Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Kræft

Ordbog om prostatakræft

Der er masser af bekymringer, som kan fylde hovedet op, når man har prostatakræft inde på livet, og måske er overskuddet der ikke altid til at sætte sig helt ind i alle de udtryk, man hører hos lægen. Derfor har Netdoktor lavet en ordbog til dig, der har prostatakræft tæt på. Brug for eksempel ordbogen ved kontroller, i forbindelse med din behandling eller som hjælp til at tale med dine pårørende om sygdommen og behandlingen.


Offentliggjort: 28. September 2023

Der er masser af bekymringer, som kan fylde hovedet op, når man har prostatakræft inde på livet, og måske er overskuddet der ikke altid til at sætte sig helt ind i alle de udtryk, man hører hos lægen. Derfor har Netdoktor lavet en ordbog til dig, der har prostatakræft tæt på. Brug for eksempel ordbogen ved kontroller, i forbindelse med din behandling eller som hjælp til at tale med dine pårørende om sygdommen og behandlingen.

Nyhedsbrev om prostatakræft

Denne artikel er en del af Netdoktors nyhedsbrev om prostatakræft. Netdoktor har også andre nyhedsbreve, f.eks. om diabetes og et med generelle sundhedsnyheder.

Se udvalget af nyhedsbreve og meld dig til her

Abirateron

Præparat som bruges til antihormonbehandling ved prostatakræft. Abirateron virker ved at forhindre kroppen i at danne testosteron, hvilket kan mindske dannelsen af kræftceller i prostata og i eventuelle metastaser.

Active surveillance

Mange tilfælde af prostatakræft udgør en mere uskyldig type og vil typisk aldrig give symptomer eller medføre svær sygdom eller død. Mænd med disse forandringer vil ofte tilbydes et overvågningsforløb (active surveillance), hvor man sikrer sig mod, at forandringer alligevel vil udvikle sig til mere alvorlig og behandlingskrævende sygdom. Man vil typisk følges nogle gange om året med med PSA blodprøver sjældnere med MR-scanning.

Androgener

Gruppe af kønshormoner som er involveret i udviklingen af traditionelt maskuline karaktertræk såsom kropsbygning og stemmeleje. Testosteron er nok det mest kendte hormon i denne gruppe.

Antiandrogener{#antiandrogen}

Bruges i få tilfælde som eneste behandling i en kortere periode. Behandlingen virker ved at blokere de såkaldte receptorer, som sidder på kræftcellerne i prostata, sådan at kønshormonerne ikke kan få fat. Det forhindrer cellerne i at dele sig og vokse sig større. Bruges i kombination med kastrationsbehandling – typisk LHRH-agonister.

Der er udviklet en ny række meget effektive antiandroger med flere effektive virkningsegenskaber. De hedder enzalutamid (extandi), apalutamid (erleada) og darolutamid (nubeqa).

Antihormonbehandling{#antihormon-behandling}

Antihormonbehandling ved prostatakræft har til formål at hæmme dannelsen af det mandlige kønshormon testosteron i kroppen. Prostatakræftceller er nemlig typisk afhængige af testosteron, så hvis man mindsker testosteronen i kroppen, får kræftcellerne sværere ved at udvikle sig.

Biopsier

Biopsier er vævsprøver taget med tynde nåle. Diagnosen og sygdommens aggressivitet bestemmes på vævsprøver under et mikroskop. Biopsierne tages typisk i lokalbedøvelse gennem mellemkødet, men vil dog i nogle tilfælde tages via en ultralydssonde oppe i endetarmen. I disse tilfælde skal man have forebyggende antibiotika.

Brakyterapi

En form for indvendig stråleterapi. Ved lavdosis brakyterapi oplægger man radioaktive metalkorn i prostata. Metalkornene udsætter således kræftknuden for stråling, uden at denne skal igennem kroppen først. Man kan give brakyterapi i høj dosis, hvor der i to omgange under fuld bedøvelse kortvarigt indføres en radioaktiv kilde ind i prostata. Denne behandling kombineres typisk med en række udvendige strålebehandlinger.

