Oplever du ofte at vågne med tissetrang midt om natten? Så lider du måske af nykturi eller natlig vandladning. Men hvad er årsagen til nykturi og hvordan undgår du det? Her får du svarene.
Traditionelt har natlig vandladning været betragtet som en naturlig del af det at blive ældre. Nyere forskning har dog vist, at hyppig natlig vandladning kan være et problem for både mænd og kvinder, som kan medføre både søvnforstyrrelser og nedsat livskvalitet samt øget risiko for fald i hjemmet.
Væskeansamling i benene
Indtagelse af vanddrivende lægemidler
Overaktiv blærefunktion
Slap blære og blæremuskel
Godartet forstørrelse af blærehalskirtlen
Prostatakræft
Stort væskeindtag kort før sengetid
Overproduktion af urin som følge af for lav produktion af hormonet vasopressin
Graviditet
Overgangsalder
Blærebetændelse
Læs mere om: Nykturi - natlig vandladning her!
Undgå at indtage væske sidst på dagen. Så kan du nemlig nå at tømme din blære, før du går i seng, og undgår derved at vågne med en fyldt blære, der skal tømmes midt om natten. Du behøver ikke at drikke mindre i løbet af dagen. Det vigtige er blot, at du indtager væsken tidligt på dagen.
Lav en væske-dagbog, hvor du hver dag noterer, hvornår og hvad du har drukket. På den måde kan du hurtigt se, om der er et mønster i dine drikkevaner, der giver dig øget vandladningstrang om natten.
Undgå at indtage drikkevarer med et højt koffeinindhold, der øger tissetrangen.
FÅ FLERE NYHEDER OM DIN SUNDHED HER!
Sidst opdateret: 03.05.2016