Har du prøvet at nusse dig selv i håret eller på armen? Det er ikke lige så rart, som når andre gør det, vel? Et nyt svensk studie kommer nu med forklaringen.
Vores egen berøring kan have en beroligende effekt, hvis vi for eksempel gnubber panden lindrende under en frustrerende episode.
Men et nyt svensk studie viser, at der udsendes stærkere signaler til hjernen, når andre rører ved os, end når vi selv gør det. Det aktiverer nemlig den del af hjernen, som er involveret i social kognition og derfor kan vores egen berøring aldrig erstatte andres.
Læs også: Kærlighed er ren kemi
Forskerne har undersøgt 54 raske deltagere, som har fået målt aktiviteten i forskellige dele af hjernen, når deltagerne blev nusset på armen af sig selv og andre. Og her var der en klar forskel, da deltagerne blev socialt stimuleret ved berøring fra andre.
Grunden til at det er langt rarere, når andre nusser os, er, at hjernen ikke kan forudsige den følelse, som berøringen giver. Når vi nusser os selv, er hjernen derimod forbredt på berøringen, og det medfører, at vores reaktion på den bliver mindre.
Når vi er i fysisk kontakt med andre, oplever vi en lykkefølelse, fordi det udløser lykkehormonet serotonin og det såkaldte kærlighedshormon oxytocin.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: DR, PNAS og Netdoktors egen artikel: Oxytocin.
Sidst opdateret: 28.01.2019