været sygdomsfri i et halvt år efter endt behandling, for så plejer de værste bivirkninger fra behandlingen at være aftaget, og man har haft mulighed for at se, hvordan man fungerer i hverdagen, fortæller Sarah Busk-Johansen og fortsætter:

- Det andet kriterium er, at man skal have det, vi kalder for komplekse senfølger. Det betyder, at det er senfølger, som påvirker dagligdagen i en sådan grad, at der er behov for yderligere afklaring og hjælp, forklarer hun.

Træthed og smerter fylder meget

På senfølgeklinikken i Herlev ser de mange forskelligartede problemstillinger hos de brystkræftoverlevere, der kommer til dem.

- Der er rigtig, rigtig mange, som har det, vi kalder for fatigue eller udmattelse. Det er sådan en speciel form for udmattelse, som man kan se efter både kræftforløb og andre sygdomme. Der kan også være kognitive udfordringer, for eksempel forringet korttidshukommelse, eller problemer med overblik og det at have mange bolde i luften, forklarer Sarah Busk-Johansen og fortsætter:

- Vi ser også rigtig mange, der har smertetilstande. Det kan være efter kemoterapi eller operation eller efter strålebehandling. Der er også mange, der har søvnproblemer og frygt for, at kræften skal komme igen. 

Hun forklarer, at én senfølge sjældent kommer alene.

- De her senfølger kommer tit i det, vi kalder for clustre (grupper af flere samtidige senfølger red.). Hvis man for eksempel har problemer med at sove, kan det medføre, at man er træt i løbet af dagen, og det kan medføre kognitive problemer og forstærke smerter. En del af vores patienter er også så påvirkede af senfølger og forringet livskvalitet, at det kan være svært at genoptage arbejdslivet.

Ifølge Sarah Busk-Johansen er det derfor senfølgeklinikkens fornemmeste opgave i samarbejde med patienten at få klarlagt de udfordringer eller senfølger, som patienten kæmper med. På den måde kan de identificere de områder, som det giver mening at håndtere først, og starte behandling eller viderehenvise til et relevant tilbud.

På senfølgeklinikken er der en særlig kombination af faglighed

En af de ting, der er særlig ved en senfølgeklinik, er ifølge Sarah Busk-Johansen, at der er specialiseret viden om både senfølger og om kræftbehandling. En kombination af faglighed, som hun ser et tydeligt behov for hos patienterne.

På senfølgeklinikken i Herlev begynder de altid et forløb med en samtale, hvor der er en læge og en sygeplejerske til stede. Før samtalen skal man udfylde et spørgeskema, som blandt andet handler om, hvilke senfølger man har, og hvordan de påvirker livskvaliteten. Sarah Busk-Johansen og hendes kolleger bliver på den måde klogere på lige præcis de problemer og behov, som den enkelte brystkræftoverlever har.

- Jeg er så heldig, at jeg sidder sammen med en meget dygtig sygeplejerske, som har en stor viden om de tilbud, der er i de forskellige kommuner og eksempelvis i Kræftens Bekæmpelse. Ofte lægger vi en plan sammen til sidst, andre gange skal jeg sparre med andre fagpersoner. Det kan være, hvis det handler om smerte, så skal jeg måske tale med en smerteklinik, siger hun.

På den måde sikrer klinikken, at forløbet bliver skræddersyet til hver enkelt patient.

Rådgivning, læring og viderehenvisning

Ifølge Sarah Busk-Johansen kan senfølgeklinikken i Herlev tilbyde rådgivning og læring om, hvordan man kan håndtere senfølger og livet efter kræft. I nogle tilfælde kan de hjælpe med behandling, men de benytter sig også i stor grad af henvisning til relevante tilbud andetsteds. Det kan være tilbud i kommunerne, som kan tilbyde fysisk træning eller strategier til at håndtere sin træthed. De arbejder også ofte sammen med den praktiserende læge, hvis der eksempelvis er behov for henvisning til psykolog.

- Det, vi er gode til, er at lytte grundigt til patienten, forstå patienten og facilitere de ting, der er behov for, i en prioriteret rækkefølge. Vi kan holde patienten i hånden og hjælpe med at komme derhen, hvor de har brug for at være. For eksempel er der en del, der ønsker at vende tilbage til arbejdslivet, men som kæmper med senfølger. Efter kræftbehandlingen føler mange sig sluppet, og blandt andet på grund af senfølger kan man mangle overblik og overskud og have svært ved at navigere og finde den rette hjælp. Mange føler desuden, at der ikke er nogen, der vil hjælpe dem, men det vil vi meget gerne, siger hun.

Hun fortæller, at der på senfølgeklinikker andre steder i landet er tilknyttet blandt andet psykologer og ergoterapeuter, som kan hjælpe til med at lære at forstå og håndtere eksempelvis udmattelse og frygt for tilbagefald af kræften.

God effekt af tilbuddet

En af de ting, der hører med til arbejdet i senfølgeklinikken, er at agere kontaktperson for den, der skal igennem behandlingsforløbet for senfølger. Når Sarah Busk-Johansen eller sygeplejersken i klinikken ringer op for at høre, hvordan det går, får de som regel altid positive tilbagemeldinger.

- Nogle har allerede haft en super god effekt af tilbuddene. Andre oplever, at det især har været samtalerne hos os, hvor vi har hjulpet med at forklare og lære dem om deres senfølger, som har hjulpet dem, fortæller hun.

- Eksempelvis har vi mødt mange med kræftrelateret udmattelse, som tror – eller måske har fået at vide – at de er dovne, og det er de jo bestemt ikke. Og det hjælper at få det at vide. Vi oplever, at mange har brug for at acceptere, at de ikke er den samme som inden kræften, og at de dermed heller ikke kan det samme som før. At hjælpe patienterne frem til denne accept, er en stor del af vores arbejde i senfølgeklinikken, og noget vi virkelig oplever hjælper dem.