Annonce

Kender du symptomerne på diabetes?

Den 14. november er det Verdens Diabetesdag. Der findes flere forskellige former for diabetes, men symptomerne er ofte de samme. Her kan du blive klogere på symptomerne på diabetes.

Omkring 300.000 danskere lever med en form for diabetes, hvor blodets indhold af sukker er højere end det normale. Ubehandlet diabetes kan i længden være farligt, og derfor er det godt at have kendskab til symptomerne på diabetes.

Læs også: Hvad er diabetes?

Forskellige former for diabetes

Der findes to hovedformer for diabetes og en række underformer. De to hovedformer er type 1- og type 2-diabetes. Mens type-1 diabetes ofte konstateres hos børn, unge og yngre voksne, så opstår type 2-diabetes primært hos midaldrende voksne. Der er dog en tendens til, at flere yngre også får type 2-diabetes. Derudover findes der type 1½ diabetes samt graviditets-, sekundær-, og arvelig diabetes.

Læs også: Har du risiko for at få diabetes?

Symptomerne på diabetes

Selvom der er forskellige former for diabetes, så er symptomerne ofte de samme. De typiske symptomer er:

Tørst Hyppig vandladning Træthed Nedsat appetit og vægttab Kløe omkring kønsorganer Infektioner i hud og på slimhinder.

Symptomerne kan opstå ved alle former for diabetes, men der er stor forskel på, hvor hurtigt symptomerne udvikler sig. Ved type 1-diabetes opstår symptomerne mellem få dage og op til nogle få uger, mens personer med type 2-diabetes oftest har et meget langt forløb (op til 10 år), hvor de ikke har symptomer.

Hvis du oplever nogle af symptomerne, bør du kontakte din læge.

Vil du gerne lære mere om sygdommen? Så kan du tilmelde dig Netdoktors tema-nyhedsbrev om diabetes her.


Kilder: Netdoktors egen artikel om diabetes

Sidst opdateret: 08.11.2023

Annonce