Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Kræft

Inkontinens er almindeligt - og det kan behandles

Behandling af prostatakræft påvirker ofte evnen til at holde på vandet, og det kan være grænseoverskridende pludselig ikke at kunne holde tæt. Heldigvis er der mange muligheder for at mindske problemerne.


Offentliggjort: 21. September 2023

Behandling af prostatakræft påvirker ofte evnen til at holde på vandet, og det kan være grænseoverskridende pludselig ikke at kunne holde tæt. Heldigvis er der mange muligheder for at mindske problemerne.

Nyhedsbrev om prostatakræft

Denne artikel er en del af Netdoktors nyhedsbrev om prostatakræft. Netdoktor har også andre nyhedsbreve, f.eks. om diabetes og et med generelle sundhedsnyheder.

Se udvalget af nyhedsbreve og meld dig til her

Både operation og strålebehandling for prostatakræft kan påvirke evnen til at holde på vandet. Ifølge fysio- og uroterapeut Heidi Kleis ser man især to former for inkontinens efter behandling prostatakræft: stressinkontinens og urgeinkontinens.

  • Det, man oftest ser efter en prostataoperation, er det vi kalder stressinkontinens. Det sker når der kommer et tryk mod blæren, ved for eksempel nys, host og løft. Det skubber urin ud af urinrøret, fordi der ikke er denne her lukkemekanisme, der plejer at være. Prostata plejer at sidde og understøtte blærehalsen. Den er nu fjernet og den indre lukkemuskel er blevet beskadiget under operationen, siger hun og fortsætter:

  • Der er også urgeinkontinens, hvor blæren går ind og reagerer for hurtigt, så man har den her hyppige vandladningstrang - og nogle gange kan man ikke nå på toilettet, inden der kommer urin. Det kan for eksempel skyldes, at man har fået strålebehandling, hvor blærens væv bliver beskadiget og bliver stift, forklarer Heidi Kleis.

Vandladningsproblemer efter prostatakræft er almindeligt

Op mod hver tredje, der er blevet opereret for prostatakræft, oplever problemer med at holde på vandet efterfølgende.

Kilde: Sundhed.dk

En indre og en ydre lukkemuskel

Heidi Kleis forklarer, at vi har både en indre og en ydre lukkemuskel ved blæren. Den indre er styret af kroppens nervesystem “per automatik”, og den ydre er under viljens kontrol. Det vil sige, at man aktivt kan klemme af og lukke med den ydre. Det er netop det man kan træne ved bækkenbundstræning.

Blæren med den indre og ydre lukkemuskel samt prostata, der sidder ved blærehalsen.iStock

Lær at knibe i de rigtige situationer

Bækkenbundstræning med knibeøvelser går ud på at styrke den ydre lukkemuskel, der lukker af for urinen. Men det er ikke gjort med knibeøvelser alene, forklarer Heidi Kleis. Man skal træne knibet i de situationer, hvor der opstår tryk mod blæren.

  • Mange mænd bliver overraskede i starten: “Nej, jeg har slet ikke været utæt i nat”. Men i samme øjeblik de svinger benene ud af sengen, så kommer der noget. Det er fordi, de ikke har lavet en sammentrækning i bækkenbunden, inden de svinger benene ud over kanten, siger hun og fortsætter:

  • Alle mænd med protatakræft får en pjece med øvelser med hjem, hvor de starter med at være liggende og lave knib. Og det er fint nok at starte med at lære at fange den rigtige muskulatur liggende. Vi skal bare hurtigt guide dem til at være siddende, stående og under bevægelse. For der er ikke ret mange mænd, der bliver tætte af at lave knibet liggende. Det er en vane, der skal indlæres. Man skal lave den lukning, inden man tager spadestikket, inden man løfter spanden eller flytter trillebøren, opfordrer Heidi Kleis.

