Sprit og hygiejneregler kan medføre stigning i kroniske sygdomme

Selvom hele verden lige nu skal stå sammen om at få bugt med corona ved blandt andet at spritte af og have ekstra fokus på hygiejne, mener professor Oluf Borbye Pedersen, at vi snart skal tilbage til en verden med kram, kindkys og håndtryk uden sprit.

Sprit, mundbind og stor afstand mellem mennesker er ikke naturligt, og det sætter formentlig aftryk i sammensætningen af de bakterier, som lever i og på os.

Sådan lyder det fra Oluf Borbye Pedersen, der er professor fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research. Han forsker blandt andet i tarmenes betydning for vores helbred, og han er bekymret for, om de corona-forebyggende tiltag vil komme til at medføre en stigning af andre sygdomme.

- Hvis vi leger med antagelsen, at nedsat tarmbakteriesammensætning er en medvirkende årsag til udvikling af kronisk sygdom – hvilket meget tyder på – vil vi i tiden efter COVID-19 kunne aflæse følgevirkningerne af den ekstra hygiejne i sygdomsstatistikkerne. Hvis vores hypotese er rigtig, vil der komme flere mennesker med kroniske sygdomme, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Læs også: Kaffe og te kan gavne personer med type 2-diabetes

Nærkontakt er med til at give en mangfoldighed af sunde bakterier

Ifølge Oluf Borbye Pedersen er det vigtigt for vores helbred, at vi har en tæt og mangfoldig sammensætning af bakterier især i tarmene.

Mange forskelligartede bakterier i tarmene giver større kompetencer til at træne vores immunforsvar, til at regulere vores stofskifte og til at sikre en mental balance. Samtidig er sammensætningen af bakterier i vores tarme et resultat af alle de bakterier, som vi kommer i kontakt med i vores omgivelser.

Det betyder, at hvert håndtryk, hvert kram og hvert kys bidrager positivt til stor mangfoldighed i tarm-mikrobiomet, mens social distancering, antibiotika og håndsprit bidrager negativt.

Ved et håndtryk udveksles cirka 40 mio. bakterier, hvoraf mange er gavnlige for vores helbred. Når vi bruger meget håndsprit og undgår håndtryk og kropslig kontakt, så får vi altså ikke disse bakterier ind i vores system.

Læs også: Tarmfloraen er nøglen til et godt helbred

Vores immunforsvar har brug for bakterier

Nedsat bakterie-mangfoldighed i tarmene er kendetegnende ved næsten alle kroniske sygdomme lige fra fedme og kronisk tarmbetændelse til Parkinsons og depression.

En undersøgelse, som Oluf Borbye Pedersen lavede i 2013, viste, at godt 20 procent af de undersøgte danskere havde meget lav diversitet i deres tarmbakterier, og at de samme personer har markant øget risiko for at være overvægtige, have mere inflammation i kroppen, være insulinresistente og dermed også have øget risiko for at udvikle type 2-diabetes.

På trods af de konsekvenser, det øgede fokus på hygiejne har, understreger Oluf Borbye Pedersen, at det er meget vigtigt, at vi lige nu følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev

Kilder: Dagens Pharma.