Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Smertelindring under fødslen

Smerter under en fødsel skyldes primært veer. Der er mange måder at lindre smerterne på både medicinsk og ikke-medicinsk. Det kan du blive meget klogere på her.

Opdateret: 6. Januar 2023

Fakta om smertelindring under fødslen

  • Smerter under fødslen skyldes primært veerne.
  • Det er meget forskelligt, hvordan fødende kvinder oplever smerterne under fødslen.
  • Smerterne kan lindres ikke-medicinsk med for eksempel bad, massage eller akupunktur.
  • Man kan også lindre smerterne medicinsk med blandt andet lattergas, epiduralblokade og anden smertestillende medicin.
  • Mange gør brug af flere forskellige smertelindringsmetoder i løbet af fødslen.

Hvorfor har man smerter under fødslen?

Der er meget stor forskel på fødendes oplevelse af smerter under fødslen. Alle mennesker har alle individuelle og forskellige grænser og smertetærskler.

Smerter i forbindelse med fødsel skyldes primært veer, og de vil for de fleste kvinders vedkommende være hårdest i udvidelsesfasen, hvor livmodermunden åbner sig og barnet roterer ned igennem bækkenet.

Når kroppen er klar til at presse barnet ud, overgår man til selve pressefasen, og for en del fødende opleves smerterne ved presseveer mere håndtérbare, da den fødende selv aktivt kan bruge veen til at presse barnet ud.

Når fødsler beskrives, er smerter ofte i centrum, og det er nok også de færreste, der vil benægte, at det gør ondt at føde. Det er dog, for nogle, hjælpsomt at tænke på, at fødselssmerter adskiller sig fra mange andre smerter, idet at der kommer noget dejligt ud af dem til sidst, og at de i ikke er tegn på, at der er noget galt, men snarere at kroppen arbejder, som den skal.

Hvilke muligheder for smertelindring findes?

Bruse- og karbad

Varmt vand enten i badekar/fødekar eller ved brug af håndbruser kan lindre fødselssmerter. Det varme vand vil for mange give øget velvære og afslapning og især give fornemmelsen af at kunne slappe bedre af imellem veerne. En håndbruser kan også rettes imod udvalgte steder, hvor smerten opleves særligt intens (for eksempel lænden).

Massage

For mange fødende er det rart at få massage eller let berøring fra sin partner eller anden fødselshjælper under fødslen. Mange har glæde af et fast tryk på lænden og eventuelt over hofterne og massage virker for de fleste generelt afspændende og beroligende. Derudover udløser berøring hormonet oxytocin, som stimulerer fødslens fremgang.

Rebozo

En rebozo er et mexicansk aflangt tørklæde, som kan bruges til afspænding og massage af led under graviditet og fødsel. Det lindrer ved at afspænde, og kvinden “rystes” med tørklædet i forskellige stillinger imellem veerne. Rebozoen kan også bruges til at understøtte, at barnets hoved indstiller sig mere hensigtsmæssigt i bækkenet.

Akupunktur

Akupunktur er anlæggelse af meget tynde nåle i udvalgte punkter på den fødendes krop, alt efter hvilken effekt der ønskes.

Akupunktur kan både virke generelt afslappende og beroligende, men også benyttes for at opnå en mere specifik smertelindrende effekt for eksempel over lænden eller i kvindens mellemkød før og efter pressefasen. Nålene sættes enten, hvor smerten er eller som en smertepakke andre steder på kroppen.

Akupunktur kan også bruges som smertelindring, hvis kvinden skal syes i skeden eller mellemkødet efter fødslen, men der vil ofte være behov for at supplere med yderligere smertelindring. Akupunkturnålene er ganske tynde og mærkes ofte ikke.

Hypnose og brug af særlig vejrtrækningsteknik

Der er flere fødselsforberedelsestyper, der benytter sig af en art hypnose, hvor kvinden lærer en form for trance eller vejrtrækning, der gør, at hun bedre kan koncentrere sig og føler, at hun har kontrol over sit eget vearbejde. Dette er som regel noget, som man selv skal ud i privat regi og finde og betale for, men såvel ens partner som jordemoderen vil forsøge at understøtte de teknikker, der virker for den fødende.

