Kolesterol, lipider, triglycerider… Kært barn har mange navne. Men hvad er der helt præcist tale om med de forskellige betegnelser, og hvad er egentlig forskellen? Det ser vi nærmere på i denne artikel.
Kolesterol er et fedtstof (lipid), som kroppen både selv danner, og som også tilføres med kosten. En tredjedel af kolesterol kommer fra kosten, mens kroppen selv danner to tredjedele.Der er forskellige typer af kolesterol, som hver består af en blanding af kolesterol, proteiner og fedtstoffer kaldet triglycerider.
Kolesterol er - sammen med fedtstoffet triglycerid- ikke kun dårligt: De er vigtige byggesten i kroppen og bruges til at udføre en række vigtige funktioner, herunder at danne cellemembraner og hormoner. Triglyceriderne giver kroppen energi – og lagrer omvendt ubrugt energi som fedt.
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om forhøjet kolesterol
Vidste du, at Netdoktor har et nyhedsbrev kun om forhøjet kolesterol?
I nyhedsbrevet får du blandt andet relevant og brugbar viden om tilstanden og behandlingen og personlige historier fra andre med forhøjet kolesterol.
Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet her
Kolesterol transporteres i blodet bundet til proteiner, der kaldes lipoproteiner.
Flere typer kolesterol
Der er flere typer kolesterol, som hver består af lipoproteiner og fedtstoffer inklusiv triglycerider. Man inddeler kolesterol efter, hvordan sammensætningen af disse bestanddele er.
Der findes tre slags lipoproteiner, som transporterer kolesterol;
-
LDL – Low Density Lipoprotein
-
HDL – High Density Lipoprotein
-
Triglycerid/ VLDL – Very Low Density Lipoprotein
Det lede kolesterol..
LDL står for Low Density Lipoprotein, som kan oversættes til ”lav tæthed- eller massefylde- af lipoproteiner”. Det vil sige, at LDL indeholder mere fedt og mindre protein end HDL. LDL skal gerne være lavt, når kolesteroltallet måles i en blodprøve.
LDL kan sætte sig (aflejres) i blodkarrene, som heraf kan blive så forsnævrede, at de i nogle tilfælde kan lukke helt til. Derfor stiger risikoen for åreforkalkning, hvis koncentrationen af LDL-kolesterol er høj.
Derfor kaldes LDL også det dårlige, eller lede, kolesterol.
Det herlige kolesterol..
HDL står for High Density Lipoprotein, som kan oversættes til ”høj tæthed- eller massefylde af lipoproteiner”. Det vil sige, at HDL indeholder mere protein og mindre fedt end LDL.
HDL transporterer kolesterol fra blodkarrene og tilbage til leveren, så det kan udskilles fra kroppen – dermed reduceres risikoen for åreforkalkning i blodkarrene. Derfor må HDL gerne være højt, når kolesteroltallet måles i en blodprøve.
HDL kaldes også det gode, eller herlige kolesterol.
Det virkelig lede kolesterol…
VLDL står for Very Low Density Lipoprotein, der kan oversættes til ”meget lav tæthed eller massefylde af lipoproteiner” og indeholder endnu mindre protein og mere fedt end LDL. Halvdelen af VLDL er triglycerid (fedtstoffer der transporteres rundt i blodet i VLDL).
VLDL dannes i leveren og sendes så ud i kroppen. Når VLDL har afgivet triglycerider i kroppen, vil det omdannes til LDL.
Når man skal bestemme kolesteroltallet, vil man ofte måle på triglycerider og ikke på VLDL. Det er disse triglycerider, man skal prøve at begrænse i kosten.
Kolesteroltal
Når kolesteroltal måles i en blodprøve, er det mængden af alle kolesteroltyper, der måles.
Der måles konkret på HDL, LDL, totalkolesterol og triglycerider. Hos den praktiserende læge måles der ikke direkte på VLDL. Men da VLDL indeholder mange triglycerider, giver ”triglycerid” tallet et indirekte billede heraf.
Når man får målt kolesteroltal i blodprøver, ser man ofte på forholdet mellem de forskellige typer kolesterol. Hvis man for eksempel har et højt HDL, kan LDL eventuelt være lidt højere end normalen. Det er en individuel vurdering.
Det gælder altså om at få sit HDL op og sit LDL samt triglycerid ned.
Hvordan får man sit LDL og triglycerid ned?
Når man mindsker indtaget af de usunde triglycerider i kosten, kan man få en gavnlig effekt på det samlede kolesteroltal.Triglycerider er som tidligere nævnt fedtstoffer, og disse fedtstoffer kommer i flere forskellige former, både gode (umættede) og dårlige (mættede).
Begræns indtaget af mættet fedt
Her er nogle af de fedtstoffer der indeholder mest mættet fedt.
Mættede fedtstoffer, som man skal holde igen med, hvis man vil have sit triglycerid ned:
- Margarine
- Blandingsprodukter som ”smørbart” smør
- Svinefedt
- Mejeriprodukter
- Kød med fedtkant
- Bacon
- Kødpålæg
- Palmeolie
- Kage
Begræns også indtaget af sukker
Sukker omdannes til triglycerider i kroppen
Når man skal sænke sit triglycerid og dermed sit kolesterol, skal man også mindske sit sukkerindtag, da sukker omdannes til triglycerider i kroppen. Dette gælder også frugtsukker (fructose) og hurtige kulhydrater, som hvidt brød og pasta, da disse også indeholder glukose (sukker) molekyler.
Hvordan øges HDL (det herlige kolesterol)?
Umættede fedtstoffer er fedtstoffer, der kan sænke kolesteroltallet og modvirke åreforkalkning og blodpropper. De findes primært i planter og fisk.
Umættede fedtsyrer kan yderligere inddeles i enkeltumættede og flerumættede, hvor særligt de enkeltumættede har en positiv effekt på det gode HDL kolesteroltal og dermed sænker kolesteroltallet generelt.
Øg indtaget af umættet fedt
Her er nogle af de umættede fedtstoffer, der er gavnlige for kolesterolniveauet.
Enkeltumættede fedtsyrer findes bl.a. i:
- Avocado
- Nødder: Mandler, hassel-, cashew-, og pecannødder. Samt jordnødder der ikke er ristede og saltede.
- Frø og kerner
- Olivenolie
Flerumættede fedtstoffer, findes bl.a. i:
- Fede fisk som laks, makrel, sild, hellefisk, sardiner
- Valnødder og pinjekerner
- Solsikke-, vindruekerne-, valnødde-, tidsel- og hørfrøolie
Kilder: Netdoktors egne artikler om HDL, LDL og triglycerid, Hjerteforeningen, Sådan vælger du de rigtige fedtstoffer, Hvidovre Hospital og Mayo Clinic