Professor: Motion på recept kan reducere ulighed inden for nyrekræft

Motion mindsker risikoen for nyrekræft, og derfor bør vi gøre det mere attraktivt for lavindkomstgruppen at øge deres fysiske aktivitetsniveau.

Danskerne kan få kørselsfradrag for at køre i bil til arbejde, men af hensyn til vores helbred burde man som noget nyt indføre en lignende model for folk, der cykler til og fra skole eller arbejde. Et cykelfradrag på selvangivelsen.

Et andet tiltag kunne være indkomstafhængig pris for idræt med mulighed for friplads. Det kan betyde, at alle – også lavindkomstgrupper – får mulighed for at dyrke fysisk aktivitet. Forslagene kommer fra kræftlæge og professor Frede Donskov, da han på konferencen Kræftdag 2020 i København tager hul på diskussionen om, hvordan man kan komme uligheden til livs inden for behandling af nyrekræft.

Lighed i kræftbehandling

På Kræftdag 2020 satte Dagens Medicin og Netdoktor fokus på ulighed i kræftbehandlingen i Danmark for at sprede ny viden og engagere til en debat om, hvordan sundhedsvæsenet kan sikre, at alle kræftramte bliver tilbudt den bedste behandling.

»Forskning viser, at 2,5-5 timers moderat fysisk aktivitet per uge kan reducere antallet af nyrekræfttilfælde med 11-17 procent. Dette er ny forskning publiceret i martsudgaven i år af Journal of Clinical Oncology. For mange mennesker kan det mål opnås ved at tage cyklen til skole eller arbejde, så budskabet kunne oversat lyde; recept på at cykle til skole eller arbejde,« siger han.

Forebyggelse af rygestop er lavthængende frugter

Rygning er ifølge Frede Donskov en anden væsentlig risikofaktor, når det gælder nyrekræft. Hvis man hypotetisk fjernede rygning som faktor og indførte moderat motion, ville cirka 40% af alle nyrekræfttilfælde kunne forhindres. Netop derfor er forebyggelse så vigtig, og samtidig er det også her, de lavthængende frugter er, når det gælder ulighed inden for nyrekræft.

»Nyrerne fungerer som et filter, der i løbet af et døgn filtrerer 1500 liter blod for affaldsstoffer. Rygning indeholder partikler, som populært sagt sidder fast i nyrefiltret og derved forårsager den skade, som forvolder nyrekræft,« forklarer Frede Donskov.

»Jeg taler tit rygestop med patienterne og deres pårørende. Adfærdsforskning viser, at mennesker skal belønnes for at ændre adfærd, og det kommunikerer jeg til mine patienter. Et eksempel; en af mine patienter kom en dag og viste mig et dyrt Rolex-ur, han havde købt for de penge, han havde regnet ud, han ville spare, nu hvor han var holdt op med at ryge. Så at sætte priserne op på cigaretter kan på mange måder få stor betydning hos en lavindkomstgruppe og kan være den hjælp, der skal til for at få rygningen stoppet,« siger Frede Donskov med et glimt i øjet.

Ulighed blandt køn er svær at bekæmpe

Mens der er en stor gevinst at hente på livsstilsområdet, er det sværere at bekæmpe uligheden på andre parametre:

»Den største ulighed ved nyrekræft går i virkeligheden på køn. Der er dobbelt så mange mænd som kvinder, der rammes af sygdommen, men vi ved ikke hvorfor. Ser man på femårsoverlevelsen, er der til gengæld ingen forskel på dødeligheden mellem mænd og kvinder. Heller ikke regionalt er der nogen forskel på, hvor godt patienterne klarer sig,« siger Donskov.

Det er altså på forebyggelsesområdet, man bør sætte ind, gentager Frede Donskov i den afsluttende debatrunde, hvor han sammen med konferencens øvrige oplægsholdere gav nogle bud på, hvordan vi kan løse uligheden i morgendagens kræftbehandling. Og her slår han endnu en gang et slag for mere motion i hverdagen som en væsentlig faktor.