Annonce

Få overblik over din medicin med ny app

Den nye app ‘Medicinkortet’ giver overblik over din medicin. Blandt andet kan du se din aktuelle medicin og bede om fornyelse af recepter på medicin, du allerede tager.

Sundhedsdatastyrelsen står bag den nye app, ‘Medicinkortet’, som gør det let at se information fra det Fælles Medicinkort, som ellers er tilgængeligt via Sundhed.dk. Med app’en på mobilen kan du hurtigt få information om:

  • Din aktuelle medicin

  • Hvor mange udleveringer, der er tilbage på en recept

  • Dine åbne recepter (recepter, som fortsat gør det muligt at få udleveret medicin)

  • Hvilken medicin, du allerede har fået udleveret

  • Dine børns medicin (så længe de er under 15 år)

Desuden kan du bede din læge om fornyelse af en recept på den medicin, du er i behandling med.

Fordi der er tale om personfølsomme oplysninger, kræver det, at man bruger NemID for at logge på appen.

App’en er gratis og kan hentes på App Store og Google Play, hvor den har været tilgængelig fra 21. november.

Få flere nyheder om sundhed her


Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

Sidst opdateret: 29.11.2016

Annonce