CT-scanning{#ct-scanning}

Scanning, der bruges til at give detaljerede billeder for eksempel specielt indre organer. Bruges i tilfælde af prostatakræft til at undersøge bryst- og maveregionen for tegn på sygdomsspredning (metastaser) og kombineres ofte med en knoglescintigrafi.

Gleason score/ISUP-grad

Diagnosen og sygdommens sværhedsgrad (aggressivitet) bestemmes på vævsprøver under et mikroskop. Man bedømmer aggressiviteten ud fra Gleason-systemet, hvor der gives en score fra 6-10. Jo højere tal, jo mere alvorlig er sygdommen. Man kan oversætte Gleason-scoren til et andet system kaldet ISUP-systemet. Her går skalaen fra 1-5. Man vil oftest ikke behandle ISUP-grad 1-sygdom, mens sygdom af ISUP-grad 3-5 kræver behandling.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Erektil dysfunktion/ED

Erektil dysfunktion betyder rejsningsbesvær, og det er en meget hyppig varig bivirkning ved både operation og strålebehandling. Man kan forsøge at behandle rejsningsbesvær med tabletter eller injektionsbehandling. Ved antihormonbehandling/kastration forsvinder både sexlyst og rejsningsevne.

Kemoterapi

Bliver man diagnosticeret med spredt sygdom til knogler og lymfeknuder, vil man ofte behandle med en kombination af livslang antihormonbehandling suppleret med en række kemobehandlinger (docetaxel). Kemoterapi rammer celler i hurtig vækst, hvorfor kræftceller men også hårsække, slimhinder og knoglemarv rammes hårdt. Immunforsvaret kan derfor i tiden omkring de enkelte behandlinger blive svækket. Senere i sygdomsforløbet kan man behandles med en beslægtet form for kemoterapi (cabazitaxel).

Kirurgisk kastration

Operation hvor man fjerner testiklerne, hvor det mandlige kønshormon produceres. Efter operationen vil dannelsen af mandligt kønshormon ophøre, og efter meget kort tid er næsten alle kræftcellerne døde. Nogle få kræftceller vil desværre overleve, men gå i dvale i op til flere år og vente på en mulighed for at live op.

LHRH

Hormon som dannes i hjernen. Er medvirkende til at danne hormonet LH, som er med til at regulere dannelsen af testosteron i testiklerne.

LHRH-agonister (GnRH-agonister){#lhrh-agonister}

Medicin som får hjernen til at stoppe med at producere LH, og som derfor hindrer dannelsen af testosteron. LHRH-agonister er såkaldt depot injektionsmedicin, og gives som indsprøjtning en gang hver 3. eller 6. måned. Da virkningen først sætter ind efter et par uger vil man i opstartsperioden kombinere med en tablet (antiandrogen). Dette skærmer midlertidigt for hormonets forsøg på at stimulere kræftcellerne.

LHRH-antagonister (GnRH-antagonister)

Medicin som blokerer det sted i hjernen, hvor LH produceres, og med det samme lukker af for produktionen af LH og dermed også testosteron. LHRH-antagonister er såkaldt depot injektionsmedicin og gives som indsprøjtning en gang om måneden.

Lokaliseret sygdom

Sygdom, som udelukkende findes i selve prostata og dermed ved behov vil kunne opereres bort.

Lokalspredt sygdom

Sygdom, der er vokset ud af prostata og eventuelt har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder. Lokalspredt sygdom kan i nogle tilfælde behandles med helbredende strålebehandling.

Medicinsk kastration

Procedure, hvor man med medicin påvirker de systemer, der styrer hormondannelsen hos mænd. Medicinsk kastration hæmmer således dannelsen af mandligt kønshormon, hvilket kan bremse eller forsinke udviklingen af prostatakræft. Kan anvendes som midlertidig behandling ved samtidig strålebehandling eller som en permanent behandling ved uhelbredeligt spredt sygdom

Metastaser {#metastaser}

Kræftceller, der har spredt sig fra prostata til andre dele af kroppen. Selvom metastaser kan opstå mange steder i kroppen, består de altid af de samme kræftceller som i den første knude. Ved prostatakræft rammes typisk skelettet og lymfeknuder.

