Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Kræft

Fokus på: PSA-tal

Har du prostatakræft inde på livet, har du sikkert hørt ordet ‘PSA-tal’ mange gange. Her kan du blive klogere på, hvad PSA-tallet betyder, hvordan man måler det og hvor højt det må være - det afhænger nemlig af situationen.


Offentliggjort: 9. Juni 2023

Hvad betyder PSA-tal?

PSA står for prostataspecifikt antigen og er et stof, som udskilles fra prostata i små mængder. Det er et naturligt enzym i sædvejene, hvor det forhindrer sædvæsken i at størkne. PSA-tallet måles ved hjælp af en blodprøve og kan både bruges i diagnosticeringen og behandlingen af prostatakræft.

REPLACE_THIS

Normalværdier for PSA

  • Mænd under 60 år: PSA under 3 µg/L
  • Mænd 60 - 70 år: PSA under 4 µg/L
  • Mænd ældre end 70 år: PSA under 5 µg/L

Forhøjet PSA kan tyde på prostatakræft, men det kan også være tegn på godartede sygdomme, f.eks. forstørret prostata, dårlig blæretømning og betændelse i blæren eller prostata. PSA-tallet vil derfor aldrig stå alene i udredningen af prostatakræft, men vil blive sammenholdt med andre undersøgelser, bl.a. hvor lægen mærker på prostata gennem endetarmen, en MR-skanning og evt. et sæt vævsprøver fra prostata.

PSA testes ved mistanke om prostatakræft eller arvelig øget risiko

Har man vandladningsgener som hyppig vandladning, svag stråle med mere, får man ikke nødvendigvis målt PSA-tallet. I følge Sundhedsstyrelsens kræftpakkeforløb bør PSA nemlig ikke automatisk testes ved vandladningsgener. Det skyldes, at der ikke er vist sammenhæng mellem vandladningsgener og kræft lokalt i prostata (lokaliseret prostatakræft). Der er ofte ingen eller kun få symptomerne på prostatakræft. Symptomerne kan være blod i sæd eller urin eller smerter i området mellem pungen og endetarmsåbningen.

PSA kan bruges til at vurdere, om behandlingen hjælper

PSA-tallet kan være med til at vise, om den behandling, man får, virker som ønsket. Desuden holder man øje med PSA efter endt behandling, fordi det kan være med til at vise, om der igen er aktivitet i kræften.

Hvorfor måler man PSA, når man har fået fjernet prostata?

Når man får fjernet prostata ved operation, bør PSA-tallet falde så langt ned, at det ikke længere kan måles. Det er nemlig kun prostata, der kan producere PSA. Hvis der kan måles PSA i blodet tre måneder eller senere efter operationen, tyder det på enten at kræften ikke er blevet fjernet fuldstændigt ved operationen, eller at den har spredt sig til andre steder i kroppen. Celler fra prostata, der har spredt sig, kan nemlig godt producere PSA, selvom de nu sidder et andet sted, f.eks. i knoglerne.

Efter strålebehandling

Er du blevet behandlet med strålebehandling af prostata som helbredende behandling, vil PSA-tallet hos de fleste falde til under 1,0 ng/ml. Der kan være noget godartet prostata-væv tilbage efter strålingen, som stadig kan producere lidt PSA. PSA-tallet kan blive ved med at falde et par år efter strålebehandling. Begynder PSA igen at stige til over 2,0 ng/ml, kan det være tegn på tilbagefald af prostatakræft. Hvis man samtidig med strålebehandlingen får en midlertidig medicinsk kastrationsbehandling, vil PSA dog blive umålelig i denne periode.

Ved spredt sygdom

PSA-niveauet vil falde under virksom medicinsk behandling som den varige kastration med tillæg af f.eks. kemoterapi. Når behandlingseffekten aftager, vil PSA-tallet typisk stige og man ville skulle skifte til en ny tillægsbehandling.

Arveligt betinget prostatakræft

Mænd, hvis brødre, far eller bedstefædre har eller har haft prostatakræft, har en betydelig forøget risiko for selv at få sygdommen.

I så fald anbefaler man, at man bliver henvist til udredning for, om man er genetisk disponeret for prostatakræft.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvem bør testes for arveligt betinget prostatakræft?

Det er en god idé som ældre end 45 år at blive udredt for, om man er i øget risiko for at udvikle prostatakræft, hvis man har:

  • Én førstegradsslægtning som er diagnosticeret med alvorlig prostatakræft, før han er fyldt 50 år

  • To førstegrads- eller andengradsslægtninge fra samme gren af familien som er diagnosticeret med alvorlig prostatakræft, før de er fyldt 55 år

  • Tre mænd, som indbyrdes er førstegradsslægtninge fra samme gren af familien (dvs. f.eks. to brødre og en far) med prostatakræft, hvor minimum én af disse er diagnosticeret, før han blev 60 år

Førstegradsslægtning dækker over mandens brødre, far eller sønner. Andengradsslægtninge dækker over for eksempel fætre, onkler, nevøer m.m.

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.