Annonce

Corona: Alle restriktioner ophæves 1. februar

Den 1. februar bortfalder alle de restriktioner, der har været gældende i forbindelse med corona-pandemien. Det skyldes, at sygdommen ikke længere betragtes som samfundskritisk.

Vi er efterhånden vant til at hive telefonen frem for at vise coronapas, når vi skal i træningscenter, på restaurant eller til frisør. Men den vane kan vi godt begynde at lægge fra os igen. 1. februar bliver alle restriktioner nemlig ophævet. Det betyder blandt andet, at kravene om coronapas og mundbind ikke længere gælder.

Læs også: Corona: 4 spørgsmål om isolation

Corona er ikke længere samfundskritisk sygdom

Corona har været betragtet som samfundskritisk sygdom, fordi den potentielt har kunne overbelaste sundhedsvæsenet. De fleste danskere er dog efterhånden blevet vaccineret, mange har også været smittet, og epidemien er vel under kontrol, så derfor har regeringen truffet en beslutning om, at corona ikke længere kan betragtes som samfundskritisk.

Det er kategoriseringen af corona som samfundskritisk sygdom, der har gjort det muligt for regeringen at indføre særlige restriktioner. Når denne kategorisering ikke længere gælder, er det heller ikke muligt fortsat at håndhæve restriktionerne.

Læs også: Det europæiske coronapas: Hvordan virker det?

Farvel til coronapas og mundbind

Nedklassificeringen af corona betyder, at vi nu kan sige farvel til coronapasset og mundbindet, som vi ellers har måttet vænne os til at bære mange steder i det offentlige rum. Den betyder også, at det er slut med afstandskrav, og at natklubber og spillesteder, der har været lukket ned, kan åbne igen.

Skal du på skiferie eller lignende om lidt, så skal du dog stadig sætte dig ind i regler og restriktioner for det land, du rejser til. Der er også stadig nogle restriktioner, som gælder i forbindelse med indrejse til Danmark. Dem kan du læse mere om her.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Sundhedsministeriet

Sidst opdateret: 01.02.2022

Annonce