MR-scanning{#mr-scanning}

De fleste patienter, der henvises med et forhøjet PSA-tal eller hård og knudret prostata, vil få lavet en indledende MR-skanning, som er velegnet til at finde mistænkelige områder i prostata. Disse områder vil man efterfølgende kunne tage ultralydsvejledte nåleprøver af hos urinvejskirurgen.

Prostata{#prostata}

Kirtel, som ligger lige under blæren hos mænd. Prostata kaldes også for blærehalskirtlen. Prostata har til formål at producere den sædvæske, som ved udløsning blandes med sædcellerne fra testiklerne. Prostata er også kendt for hos ældre mænd at genere vandladningen (også ved godartet vækst), fordi den klemmer om urinrøret.

PSA{#psa}

Prostata Specifikt Antigen (PSA) er et enzym, som findes i sædvejene, hvor det forhindrer sædvæsken i at størkne. Under normale omstændigheder udskilles der meget lidt PSA fra prostata og til blodbanen, men jo ældre man bliver og jo større prostata, man får, jo mere PSA vil man kunne måle i blodet. Forhøjet PSA-tal kan være tegn på prostatakræft, men en forhøjelse kan også være tegn på en række godartede tilstande.

PSMA PET-CT-scanning{#psma-pet-ct-scanning}

En moderne og meget følsom scanning, som i samme undersøgelse undersøger både knogler, lymfeknuder og andre organer. Bruges til at undersøge kroppen for tegn på spredning (metastaser).

Radikal prostatektomi

Operation som bruges i helbredende behandling af prostatakræft. Ved operationen fjernes hele prostatakirtlen, de to sædblærer samt lymfeknuder i bækkenregionen. Operationen udføres ved hjælp af en såkaldt robot. Da det er en form for kikkertkirurgi bliver kropsreaktionen meget mindre end efter åbne operationer og man udskrives typisk dagen efter.

Restsygdom

Et andet ord for tilbagefald. Undersøges ved hjælp af en blodprøve, hvor man måler for PSA, som efter operation skal forsvinde. Hvis PSA stadig kan måles i blodet man typisk supplere med en PSMA-PET-CT-scanning for at lede efter restsygdom.

Scintigrafi{#scintigrafi}

En scanning af knoglerne. Bruges i prostatakræft-tilfælde til at undersøge, om der er spredning til knoglerne, som er det sted sygdommen typisk først spredes til. Kombineres i tilfælde af prostatakræft med en CT-scanning, som leder efter spredning til lymfeknuder og organer.

Strålebehandling{#straale-behandling}

Lokal- og lokalspredt sygdom forsøger man ofte at kurere med op til 40 strålebehandlinger. Alt efter sygdommens sværhedsgrad vil nogle samtidigt skulle behandles med 3 års antihormonbehandling.

Ultralydsskanning

Ultralyd er lydbølger, som f.eks. også anvendes til at undersøge gravide. Med en ultralydssonde ført ind i endetarmen, kan man få gode billeder af prostata. Urinvejskirurgen sammenfører billederne fra ultralydsscanningen med billeder fra en tidligere MR-scanning, og kan på den måde tage meget præcise nåleprøver af mistænkelige områder i prostata.

Urininkontinens

Urinblærens lukkemuskel skades ofte ved både operation og strålebehandling og det kan i længere perioder være nødvendigt at gå og sove med indlæg eller småbleer. De fleste bliver med tiden tørre (kontinente).


Kilder: Michael Borre, overlæge på Urinvejskirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og ledende professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet samt Netdoktors egne artikel om Prostatakræft, Helbredende behandling af prostatakræft og Lindrende behandling af prostatakræft

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons