Kvinder med autisme overses

Flere og flere danskere diagnosticeres med autisme, men især kvinder bliver ofte overset, fordi deres autisme ofte viser sig anderledes end hos stereotypen.

Det er ikke til at se med det blotte øje, og kun 0,77 procent af den danske befolkning har ifølge Landspatientregistret en officiel autismediagnose. Men alligevel er der måske god grund til at være lidt mere opmærksom, for et studie anslår, at mere end tre gange så mange reelt er på autismespektret.

Særligt kvinder bliver overset

Marie Persiani, der er læge og specialkonsulent i autisme, fortæller, at det særligt er kvinder, der bliver overset og ikke bliver udredt med en autismediagnose:

- Især kvinder går uopdaget med autisme, fordi de egentlig på overfladen klarer sig ok. Men de har ofte kæmpet med en livslang udefinerbar følelse af at være anderledes og har kæmpet med stress, angst eller hyppige depressioner, siger hun.

Kan være svære at spotte

Hvis man ikke får stillet autismediagnosen som barn, lærer de fleste at skjule de autistiske træk med maskering, som for eksempel at man lærer sig selv at smalltalke, have øjenkontakt eller at efterligne andres adfærd i sociale situationer.

Ligesom med ADHD, så er diagnosekriterierne baseret på forskning i drenge og mænd, så piger og kvinders ofte mere sociale profil overses. Det gør, at de praktiserende læger kan have svært ved at spotte mennesker med autisme, særligt kvinder.

- Autisme ligner ikke altid det stereotype billede, og man er nødt til at se bag det. For eksempel viser autisme sig forskelligt hos mænd og kvinder. Mange praktiserende læger betragter stadig autisme som en tilstand hos drengebørn, hvorved kvinderne i høj grad overses, siger Marie Persiani.

Det gælder særligt for dem, der kommer med en historik med gentagne sygemeldinger med depressioner eller mistanke om ADHD, men også dem, der uden årsag har svært ved at holde stabilitet i deres liv.

- Hvis man kun ser på uddannelse, eller om man arbejder, så kan det godt se ud til, at man som voksen med autisme ‘på papiret’ har klaret sig godt, men noget så simpelt som et CV kan afsløre, at det har man i virkeligheden slet ikke. Måske har man haft mange sygemeldinger, mange ansættelser eller mange perioder uden for arbejdsmarkedet? Det ved den praktiserende læge jo ofte lidt om, da det er dem, der har sygemeldt med stress, belastningsreaktioner og depression. Så praktiserende læger skal undre sig over, hvad der kan have udløst årsagerne til sygemelding, siger Marie Persiani.

Få flere nyheder om sundhed og sygdom i Netdoktors nyhedsbreve. Se en oversigt over Netdoktors nyhedsbreve og tilmeld dig her

Kilde: Dagens Medicin