Annonce

Malaria-proteiner kan afsløre kræft i ny blodprøve

En enkelt blodprøve kan i fremtiden blive en effektiv måde at opdage forskellige kræftformer i et tidligt stadie, viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

Danske forskere står bag et nyt studie, hvor man har fundet ud af, at man ved hjælp af malaria-proteiner, kan trække kræftceller ud af en blodprøve, og på den måde påvise om en person har kræft.

Malaria-proteiner kan nemlig binde sig til et sukkermolekyle, som er til stede på ca. 95 procent af alle typer kræftceller, og derfor kan blodprøven bruges til at opdage næsten alle typer kræft.

Læs også: Gentest for kræft

Metoden testes

Metoden testes på 50 personer på et hospital i London:

– Hos alle patienterne har vi fundet kræftceller - endda på et meget, meget tidligt stadie - hvorimod vi ikke finder nogle hos raske patienter, siger Ali Salanti, en af forskerne bag studiet.

Forskerne håber, at metoden i fremtiden kan blive brugt til at opdage kræft i et tidligt stadie og undersøge personer, der har en særlig høj risiko for sygdommen.

Det er ikke første gang forskere, har undersøgt blodprøver som en mulig metode til at opdage kræft. Læs mere om det her.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Nature communications og TV2.

Sidst opdateret: 20.08.2018

Annonce