Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Kræft

Økonomisk støtte til dig, der har prostatakræft

En diagnose med prostatakræft, et længere behandlingsforløb og måske også en lang vej tilbage til hverdagen og arbejdslivet vil påvirke økonomien for de fleste. Du kan heldigvis få økonomisk hjælp, som kan hjælpe med at dække en lang række udgifter.

Forsikring

Har du fået konstateret prostatakræft, er det en god idé at tale med dit pensionsselskab og dit forsikringsselskab. Mange er nemlig forsikret mod kritisk sygdom gennem pensionsordning eller forsikringsselskab, sådan at man får udbetalt et engangsbeløb, hvis man skulle blive ramt af for eksempel prostatakræft.

I nogle tilfælde dækker forsikringen også tab af erhvervsevne. Det kan sikre dig en løbende indkomst, selv hvis du ikke længere kan arbejde på grund af sygdommen eller behandlingen.

Læs mere om forsikring ved kritisk sygdom her.

Transport til og fra sygehuset

Bor du over 50 kilometer fra sygehuset, kan du få betalt transporten, når du skal til og fra behandling. Du er også omfattet af transportgodtgørelsen, hvis du er pensionist, eller hvis du ikke er i stand til at tage offentlig transport ind til sygehuset og hjem igen.

Læs mere om betaling af transportudgifter her.

Tilskud til medicin

Der findes forskellige former for medicintilskud. I de fleste tilfælde er det lægen, der skal søge om tilskuddet.

Du kan læse mere om forskellige tilskud til medicin her.

Tilskud til psykologsamtaler

Mange prostatakræftpatienter og -pårørende kan have behov for at tale med en psykolog om sygdommen. Det kan man også få tilskud til. Man kan få dækket 60 procent af udgifterne til psykologen, og tilskuddet gælder 12 konsultationer.

Hvis du er medlem af Sygeforsikringen “danmark” kan du få yderligere tilskud i nogle tilfælde, hvor den offentlige sygesikring ikke dækker.

Læs mere om tilskud til psykologsamtaler her.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Økonomisk hjælp til efterladte

Er du pårørende, kan du i nogle tilfælde få økonomisk hjælp, hvis din samlever eller ægtefælle dør af sin kræftsygdom. Er du pensionist, og var din samlever/ægtefælle også førtids- eller folkepensionist, så har du ret til at få udbetalt dennes pension i tre måneder efter dødsfaldet. Det kan du læse mere om her.

Det er i nogle tilfælde også muligt at få økonomisk hjælp til begravelsen. Beløbets størrelse afhænger af faktorer som formue, familieforhold og eventuelt ægtefælles formue. Du kan læse mere og søge om begravelseshjælp her.

Der er altså mange muligheder for at søge økonomisk støtte til alt fra medicin til transport, og det kan måske være med til at tage lidt af presset i hverdagen. Ovenstående er blot et udvalg af de muligheder, der findes.

Se Kræftens Bekæmpelses liste over muligheder for økonomisk og juridisk hjælp her.


Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Forsikringsguiden, Ældre Sagen og Borger.dk


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.