Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Kend dine nyretal

Nyretal betegner resultatet af de blod- og urinprøver, man kan få lavet for at undersøge, hvor godt nyrerne fungerer. Læs mere her.


Opdateret: 25. Februar 2022

Fakta om nyretal

  • Man får taget nyretal ved blod- og urinprøver for at undersøge, hvor godt nyrerne fungerer, og om der er tegn på nyreskade.
  • Nyrefunktionen (GFR) er udtryk for nyrens evne til at rense blodet for bl.a. affaldsstoffer. Nyrefunktionen estimeres (eGFR) ud fra en blodprøve. Ofte udregner man en estimeret nyrefunktion (eGFR).
  • For høj udskillelse af æggehvidsestof (albumin) målt i en urinprøve kaldes albuminuri og kan være tegn på nyreskade eller -sygdom.

Nyretal betegner resultatet af de blod- og urinprøver, man kan få lavet for at undersøge, hvor godt nyrerne fungerer, og om der er tegn på nyreskade.

Oftest undersøges nyretallene, hvis der er mistanke om nyresygdom, for eksempel ved væskeophobning, langvarig træthed eller appetitløshed, eller hvis man har sygdomme, der øger risikoen for nyresygdom, for eksempel diabetes, forhøjet blodtryk eller hjertesygdom.

Læs mere om nyresygdom i vores nye magasin

Hvordan måler man nyretal?

Måling af nyrefunktion (GFR) ved en blodprøve

Når man måler nyrefunktionen (GFR), måler man nyrernes evne til at rense blodet for bl.a. affaldsstoffer. Nyrefunktionen kan måles præcist ved særlige undersøgelser, der kræver indsprøjtning af et sporstof, men der er kun sjældent behov for at måle den på den måde.

Oftest vil man kunne udregne nyrefunktionen (GFR) som et estimeret GFR (eGFR) ud fra en simpel blodprøve, der måler mængden af stoffet kreatinin, der udskilles i nyrerne, sammen med oplysninger om køn og alder. Da store mennesker typisk har brug for mere nyrefunktion end små mennesker, angives den estimerede nyrefunktion (eGFR) per kropsoverflade for en person af gennemsnitshøjde og vægt (1,73 m2).

Hvis man vedvarende har en estimeret nyrefunktion (eGFR) på under 60 milliliter blodplasma per minut per overflade (forkortet: ml/min/1,73 m2) har man kronisk nyresygdom. Dialyse eller transplantation er sjældent aktuelt før niveauet falder til under 10 ml/min/1,73 m2.

Resultaterne af nyrefunktionsprøven kan inddeles i:

  • Over 90 ml/min/1,73 m2: normal nyrefunktion
  • 60-90 ml/min/1,73 m2: let nedsat nyrefunktion, der ikke i sig selv anses for nyresygdom
  • 30-60 ml/min/1,73 m2: moderat nedsat nyrefunktion
  • 15-30 ml/min/1,73 m2: svært nedsat nyrefunktion
  • Under 15 ml/min/1,73 m2: nyresvigt.

Det er almindeligt, at der kan være små ændringer i den estimerede nyrefunktion (eGFR), og det er ikke altid et udtryk for forværring af nyrefunktionen.

Mængden af kreatinin i blodet afhænger ikke kun af nyrefunktionen, men også af mængden af muskler i kroppen. Hvis ens muskelmængde er meget stor eller meget lille i forhold til det, der er almindeligt for ens køn og alder, vil den estimerede nyrefunktion (eGFR) kunne være misvisende. I nogle tilfælde vil man i så fald kunne udregne det ud fra andre blodprøver end kreatinin, for eksempel ud fra en måling af stoffet Cystatin C i blodet, der ligesom kreatinin udskilles i nyrerne.

Måling af æggehvidestof (albumin) i urinen

Denne prøve bruges til at diagnosticere og vurdere kronisk nyresygdom, da unormale fund i urinen kan være udtryk for nyreskade. Udskillelse af for meget æggehvidestof (albumin) i urinen kaldes for proteinuri eller albuminuri og vil oftest være udtryk for en belastning eller længerevarende sygdom i nyrerne.Udskillelsen af æggehvidestof i urinen kan måles både i en enkelt vandladning og i en urinprøve, der er opsamlet over længere tid, for eksempel et døgn. Oftest vil en enkelt vandladning være tilstrækkeligt, og mængden af æggehvidestof (albumin) i urinen måles i så fald i forhold til mængden af kreatinin, som også udskilles i urinen.

Resultaterne af prøven kan inddeles i:

  • Under 30 mg/g: betragtes som normalt
  • 30-300 mg/g: moderat albuminuri
  • Over 300 mg/g: svær albuminuri

Undertiden ses værdier > 10.000 mg/g. Der er betydelig variation i mængden af albumin i urinen både i løbet af dagen og fra dag til dag, og små ændringer vil oftest ikke have nogen betydning.Urinen kan undersøges på andre måder, for eksempel ved en urin-stix undersøgelse, hvor abnorme fund afsløres ved farveændringer på en plastikstrip, der kortvarigt dyppes i urinen. Udfaldet af en sådan urin-stix kan give mistanke om andre sygdomme, for eksempel urinvejsbetændelse eller diabetes.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons