Fødsel ved kejsersnit

Hvad sker der ved et kejsersnit?

Selve kejsersnittet

Kejsersnit foregår ved et snit gennem bugvæggen, og man anbefaler, at snittet ligger på tværs lige over hårgrænsen. Det kaldes også et bikinisnit.

Efter der er lagt bedøvelse, lægges et snit i bugen, derefter åbnes til livmoderen og barnet fødes herigennem.

Hvis man har været opereret før, bruges dette ar. Fra bedøvelsen virker, til barnet er født, går der kun et par minutter. Resten af tiden går med at sy såret sammen igen.

Antallet af kejsersnit svinger lidt, men i dag får omkring 20 procent af alle gravide enten planlagt eller akut kejsersnit.

Et kejsersnit tager typisk en time. I tilfælde hvor moderen eller foster er truet, kan det gå hurtigere. Det meste tid går med at lægge bedøvelse og at sy efterfølgende.

I dagene og ugerne efter kejsersnittet vil moderen opleve smerter fra arret, og at hendes bevægelighed er indskrænket. Det anbefales ikke, at man løfter mere end svarende til barnets vægt i de første 4-6 uger efter fødslen.

Bedøvelsen

De fleste kejsersnit udføres i lokal rygbedøvelse, også kaldet spinal bedøvelse. Fordelen er, at moderen er vågen og nærværende, så snart barnet er født, og at partneren kan være til stede under hele operationen. Det har for mange en stor følelsesmæssig betydning. Derudover er det en fordel, at barnet kun i meget ringe grad bliver påvirket af bedøvelsen. Denne bedøvelsesform anvendes oftest, når der er tale om et planlagt kejsersnit eller ved akutte kejsersnit, hvor der ikke er akut fare for barnets eller moderens liv.

Fuld bedøvelse bruges som regel, når der kan være alvorlig fare for barnets eller moderens liv. Ved kejsersnit i fuld bedøvelse må partneren vente uden for operationsstuen. Ved fuld bedøvelse kan barnet blive påvirket af narkosemidlerne. Derfor skal barnet forløses hurtigst muligt, når man foretager kejsersnit i fuld bedøvelse.

Risiko og komplikationer ved kejsersnit

Risikoen for barnet og moderen er minimal ved et kejsersnit, selvom det er en operation. Langt de fleste mødre er dog hurtigt på benene igen.

Der kan dog opstå komplikationer som for eksempel mindre blodtab og infektion.

De hyppigste komplikationer efter operationen er:

• betændelse i såret

• blærebetændelse

• livmoderbetændelse

• hovedpine efter rygmarvsbedøvelse

• behov for blodtransfusion.

• rifter I livmoder, livmoderhals eller skeden.

• I en evt. senere fødsel kan kejsersnitsarret springe op.Andre mere alvorlige komplikationer er ekstremt sjældne i Danmark.

Det er meget individuelt hvordan kejsersnit opleves. For nogle fødende er det en god oplevelse, og for nogle endda en lettelse. For andre kan kejsersnit opleves som et nederlag, være forbundet med frygt, eller det kan opleves som at blive ”snydt” for en vaginal fødsel. Det er vigtigt at få bearbejdet disse følelser efterfølgende. Det kan være godt at tale oplevelsen igennem med sin partner, familie eller venner. Hvis behovet opstår, kan man, på de fleste hospitaler, få en efterfødselssamtale. Ellers kan man tale med sin læge eller sundhedsplejerske.

Da kejsersnit er et større operativt indgreb, kan der være et særligt behov for at genoptræne kroppen efter kejsersnit og pleje arret. Dette kan man få vejledning i, inden man tager hjem fra hospitalet.

Kan man selv bestemme tidspunkt for kejsersnittet?

Ved planlagte kejsersnit kan man tale med fødselslægen om en bestemt dag for kejsersnittet, hvis man ønsker det, men det vil altid være afhængigt af de øvrige aktiviteter, der er på føde- og operationsgangen.

I de tilfælde, hvor der opstår akut behov for kejsersnit undervejs i fødselsforløbet, er det en lægelig beslutning, hvornår kejsersnittet skal foregå. Alle fødeafdelinger har et akut beredskab bestående af narkoselæger, fødselslæger og øvrigt sundhedspersonale, så kejsersnittet kan ske i fuld bedøvelse i løbet af få minutter.

