Inkontinens er almindeligt - og det kan behandles

Både operation og strålebehandling for prostatakræft kan påvirke evnen til at holde på vandet. Ifølge fysio- og uroterapeut Heidi Kleis ser man især to former for inkontinens efter behandling prostatakræft: stressinkontinens og urgeinkontinens.

- Det, man oftest ser efter en prostataoperation, er det vi kalder stressinkontinens. Det sker når der kommer et tryk mod blæren, ved for eksempel nys, host og løft. Det skubber urin ud af urinrøret, fordi der ikke er denne her lukkemekanisme, der plejer at være. Prostata plejer at sidde og understøtte blærehalsen. Den er nu fjernet og den indre lukkemuskel er blevet beskadiget under operationen, siger hun og fortsætter:

- Der er også urgeinkontinens, hvor blæren går ind og reagerer for hurtigt, så man har den her hyppige vandladningstrang - og nogle gange kan man ikke nå på toilettet, inden der kommer urin. Det kan for eksempel skyldes, at man har fået strålebehandling, hvor blærens væv bliver beskadiget og bliver stift, forklarer Heidi Kleis.

En indre og en ydre lukkemuskel

Heidi Kleis forklarer, at vi har både en indre og en ydre lukkemuskel ved blæren. Den indre er styret af kroppens nervesystem “per automatik”, og den ydre er under viljens kontrol. Det vil sige, at man aktivt kan klemme af og lukke med den ydre. Det er netop det man kan træne ved bækkenbundstræning.

Blæren med den indre og ydre lukkemuskel samt prostata, der sidder ved blærehalsen.iStock

Lær at knibe i de rigtige situationer

Bækkenbundstræning med knibeøvelser går ud på at styrke den ydre lukkemuskel, der lukker af for urinen. Men det er ikke gjort med knibeøvelser alene, forklarer Heidi Kleis. Man skal træne knibet i de situationer, hvor der opstår tryk mod blæren.

- Mange mænd bliver overraskede i starten: “Nej, jeg har slet ikke været utæt i nat”. Men i samme øjeblik de svinger benene ud af sengen, så kommer der noget. Det er fordi, de ikke har lavet en sammentrækning i bækkenbunden, inden de svinger benene ud over kanten, siger hun og fortsætter:

- Alle mænd med prostatakræft får en pjece med øvelser med hjem, hvor de starter med at være liggende og lave knib. Og det er fint nok at starte med at lære at fange den rigtige muskulatur liggende. Vi skal bare hurtigt guide dem til at være siddende, stående og under bevægelse. For der er ikke ret mange mænd, der bliver tætte af at lave knibet liggende. Det er en vane, der skal indlæres. Man skal lave den lukning, inden man tager spadestikket, inden man løfter spanden eller flytter trillebøren, opfordrer Heidi Kleis.

Hvor meget bedring kan man forvente?

Vandladningsproblemer er meget almindelige efter prostatakræftbehandling, forsikrer Heidi Kleis. Der findes hende bekendt ikke tal på, hvor mange, der bliver tætte efter bækkenbundstræning, men træning og en god vane med at knibe i de rigtige situationer kan modvirke uheld og mindske, hvor meget urin der måtte slippe ud. Det tager tid, så man siger, at der er en bedring hen over et til to år, hvor man skal lære at bruge de her teknikker, fortæller Heidi Kleis.

Hun kunne godt ønske sig, at der var større fokus på bækkenbundstræning forud for operation. På den måde ville man langt hurtigere kunne knibe korrekt efter operationen frem for først at skulle til at lære det efterfølgende, siger Heidi Kleis.

Hvilke hjælpemidler findes der?

Har du brug for beskyttelse mod urinlækage, er der mange hjælpemidler at vælge imellem. For det første opfordrer Heidi Kleis til, at man altid har en taske med et par ekstra underbukser og bukser med sig. Hun fortæller om de forskellige hjælpemidler:

Urinbind

- Man kan bruge urinbind, som man får udleveret af hospitalet og senere af kommunen, hvis man stadig lækker. De findes i forskellige størrelser, helt fra små, trekantede trusseindlæg til bind. Man skal ikke tage konens hygiejnebind, for de her er beregnet til at opsuge urin. Der er et indbygget kulfibernet, som er med til at sikre, at der ikke er lugtgener.

Uridomer (opsamlingsposer)

- Der findes forskellige opsamlingsposer, såkaldte uridomer. Det er ligesom et kondom, der bliver sat på penis og koblet til en pose, der sidder på låret.

Penisklemme

- Så er der også en penisklemme, men jeg har endnu ikke haft nogen mænd, der har haft glæde af den. Den laver simpelthen en kompression af urinrøret, og når man kommer på toilettet, så tager man den af og kan komme af med urinen.

Underbukser med indbygget indlæg

- Der findes også trusser, som har indbygget indlæg, der kan suge en hel del urin. Efter brug vasker man dem bare, der er ikke noget indlæg, som skal skiftes. De ligner almindelige boxershorts, og det er der mange, der er glade for.

Operation

- Hvis man er meget utæt og er det mere end et år efter den oprindelige operationen, så skal man tale med lægen. Man kan blive indstillet til at få opsat de her balloner, eller få påsat et bånd, der klemmer om urinrøret. Nogle gange er der også mulighed for en kunstig lukkemuskel. Er ens forløb afsluttet, skal man gå til egen læge, som kan henvise en til urolog.

Opsøg andre med samme problemer

Heidi Kleis oplever, at mange mænd går for sig selv med deres vandladningsproblemer. Men det kan være en stor hjælp at få talt med andre med samme problemer, siger hun.

- Det handler om at komme i nogle fællesskaber, hvor man frit kan tale om det. Det kunne for eksempel være PROPA, Prostatakræftforeningen. Mange tænker, at de ikke har brug for at sidde og dyrke, at de har prostatakræft, men det handler om at have nogen at udveksle erfaringer med, siger Heidi Kleis.