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler eller bistik er en lille smule sterilt vand, der af jordemoderen injiceres lige under huden og som aktiverer kroppens egen smertelindring. Det gør kortvarigt men intenst ondt at få dem lagt, men mange oplever lindring i området bagefter. Det lægges lokalt dér, hvor kvinden oplever smerten mest intenst, oftest over lænden bagtil eller over kønsbenet fortil.

Lattergas

Lattergas gives i en blanding med ilt. Lattergas er ikke egentlig smertelindrende, men det virker beroligende og angstdæmpende. Det virker meget hurtigt og er også meget hurtigt ude af kroppen igen og giver en kort rus, der for nogle fødende gør det mere overskueligt at håndtere vesmerten.

I nogle tilfælde kan lattergassen også være en god hjælp efter fødslen, når jordemoderen skal undersøge den fødende for eventuelle bristninger. Den fødende skal selv holde og trække vejret i den maske, lattergassen kommer i, og selve det at trække vejret igennem masken kan hjælpe til at få ro på vejrtrækningen.

Nogle fødende får kvalme af lattergas, men da lattergassen hurtigt er ude af kroppen igen, vil kvalmen hurtigt aftage, hvis man stopper med at bruge den. Lattergas påvirker kun ens bevidsthed og ikke resten af kroppen.

Morfika

Morfika virker beroligende og dæmper angst og anspændthed hos den fødende og kan gives i udvidelsesfasen, når den fødende endnu ikke er i aktiv fødsel, men er så forpint af sine veer, at hun ikke kan finde hvile. Det gives ofte som en del af en ”stor smertepakke”, som består af flere typer af smertestillende og beroligende medicin, men nogle gange gives det også alene som en injektion. Hvis den fødende får morfin som injektion, er hun altid indlagt på sygehuset.

Morfika kan påvirke barnets vejrtrækning, hvorfor man undgår at give disse præparater, hvis det vurderes, at der er under fire timer til fødslen. Der findes dog en effektiv modgift, som gives til barnet, hvis det har påvirket vejrtrækning umiddelbart efter fødslen. Hos den fødende er de mest almindelige bivirkninger ved morfika kvalme og opkastninger.

Lille smertepakke

Hvis den fødende har svært ved at finde ro og hvile, og fødslen ikke er gået ind i den aktive fase endnu, kan hun få en ”lille smertepakke”.

En lille smertepakke er sammensat lidt forskelligt fra fødested til fødested, men består af flere forskellige typer af smertestillende og beroligende medicin, dog ikke morfika.

Epiduralblokade

En epiduralblokade er en bedøvelse, som lægges i ryggen på den fødende kvinde, så de smerteførende nervebaner fra livmoderen og fødselsvejen blokeres. Når den er lagt, smertelindrer den i et bredt bælte svarende til livmoderen – altså fra skeden og helt til toppen af livmoderen og hele vejen rundt om kroppen.

En epiduralblokade er for mange den mest effektive form for smertelindring og lindrer ofte vesmerten så effektivt, at kvinden kan sove lidt, men den trækker også ofte længden af fødslen ud. Epiduralblokaden hjælper på udvidelsesveerne, men aftager ofte i pressefasen. Det kan være overvældende, at smertelindringen aftager, men også brugbart, da det gør det nemmere at presse barnet ud.

Bivirkninger kan være blodtryksfald, hovedpine, kløe, temperaturstigning og besvær med at tømme blæren. I meget sjældne tilfælde ses alvorlige bivirkninger, som for eksempel nerveskade. Epiduralblokade øger ikke risikoen for kejsersnit, men flere studier tyder på, at den øger risikoen for vestimulerende drop og kopforløsning.

Pudendus-blokade

En pudendus-blokade er en bedøvende indsprøjtning, der gives i et depot i begge sider af skeden via skeden eller igennem mellemkødet. Blokaden gør hele partiet omkring skedeåbningen følelsesløst og blokerer smertesansen i området.

Blokaden kan anvendes i presseperioden for at mindske den udspilende fornemmelse under sidste del af fødslen, mens barnet passerer og anvendes også i tilfælde, hvor barnet har indstillet sig skævt i bækkenet, og den fødende derfor oplever en stor trang til at presse, førend livmodermunden er fuldt udvidet, og barnet klar til at fødes.

I de seneste år er pudendusblokaden anlagt igennem mellemkødet efter barnets fødsel i stigende grad blevet benyttet som smertelindring efter barnets fødsel, hvis moderen skal sys, fordi hun er bristet eller har fået et klip for at forstørre fødselsåbningen.

Infiltrations- og overfladeanalgesi

Denne type bedøvelse gives enten lokalt som en indsprøjtning i det område, der skal bedøves eller pålægges som gele tilsat smertestillende medicin og anvendes især efter fødslen i forbindelse med syning af bristninger. Hvis det skønnes, at der er behov for at anlægge et klip i mellemkødet i forbindelse med barnets fødsel, vil den fødende tilbydes at få anlagt infiltrationsanalgesi forud for dette.

Støtte og opmærksomhed fra partner/pårørende

Kropskontakt, øjenkontakt og følelsesmæssig støtte og omsorg fra én, der kender den fødende særlig godt vil ofte være af stor betydning under fødslen og medvirke til, at den fødende føler sig tryg og afslappet. For mange fødende vil det ligeledes være rart at kunne stå oprejst eller bevæge sig i perioder af fødslen, samt at understøttes af forskellige stillinger, der understøtter afspænding og hvile.

Hvilke forhold kan påvirke smerteoplevelsen?

Det er en god idé at være velforberedt til en fødsel. En god fødselsforberedelse, der både har et teoretisk og et kropsligt sigte, kan hjælpe den fødende til at have en større forståelse for smerterne og samtidig give redskaber til at klare fødselssmerterne.

Det er af stor betydning for evnen til at håndtere fødselssmerterne, at den fødende føler sig tryg, og at der er en jordemoder til stede under den aktive del af fødslen. Det mest optimale er, at der ikke er for mange skift af jordemoder i en fødsel, men omvendt kan det gøre en forskel med en frisk jordemoder.

Der er nogle fødende, der gerne vil have en ekstra hjælper og særlig støtte under hele fødslen. En fødselshjælper eller doula kan man finde i privat regi, og de har ofte fødselsforberedelsesforløb også.

Hvordan skal man forholde sig til smertelindring under fødslen?

Nogle gravide har truffet et valg før fødslen og ønsker for eksempel ikke smertelindring, hvilket jordemoderen eller lægen skal respektere. Andre gravide har på forhånd aftalt, hvilken form for smertelindring de ønsker ved fødslen.

Igennem graviditeten vil din jordemoder tale med dig om dine forventninger til fødslen, og hvis du har nogle specifikke ønsker til smertelindring, noteres dette i din fødeplan forud for fødslen.I størstedelen af alle fødsler vil der være brug for en eller flere typer smertelindring, og det vigtigste er, at brug af smertelindring tilpasses fødslens forløb og altid benyttes i overensstemmelse med den fødendes behov og ønsker.

Det er svært at forudse på forhånd, hvilken smertelindring der kan være brug for, og hvad der vil virke i den konkrete fødsel, men jordemoderen vil altid hjælpe og guide i situationen. Man skal altså ikke tage det som et nederlag, hvis man under veerne gerne vil have hjælp i form af lattergas, morfika eller epiduralbedøvelse.

Smertelindring under fødslen er et valg, man som gravid og fødende selv skal være en del af at tage stilling til, og det vil for de fleste være en fordel at have orienteret sig om de forskellige muligheder, risici og bivirkninger allerede i graviditeten. Dette kan både drøftes med jordemoder, egen læge og vil også indgå som en del af den fødselsforberedelse, der tilbydes på det enkelte fødested.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons