Isolation af coronasmittede personer er et vigtigt redskab i kampen mod pandemien. Men hvilke retningslinjer skal du følge, når du er i isolation? Det kan du blive klogere på her.
Det kan være forvirrende at prøve at huske alle regler og retningslinjer i den kamp, der raser mod coronavirus lige nu. For hvornår skal man gå i isolation? Hvornår må man bryde isolationen igen? Og hvad nu, hvis man ikke kan isolere sig derhjemme?
Spørgsmålene kan være mange, men det er vigtigt at sætte sig godt ind i reglerne. Her kan du få svar på nogle af dine spørgsmål.
Læs også: Corona-antistof-test: Hvad, hvem og hvordan?
Ifølge Sundhedsstyrelsen skal du gå i isolation, hvis:
Du skal begynde din isolation, så snart du får det positive testresultat, mærker symptomerne eller får at vide, at du er nær kontakt til en smittet person. Det duer altså ikke at handle ind eller løbe andre ærinder først.
Læs også: Sådan kan dit immunforsvar svækkes
Du kan enten gå i isolation hjemme ved dig selv eller i en isolationsfacilitet, der stilles til rådighed af kommunen. Det kan for eksempel være en feriebolig eller et hotelværelse. Du kan få tilbudt en plads på en isolationsfacilitet, hvis du ikke har mulighed for at isolere dig i dit eget hjem. Du kan nemlig kun isoleres i dit eget hjem under forudsætning af, at:
Hvis de krav ikke kan opfyldes, så kan du få tilbudt et frivilligt isolationsophold på en af kommunens faciliteter. Sådan et ophold koster ikke noget, og der medfølger gratis forplejning.
Læs også: Corona: Hvornår skal du testes
Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal du være fuldkommen isoleret, hvis du er smittet eller har mistanke om, at du er smittet med corona. Det betyder, at du ikke må se venner, familie eller kollegaer, så længe du er i isolation.
Når du er i isolation, må du dog gerne tale i telefon og videochatte med dine nære. Det kan være en god idé, så du ikke kommer til at føle dig alt for ensom under isolationen.
Læs også: Guide til god håndhygiejne
Der gælder forskellige regler for, hvornår du må bryde isolationen, afhængig af hvorfor du er i isolation.
Hvis du er smittet med corona og har symptomer
Du må bryde isolationen 48 timer efter, at dine symptomer er holdt op.
Isolationen kan også brydes 10 dage efter, at de første symptomer viste sig, såfremt du har været feberfri i 48 timer (uden brug af febernedsættende medicin) og generelt er i bedring.
Hvis du er smittet med corona og ikke har symptomer
Hvis du ikke har nogen symptomer, men er testet positiv alligevel, må du ophæve din isolation efter syv dage.
Hvis du har symptomer på corona
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du isolerer dig og tager en PCR-test.
Hvis din test er negativ, må du bryde isolationen, men hvis din test er positiv, skal du blive i isolation indtil 48 timer efter, at dine symptomer holder op eller 10 dage efter, de første symptomer viste sig.
Hvis du er nær kontakt til en person, der er smittet
Har du været i tæt kontakt med en person, der er testet positiv, skal du gå i isolation og tage en PCR-test på 4. og 6. dagen efter din seneste kontakt med den smittede person. Du må først bryde isolationen, når du har et negativt svar på testen fra 6. dagen.
Du kan læse mere om selvisolation i Sundhedsstyrelsen retningslinjer. Har du spørgsmål om corona, kan du ringe til en af myndighedernes telefonhotlines. Se en oversigt over hotlines her.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Sundhedsstyrelsens retningslinjer om selvisolation
Sidst opdateret: 01.03.2021