Det stammer fra hjernen

Ord bliver afbrudt, stavelser bliver gentaget eller trukket ud. At stamme kan være irriterende, men hvad skyldes det egentlig? Ny forskning kommer med mulig forklaring.

Scanninger af hjernen hos personer, som stammer, har vist mindre blodgennemstrømning i et bestemt center i hjernen, som er vitalt for vores evne til at tale. Det fremgår af et nyt studie, som er udgivet i tidsskriftet Human Brain Mapping.

Læs også: At stamme

Centeret i hjernen kaldes Brocas område og er ansvarligt for at koordinere de muskelbevægelser, som former ordene, når vi taler. Forskerne sammenlignede hjernescanninger fra voksne og børn, som stammede, med scanninger fra personer, som ikke gjorde. De fandt frem til, at der strømmede mindre blod igennem Brocas område hos stammerne. Yderligere kunne forskerne se, at kraftig stammen hang sammen med endnu lavere blodgennemstrømning.

Læs også: Aldrig for sent med behandling for at stamme

Derved giver studiet en mulig forklaring på, hvorfor nogle stammer. Det er dog stadig uklart, hvad der kommer først: Om det at stamme resulterer i mindre blodgennemstrømning eller om en lavere blodgennemstrømning kan få en til at stamme.

Få flere nyheder om sundhed her


Kilde: Human Brain Mapping og Forskning.no

Sidst opdateret: 24.01.2017