Behandling af astma

Hvordan behandles astma?

Behandlingen af astma afhænger af sværhedsgraden af sygdommen. Desuden er det meget vigtigt at undgå de faktorer, der provokerer astmaen. Disse faktorer er oftest forskellig fra person til person.

Bemærker man, at medicinen ikke længere virker, er det vigtigt omgående at søge læge. Lægen vil formentlig starte en behandling, der følger principperne for akut astmabehandling.

Hvordan undgår man bedst muligt de udløsende faktorer?

Muligheden for at undgå de udløsende faktorer afhænger naturligvis helt af, hvad der udløser netop ens egen astma.

Sammen med lægen kan man forsøge at finde de astmaudløsende faktorer. Det kan være udefrakommende årsager såsom allergi (pelsdyr, husstøvmider, pollen m.m.) eller ikke-allergiske luftvejsirritanter såsom rygning/dampning, røg, støv, mados, stærke dufte, fugtig og kold luft, skiftende klima o.l.

Til tider ses, at de forværrende faktorer kommer indefra såsom stress, næseproblemer med eksempelvis polypper, tilbageløb af mavesyre/halsbrand eller stofskiftelidelse.

Man skal være opmærksom på, hvornår anfald kommer, eller om symptomerne forværres. En dagbog (symptomregistrering og måling af peak-flow) kan være et godt redskab til at holde rede på, præcis hvad der forværrer astmaen, samt hvornår den forværres.

Dagbogen kan f.eks. hjælpe lægen med, om man skal gøre supplerende undersøgelser, såsom priktest eller en blodprøve, hvor man screener for allergi.

Vær opmærksom på allergier

Det er en god idé at fortælle venner og kollegaer om sygdommen, og så vidt muligt undgå de ting, der kan starte et anfald - for eksempel tobak, mados, røg, stærke dufte, støv med mere. Udluftning i hjemmet er vigtig for at nedsætte antallet af de luftbårne luftvejsirritanter.

Ved pollenallergi skal man dog undgå udluftning midt på dagen i pollenperioden. Yderligere anbefales at skylle håret inden sengetid så pollen ikke medtages i sengetøjet.

Ved reaktion på husstøvmider skal man undgå for høj luftfugtighed og hold temperaturen i alle rum på minimum 20 grader. Undgå gulvtæpper og vask sengetøj, dyner og puder ved 60 grader (sengetøj hver 14. dag og dyner/hovedpuder 4 gange årligt.

Hvis det går galt, og man mærker, at medicinen ikke virker, skal man tage hjem/fjerne sig helt fra den udløsende årsag og gå til læge, hvis det er nødvendigt. Manglende effekt af medicinen er ofte den første måde, man mærker, at et anfald er ved at udvikle sig til noget, som kan blive farligt.

Hvilken medicin benyttes i den almindelige astmabehandling?

Man opdeler sædvanligvis behandlingen af astma i to elementer:

• Anfaldsbehandling
• Forebyggende behandling

Anfaldsbehandling (luftvejsudvidende)

Dette er en standardbehandling hos alle astmapatienter, som bruges, når man har behov, det vil sige ved symptomer på astma såsom trykken for brystet, åndenød, piben/hvæsen eller hoste. Det er medicin, som får luftvejenes muskler til at slappe af og skaber derved passage for luften.

Der findes tre typer:

1. Korttidsvirkende Beta-2-stimulerende (SABA):

Er et korttidsvirkende lægemiddel, der virker i tre til fire timer og tages gennem en lang række af forskellige inhalatorer. Kan dog også gives som miksturer og indsprøjtning.

2. Langtidsvirkende Beta-2-stimulerende (LABA):

Er et lægemiddel, der virker i 12-24 timer, hvilket gør dem egnet til at tage en til to gange om dagen. Nogle LABA-typer virker indenfor 5-10 minutter og disse kan ligeledes bruges som anfaldsmedicin. LABA med længere periode før effekt kan ikke bruges ved anfald.

3. Korttidsvirkende antikolinergikum (SAMA):

Et lægemiddel, der virker i tre til fire timer. SAMA bruges ikke i den faste behandling af astma, men bruges primært som anfaldsbehandling af akut astma på hospitalet.

Alle tre typer kan om nødvendigt gives sammen, og der findes i dag medicin som indeholder flere typer.

Forebyggende behandling

Den forebyggende medicin behandler selve den irritation og hævelse i luftvejenes slimhinder, der er årsag til symptomerne, og har derfor meget stor betydning for en effektiv behandling af astma. De virker ved at dæmpe irritationstilstanden inde i luftvejene, nedsætter sekretmængden og nedsætter luftvejenes tendens til at trække sig sammen. De forebygger også fald i lungefunktionen og astma-anfald. Forebyggende behandling er primært inhalationsmedicin.

Leukotrien-hæmmende (allergireaktions-hæmmende):

Disse midler hæmmer den sammentrækning, forårsaget af leukotriener, der frigives fra betændelsesceller i lungerne.

Behandlingen gives som tablet.

Hvilken slags behandling passer til dig?

Sværhedsgraden af astma kan inddeles på flere måder, men vurderes primært på graden af symptomer og behovet for medicin. Et eksempel på vurdering af sværhedsgrad kan ses herunder hvor astma inddeles i fire sværhedsgrader.

Ved at vurdere følgende faktorer kan man finde sin astmagrad:

• Hvor ofte optræder symptomerne?
• Hvor hæmmende virker symptomerne? (Påvirkning af daglige funktioner)
• Optræder natlige gener? (Natlige symptomer)
• Hvad viser lungefunktionsmålingerne? (Spirometri (FEV1) og Peakflow (PEF))
• Hvor stort er forbruget af anfaldsmedicin?

Disse faktorer er vist i nedenstående skema. I det efterfølgende skema kan man se, hvilken behandling der formentlig er den mest passende.

Forskellige grader af astma

Faktorer	Astma Grad I	Astma Grad II	Astma Grad III	Astma Grad IV
Symptomhyppighed	Mindre end én gang pr uge	Mellem én gang dagligt og én gang ugentligt	Dagligt	Uafbrudt
Påvirkning af daglige funktioner	Ingen påvirkning	Kan påvirke gøremål og søvn	Påvirker gøremål og søvn	Påvirker gøremål og søvn
Natlige symptomer	Mindre end to gange pr måned	Mere end to gange pr måned	Mere end én gang per uge	Mere end tre gange pr uge
FEV1/PEFi procent af forventet personligt bedste	Mere end 80 procent af personligt bedste	Mere end 80 procent af personligt bedste	Mellem 60 og 80 procent af personligt bedste	Mindre end 60 procent af personligt bedste
PEF-variation i procent	Under 20	Under 20	20-30	Over 30