Hvad er bedst – kejsersnit eller en vaginal fødsel?

Kejsersnit er et alternativ til den vaginale fødsel og er til stadighed genstand for debat. Et kejsersnit betragtes som en sikker fødselsmåde. Men da der er risici forbundet med kejsersnit, er det er vigtigt, at den fødende er grundigt informeret om indgrebet, og på den baggrund kan opveje fordele og ulemper.

Hvis det er muligt, er vaginal fødsel fortsat den anbefalede fødselsmåde. For nogle gravide er der dog andre faktorer end de fysiske, der spiller ind i overvejelser om fødselsmåde. Nogle fødende er så bange og angste for ve-smerterne og at miste kontrol, at det påvirker deres dagligdag i en uudholdelig grad. I sådanne situationer er det vigtigt, at den gravide informeres om mulighederne for smertelindring og andre støttende og hjælpende foranstaltninger.

Hvis et planlagt kejsersnit er den eneste acceptable udvej for den fødende, er det i dag et godt og sikkert alternativ.

Hvornår er kejsersnit nødvendigt?

I visse situationer er kejsersnit nødvendigt for at redde enten barnets eller moderens liv. Dette gælder for eksempel når:

• Moderkagen sidder dybt og dækker for udgangen: Det kaldes også foranliggende moderkage eller placenta prævia. Det betyder, at moderkagen sidder så dybt i livmoderhulen, at den dækker for udgangen og en vaginal fødsel ikke er mulig.
• Iltmangel eller kraftig underlivsblødning truer barnets liv: Hvis barnets liv er akut truet på grund af iltmangel, eller hvis der opstår kraftig underlivsblødning for eksempel på grund af moderkageløsning.
• Navlesnoren ligger forkert: Hvis navlesnoren ligger foran barnets hoved eller falder ned i skeden, når vandet går.
• Livmoderens væg brister: Hvis den fødende tidligere har fået et kejsersnit, hænder det, at kejsersnits-arret i livmoderen kan springe på grund af veerne (uterus ruptur). Det er en meget sjælden, men yderst farlig situation. Derfor bliver fødende, der tidligere har født ved kejsersnit, altid observeret ekstra grundigt for symptomer på dette. Det er dog vigtigt at understrege, at det er en sjælden tilstand, så man kan sagtens føde vaginalt, selvom man tidligere har fået lavet et kejsersnit. Har man tidligere fået lavet kejsersnit, ses ruptur hos mindre end 1%.
• Bækkenet er for snævert, barnet er for stort eller ligger uregelmæssigt: Hvis moderens bækken er for snævert, eller barnet vejer for meget eller ligger i en uregelmæssig stilling som for eksempel tværleje, foretages kejsersnit.

I hvilke situationer kan kejsersnit vælges?

I nogle situationer vil man kunne vælge kejsersnit, selvom en vaginal fødsel er en mulighed.

• Hvis barnet ligger med hovedet opad ved fødselstidspunktet ( underkropspræsentation).
• Hvis det ufødte barn skønnes for lille eller svagt til at kunne klare den vaginale fødsel.
• Hvis moderen har svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk eller andre sygdomme.
• Ved forandringer i livmoderen på grund af tidligere operationer på livmoderen eller for eksempel fibromer.
• Hvis den gravide har udtalt angst for at skulle føde vaginalt.

Hvilken betydning har kejsersnit for barnet, når det er født?

Der er de seneste år forsket i, hvilke forskelle der er på børn født vaginalt og ved kejsersnit. Man har fundet ud af, at børn ved kejsersnit mangler en række bakterier, som børn født vaginalt får fra deres mors skede og endetarmsåbning. Disse bakterier hjælper barnets immunforsvar og børn født ved kejsersnit har øget risiko for høfeber, astma og autoimmune sygdomme som type-1-diabetes. Derfor forskes der nu i at pode de nyfødte med en swap, der har ligget i kvindens skede inden kejsersnittet.

Moderens mælkeproduktion kan være forsinket efter et kejsersnit. Derfor er det vigtigt, at barnet lægges ved mors bryst og får suttet hurtigst muligt efter operationen. Det kan være, at moderen har brug for hjælp til at få lagt barnet ordentligt ved amningerne i den første uges tid, da hun kan have svært ved at bevæge sig frit, hvis hun har smerter i arret.