I de første mange år af sygdommen har man ingen mærkbare symptomer. Derfor er det vigtigt at kende til sygdommen, så man kan blive undersøgt i tide hos sin læge med en lungefunktionsundersøgelse, hvis man tilhører en risikogruppe.
Med tiden udvikles der gradvist tiltagende symptomer i form af:
Åndenød/forpustethed i forbindelse med aktivitet.
Hoste og opspyt af slim fra lungerne – ofte om morgenen.
Hyppige lungeinfektioner/lungebetændelser.
Ved de mere alvorlige grader af sygdommen (typisk svær og/eller meget svær KOL) kan yderligere symptomer opstå, som for eksempel iltmangel i blodet, vægttab, træthed, almen muskelsvækkelse og angst (på grund af vejrtrækningsbesvær).
For at forstå hvorfor symptomerne på KOL opstår, skal man have kendskab til, hvordan raske lunger fungerer og til de skader og forandringer i lungernes struktur, som KOL kan medføre.
Sådan fungerer lunger og luftveje normalt
Lungerne har to vigtige funktioner: At sikre ilttilførsel til kroppen - samt at hjælpe kroppen med at skille sig af med kuldioxid. Fra lungerne kommer ilten over i blodet. Derefter sørger hjertet og blodkredsløbet for, at ilten sammen med blodet bliver pumpet afsted og sendt rundt til alle afkroge af kroppen, hvor ilten frigives. Man kan sammenligne lungerne med et træ, hvor luftvejene svarer til træets grene og de små lungeblærer, som ligger for enden af luftvejene, svarer til træets blade. For at ilten skal kunne gå over i blodet, må luften nå hele vejen ned til de små lungeblærer. Lufttransporten finder sted, når vi trækker vejret og luften passerer gennem næsen, svælget, luftrøret og luftvejene (bronkierne), til det kommer helt ned til lungeblærerne. Luftvejene er beklædt med en slimhinde, som er dækket af et meget tyndt lag slim. Foruden at være en passage for luftstrømmen, skal luftvejene også opfange de bakterier, virus og støvpartikler, som vi hele tiden indånder. Det indåndede materiale lander på luftvejsslimhinden og vil kunne udgøre en fare for organismen; men i en velfungerende lunge bliver det ved hjælp af små fimrehår skubbet op til svælget, så det kan synkes og dermed uskadeliggøres.
Lunger og luftveje med KOL
Ved KOL er lungerne som regel angrebet flere steder. I luftvejene er slimhinden irriteret og fortykket. De små fimrehår ødelægges, og der dannes mere sejt slim end vanligt. Slimet kan ikke længere skubbes op mod svælget og hober sig op, hvilket øger risiko for infektion og giver hoste. Desuden forsnævres luftvejene, og under hurtig vejrtrækning kan de næsten klappe helt sammen, så det bliver meget svært at trække vejret. De små lungeblærer er også angrebet og går til grunde. Dette betyder, at iltoptagelsen forringes, og der kan komme iltmangel i blodet.
Symptomerne på KOL plejer at veksle i sværhedsgrad i løbet af året. Der kan være lange perioder, hvor man har det nogenlunde godt, men især om vinteren og efteråret kan der være perioder på flere uger, hvor åndenøden og hosten bliver værre – dette skyldes ikke sjældent en infektion.
I det følgende gennemgås baggrunden for de vigtigste symptomer ved KOL.
Åndenød
En person med KOL skal bruge flere kræfter på at trække vejret, fordi luftvejene er forsnævrede - det kan være svært at trække vejret, og vejtrækningen kan lyde pibende og hvæsende. Det er den vigtigste årsag til åndenød ved KOL. Åndenøden viser sig især ved fysisk anstrengelse, hvor der er behov for at trække vejret hurtigt, fordi kroppen har brug for mere ilt. Når sygdommen er mere fremskreden, bliver man forpustet ved selv ganske små anstrengelser, som for eksempel når man tager tøj på. Ved meget svær KOL kan der - også i hvile - komme iltmangel i blodet, hvilket er med til at forværre åndenøden. Åndenød kan variere en del fra dag til dag. Mange patienter med KOL er mere forpustede i koldt og tåget vejr og har det bedst, når det er tørt, varmt og klart vejr.
Hoste og opspyt
Hosten ved KOL skyldes ophobning af slim i lunger og luftvejene på grund af øget dannelse af slim og de dårligt fungerende fimrehår. Hosten er ofte mest udtalt om morgenen, men kan være til stede hele dagen. Opspyttet er ofte hvid-gråligt eller let lysegult i farven og kan være meget sejt at få op. I forbindelse med betændelsesinfektion tiltager mængden af opspyt, og farven på opspyttet ændrer typisk farve og bliver mere mørkegult eller grønligt. Ikke alle personer med KOL har hoste, og specielt efter ophør med rygning plejer hoste og slim at aftage i løbet af nogle måneder.
Hyppige lungeinfektioner
Ophobning af slim i lungerne og den dårlige funktion af fimrehårene gør, at personer med KOL har stærk øget risiko for betændelsesinfektioner i lungerne. Selv en let forkølelse kan "sætte sig på lungerne" Dette medfører typisk forværring af alle symptomer. Detn slim, man hoster op fra lungerne, bliver gullig-grønt, og vejrtrækningen kan blive besværet, tung og pibende. Der kan også være feber. I disse tilfælde er det vigtigt at søge læge.
Andre symptomer på KOL
Når man hoster meget og bruger mange kræfter på at trække vejret, kan man få ømhed og smerter i brystkassen. Ømheden stammer især fra vejrtrækningsmusklerne, der sidder imellem ribbenene. Ved meget svær KOL kan man bruge så mange kræfter på vejrtrækningen, at man ikke orker at bevæge sig særlig meget. Dette er ikke godt for benmusklerne, som bliver svækkede på grund af manglende aktivitet. Faktisk fortæller mange personer med KOL, at det er træthed i benene og ikke selve åndenød, som er mest hæmmende for deres aktivitetsniveau.
Svær åndenød og træthed kan gøre, at mange aktiviteter føles uoverkommelige. Derved er der en risiko for, at man kommer til at isolere sig fra sociale sammenhænge og kan føle sig trist, angst og deprimeret. Man risikerer at komme ind i "en ond cirkel", hvor isolation, træthed og depression overskygger tilværelsen. Det er vigtigt at bryde den onde cirkel og lære at se mulighederne frem for begrænsninger, når man lider af KOL.