Så mange søde sager er der plads til på en uge

I en sund og varieret kost kan der godt indgå søde sager. Men hvor meget er der egentlig plads til? Det dykker vi ned i her.

Lidt men godt. Det bør egentlig være overskriften for vores forbrug af søde sager, men desværre er det ikke tilfældet. Faktisk spiser vi fire gange så meget sød, fed og salt mad, som vi egentlig bør.

Nu har DTU Fødevareinstituttet regnet på, hvor mange af de såkaldt “tomme kalorier”, der er plads til, hvis man skal have al nødvendig næring uden at tage på. “Tomme kalorier” er kalorierige madvarer med et lavt indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre.

En håndfuld slik, lidt chokolade og et glas vin

Hvor mange søde sager, der er plads til, afhænger af alder og køn.

I DTU Fødevareinstituttets grafik kan du se, hvor hvor meget der er plads til, hvis du er henholdsvis kvinde og mand mellem 18 og 60 år. Er du mand, er der plads til 7 portioner, mens der er plads til 5 portioner, hvis du er kvinde. I hvert felt er angivet, hvor meget en portion er.

Grafik: DTU Fødevareinstituttet, billeder: Jasper Simonsen.

Billederne er et udtryk for, hvor meget forskelligt der kan blive plads til. Drikker du eksempelvis mere alkohol eller spiser mindre slik end på billedet, er der altså tilsvarende mindre plads til kage, is eller flødeboller.

Vi spiser for usundt

Selvom de fleste godt ved, at langt størstedelen af vores kost skal bestå af næringsrig mad, så er vi lidt for gode til at hygge os med søde sager uden særligt mange næringsstoffer.

Faktisk viser beregninger om danskernes kost, at “tomme kalorier” står for 17-22 procent af det samlede daglige indtag. Ideelt set bør de kun fylde 4-6 procent af det samlede daglige indtag. Vi spiser altså fire gange så mange “tomme kalorier”, som vi egentlig har plads til.

På Fødevareministeriets hjemmeside kan du få gode råd til, hvordan du mindsker dit indtag af sød, salt og fed mad. Du kan også læse mere om Fødevareministeriets råd til andre aldersgrupper.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev

Kilder: Fødevareministeriet og DTU Fødevareinstituttet