Parkinsons er to forskellige sygdomme

Forskellige beretninger om sygdomsforløb fra Parkinson-patienter har forvirret lægerne i mange år. Et dansk forskerhold har undersøgt fænomenet og fundet frem til, at Parkinsons faktisk er to forskellige sygdomme.

Et nyt, dansk studie fra Aarhus Universitet viser, at Parkinsons ikke er én sygdom. Det er to forskellige sygdomme, der starter to forskellige steder. Den ene starter i hjernen, mens den anden starter i tarmen.

- “For nogle patienter har sygdommen afsæt i tarmen og spreder sig herfra til hjernen gennem nerveforbindelser. Hos andre starter sygdommen i hjernen og spreder sig til tarmen og andre organer, eksempelvis hjertet”, forklarer Per Borghammer, der er professor ved Aarhus Universitet. Han er en af forskerne bag studiet.

Ifølge forskerne kan resultatet forklare de mange forskellige historier, som Parkinson-patienter kan fortælle om deres sygdomsforløb. Netop dette har nemlig undret forskere i mange år.

- “Vi har undret os over, hvorfor der var så stor forskel på symptomerne hos patienterne. Med den nye viden giver de forskellige symptomer mere mening, og det er også i denne optik, den fremtidige forskning skal ses i”, siger Per Borghammer.

Læs også: Ny rapport: Demens kan forebygges og forsinkes

Kan få betydning for fremtidens behandling af Parkinsons

Den opdagelse, som de danske forskere har gjort, kan vise sig at få stor betydning for den måde, man vil behandle Parkinsons på i fremtiden, mener Per Borghammer. De to typer Parkinsons kaldes for:

  • brain-first (som er den, der først rammer hjernen).
  • body-first (den, der rammer tarmen først).

Hvis man bliver ramt af Parkinsons, kan det ifølge forskerne bag studiet være afgørende for behandlingen, om det er brain-first eller body-first. Hos personer, hvor sygdommen er startet i tarmen, kan det for eksempel være interessant at studere tarmens bakteriesammensætning, det såkaldte mikrobiom, i forbindelse med behandlingen.

- “Nu da vi kan identificere de to typer Parkinson, kan vi undersøge, hvilke risikofaktorer og eventuelle genetiske faktorer, der måtte være forskellige ved de to typer. Næste skridt er at undersøge, om eksempelvis body-first Parkinson kan behandles ved at behandle tarmen med fæcestransplantationer eller andet, som påvirker mikrobiomet,” siger Per Borghammer.

Læs også: De tidlige tegn på Parkinsons

Per Borghammer håber, at den nye viden om Parkinsons kan bidrage til at forbedre og målrette behandlingen af de mennesker, som bliver ramt af Parkinsons i fremtiden.

Parkinsonforeningen oplyser, at cirka 8000 mennesker lever med sygdommen i Danmark. Gennemsnitsalderen for, hvordan diagnosen stilles er 61 år, men der er eksempler på, at sygdommen kan vise sig allerede fra slutningen af 20’erne.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Aarhus Universitet og Parkinsonforeningen

Sidst opdateret: 30.09.2020