Bækkenbundstræning: Sådan kniber du

  • Slap af i baller, lår og mave
  • Klem sammen omkring anus og mellemkødet (området fra anus til pungen)
  • Det skal føles som om du holder på en prut, snører sammen ved mellemkødet eller rokker med roden af penis
  • Det gælder ikke om at spænde så meget som muligt, men om at klemme sammen det rigtige sted
  • Når du kan lave et korrekt knib, skal du begynde at knibe forud for løft, nys, host og lignende situationer, som giver dig urinlækage

Kilde: fysio- og uroterapeut Heidi Kleis

Hvor meget bedring kan man forvente?

Vandladningsproblemer er meget almindelige efter prostatakræftbehandling, forsikrer Heidi Kleis. Der findes hende bekendt ikke tal på, hvor mange, der bliver tætte efter bækkenbundstræning, men træning og en god vane med at knibe i de rigtige situationer kan modvirke uheld og mindske, hvor meget urin der måtte slippe ud. Det tager tid, så man siger, at der er en bedring hen over et til to år, hvor man skal lære at bruge de her teknikker, fortæller Heidi Kleis.

Hun kunne godt ønske sig, at der var større fokus på bækkenbundstræning forud for operation. På den måde ville man langt hurtigere kunne knibe korrekt efter operationen frem for først at skulle til at lære det efterfølgende, siger Heidi Kleis.

Få hjælp til bækkenbundstræning - Find en behandler

Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi, DUGOF, har en liste over behandlere, som har specialiseret sig i at behandle inkontinens.

Find behandler her

Hvilke hjælpemidler findes der?

Har du brug for beskyttelse mod urinlækage, er der mange hjælpemidler at vælge imellem. For det første opfordrer Heidi Kleis til, at man altid har en taske med et par ekstra underbukser og bukser med sig. Hun fortæller om de forskellige hjælpemidler:

Urinbind

  • Man kan bruge urinbind, som man får udleveret af hospitalet og senere af kommunen, hvis man stadig lækker. De findes i forskellige størrelser, helt fra små, trekantede trusseindlæg til bind. Man skal ikke tage konens hygiejnebind, for de her er beregnet til at opsuge urin. Der er et indbygget kulfibernet, som er med til at sikre, at der ikke er lugtgener.

    Uridomer (opsamlingsposer)

  • Der findes forskellige opsamlingsposer, såkaldte uridomer. Det er ligesom et kondom, der bliver sat på penis og koblet til en pose, der sidder på låret.

    Penisklemme

  • Så er der også en penisklemme, men jeg har endnu ikke haft nogen mænd, der har haft glæde af den. Den laver simpelthen en kompression af urinrøret, og når man kommer på toilettet, så tager man den af og kan komme af med urinen.

    Underbukser med indbygget indlæg

  • Der findes også trusser, som har indbygget indlæg, der kan suge en hel del urin. Efter brug vasker man dem bare, der er ikke noget indlæg, som skal skiftes. De ligner almindelige boxershorts, og det er der mange, der er glade for.

    Operation

  • Hvis man er meget utæt og er det mere end et år efter den oprindelige operationen, så skal man tale med lægen. Man kan blive indstillet til at få opsat de her balloner, eller få påsat et bånd, der klemmer om urinrøret. Nogle gange er der også mulighed for en kunstig lukkemuskel. Er ens forløb afsluttet, skal man gå til egen læge, som kan henvise en til urolog.

Opsøg andre med samme problemer

Heidi Kleis oplever, at mange mænd går for sig selv med deres vandladningsproblemer. Men det kan være en stor hjælp at få talt med andre med samme problemer, siger hun.

  • Det handler om at komme i nogle fællesskaber, hvor man frit kan tale om det. Det kunne for eksempel være PROPA, Prostatakræftforeningen. Mange tænker, at de ikke har brug for at sidde og dyrke, at de har prostatakræft, men det handler om at have nogen at udveksle erfaringer med, siger Heidi Kleis.

PROPA - Prostatakræftforeningen

PROPA er en landsforeningen, der er dannet for at støtte mænd, som har fået konstateret kræft i prostata og deres pårørende. Foreningen tilbyder forskellige arrangementer, for eksempel foredrag og pårørendegrupper.

Læs mere om PROPA på foreningens hjemmeside PROPA.dk

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons