Svar:
Omkring 50-års alderen begynder alle mænds blærehalskirtel (prostata) at vokse lidt. Det medfører begyndende vandladningssymptomer hos mange med bla. lidt nedsat strålekraft og også efterdryp. Det sidste er der ingen præcis forklaring på, men muligvis skyldes det, at urinrøret ikke bliver hvirvlet helt tomt ved vandladningen. Manden må derfor være mere omhyggelig med at malke urinrøret tomt. F.eks. kan han ved at presse med hånden op bag ved pungen ofte presse de sidste dråber ud. Eventuelt må han også duppe rent med toiletpapir.
Efterdryp giver i sig selv ikke mistanke om nogen alvorlig sygdom, og dette symptom alene giver ikke grund til nogen behandling rettet mod prostata. Der er derfor egentligt ingen grund til at opsøge en specialist. Hvis du alligevel ønske at konsultere en sådan, skal det være en specialist i urinvejssygdomme, en såkaldt urolog. Nogle urologer har en aftale med sygesikringen, hvilket betyder, at det ikke koster noget for en konsultation, men patienten skal være henvist fra sin praktiserende læge. Prisen for en konsultation hos urologer uden aftale med sygesikringen varierer. Den praktiserende læge ved givetvis bedst, hvilke praktiserende urologer der er i området og hvor meget en konsultation ca. koster.Omkring hver fjerde mand over 50 år vil før eller siden konsultere en læge for prostataproblemer. Enhver praktiserende læge - også en ung kvindelig - vil derfor være vant til at møde mænd med disse problemer. Både mænd og kvinder er naturligvis blufærdige hvis de skal have undersøgt deres kønsdele. Dét ved enhver læge, som derfor naturligvis bør udvise hensynsfuldhed. Hvis patienten - mand eller kvinde - skulle føle. at lægen ikke er hensynsfuld nok, er "fejlen" i virkeligheden, at det for lægen er så almindeligt at lave disse undersøgelser, at de glemmer, at patienten er blufærdig. Hvad angår afføringsproblemerne er det rigtigt, at man skal være mere opmærksom på patienter i hvis familie, der forekommer tilfælde med tarmkræft. Hvis afføringen altid har været varierende i konsistensen, skyldes det nok en kombination af pågældendes levevis, spisevaner og selve tarmens funktion. Det man skal være opmærksom på er ændringer i afføringsmønsteret. Hvis den varierende konsistens er noget relativt nyt og har varet i flere måneder bør tyktarmen afgjort undersøges. Den almindelige undersøgelse er en kikkertundersøgelse eller en røntgenundersøgelse af tyktarmen. Hvad der foretrækkes afhænger lidt af hvor i Danmark man bor. Igen er den centrale person den praktiserende læge, som ved hvordan tingene foregår i området. Hvis der bliver behov for en specialist, skal det være en kirurg, eventuelt en kirurg, der er yderligere specialiseret i mave-tarm-sygdomme, en såkaldt kirurgisk gastroenterolog. Langt de fleste urologer og kirurgiske gastroenterologer arbejder på hospitalsafdelinger. Man skal henvises fra en praktiserende læge. Så alt i alt må vi tilråde, at du faktisk opsøger din egen læge.