Jo længere man har levet med type 2-diabetes, desto større er risikoen for også at få demens, viser nyt studie.
I et nyt studie, hvor man har fulgt en gruppe mennesker i over 30 år, har forskere netop påvist, at risikoen for at få demens stiger, hvis man samtidig har en diagnose med type 2-diabetes, som man har fået tidligt. Studiet er publiceret i det medicinske tidsskrift JAMA.
- Vi viser, at ung alder med en diagnose med type 2-diabetes er forbundet med øget risiko for udvikling af demens. Dette indikerer, at jo længere man lever med diabetes, desto større er risikoen for også at udvikle demens, siger professor Archana Singh-Manoux, der er en af forskerne bag studiet til UPI.
Studiet er lavet på baggrund af data 10.095 voksne, som er blevet fulgt i gennemsnitligt 31,7 år. Forsøgspersonerne var 35-55 år i 1895-1989. Ud af forsøgsgruppen fik 1.710 en diagnose med type 2-diabetes, og 639 udviklede demens.
Læs også: Ny rapport: Demens kan forebygges og forsinkes
Da forsøget sluttede var alle forsøgspersonerne blevet over 70 år. For at finde frem til resultaterne sammenlignede forskerne forsøgspersonerne med et bredt udsnit af befolkningen. Samlet set peger tallene på, at det at leve med diabetes i længere tid øger risikoen for også at udvikle demens, og for én gruppe kan risikoen fordobles.
Konkret viste studiet, at:
Personer, som har haft type 2-diabetes i mere end 10 år, har over dobbelt så høj risiko for at udvikle demens.
Personer, som har fået konstateret type 2-diabetes inden for de seneste seks til 10 år, har næsten 50 procent højere risiko for at udvikle demens.
Læs også: Få styr på din diabetesrisiko
Sammenlignet med et bredt udsnit af befolkningen betyder tallene, at risikoen for at udvikle demens blandt personer med type 2-diabetes er forøget med hhv. 11 procent, 49 procent og 112 procent.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Dagens Medicin
Sidst opdateret: 10.05.2021