I gennemsnit bliver én pige diagnosticeret med autisme, hver gang tre drenge får diagnosen. Der er derfor mange piger, der enten ikke får den hjælp, de har brug for, eller først får den sent.
Mange piger og kvinder bliver aldrig diagnosticeret for autisme eller også får de først diagnosen sent i livet, skriver Videnskab.dk. Ofte bliver piger diagnosticeret for autisme senere end drenge, men det kan give problemer ind i voksenlivet, hvis man ikke får den rette hjælp og støtte.
Hvis man ikke bliver diagnosticeret med autisme kan det føre til, at man udvikler andre diagnoser som angst, depression og OCD. Mange piger har derfor været igennem et længere udredningsforløb inden de får konstateret autisme. Det fører til, at de som voksne ofte har en eller flere diagnoser med sig i rygsækken.
Læs også: Hvad er autisme?
Forskning peger på, at piger er gode til at maskere deres vanskeligheder. Det kan føre til, at autismen ikke bliver opdaget, fordi de er blevet så gode til at afkode og kopiere social adfærd, at de skjuler deres udfordringer. På den måde lærer de, hvordan man kan opføre sig i sociale rum. Ud fra den viden opstiller de et sæt regler, som de handler ud fra i sociale situationer.
Læs også: ADHD og autisme i voksenalderen
Når autisme blandt andet kan give sociale udfordringer, kan man som udiagnosticeret have en følelse af magtesløshed, når man ikke forstår de sociale situationer, man er i. Personer med autisme kan have svært ved at få venner og indimellem blive mobbeofre på grund af deres sociale udfordringer. Det er oplevelser, der kan påvirke barnet ind i voksenårene, som blandt andet kan føre til symptomer på posttraumatisk stress.
Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: videnskab.dk, Netdoktors egen artikel om Autisme
Sidst opdateret: 17.05.2022