Annonce

Din bruser kan hjælpe forskerne


Brusehoveder myldrer af mikroskopisk liv, der lander på vores kroppe sammen med badevandet. Hvis du kan undvære dit brusehoved, kan du nu hjælpe forskerne med at finde ud af, hvorfor nogle er fyldt med sygdomsfremkaldende bakterier, mens andre er helt rene.

Hvorfor bliver nogle brusehoveder med tiden dækket af bakterier og andre ikke? Det skal et forskningsprojekt nu forsøge at finde forklaringen på. Projektet ledes af Rob Dunn, der er professor ved North Carolina State University og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Læs også: Gode og onde bakterier

På hjemmesiden Rob Dunn Lab efterlyser professoren 500 brusehoveder fra USA og Europa, som skal hjælpe med at finde årsagen til, at bakterierne på nogle brusere er helt uskyldige, mens andre for eksempel kan huse mycobakterier, hvoraf nogle arter kan være sygdomsfremkaldende.

Læs også: Hvad er bakterier?

Ron Dunn skriver, at forskerne selvfølgelig har en idé om, at vandet fra vandværket og selve brusehovedet kan have betydning for forekomsten af bakterier. Men derudover vil de meget gerne høre, hvad indsenderne af bruserhovederne selv foreslår.

Du kan læse mere om projektet og om, hvordan du donerer dit brusehoved på hjemmesiden Rob Dunn Lab.


Få flere nyheder om sundhed her ...


Kilde: Rob Dunn Lab

Sidst opdateret: 11.10.2016

Annonce