Annonce

Vitaminer og mineraler: Får du nok?


Vitaminer og mineraler er nødvendige for flere af kroppens funktioner, og mangel på dem kan blandt andet føre til svagere immunforsvar, træthed og blodmangel.

Med en varieret kost vil de fleste få dækket deres behov for vitaminer og mineraler. Der er dog nogle grupper, som kan have svært ved at få dækket det daglige behov. Se nedenfor, om du selv hører til dem:

  • Kvinder der ønsker at blive gravide bør tage 400 mikrogram folinsyre om dagen.

  • Gravide har brug for folinsyre indtil tredje måned, jern fra 20. uge og et D-vitamintilskud gennem hele graviditeten. Hvis du som gravid ikke indtager mælkeprodukter, anbefales det, at du tager calcium gennem graviditeten.

  • Kvinder efter overgangsalderen bør sikre sig ekstra D-vitamin og calcium.

  • Ældre mennesker, der ikke spiser særlig meget, kan have brug for vitamin- og mineraltilskud.

  • Syge mennesker, der spiser meget lidt, har en hjertesygdom, eller som optager næring dårligt fra mave-tarm-systemet, kan ligeledes have brug for vitamin- og mineraltilskud.

Følgende grupper bør desuden have D-vitamintilskud:

  • Personer med mørk hud.

  • Personer, som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren.

  • Personer, som holder sig inde om sommeren og undgår sollys.

For meget af det gode

For høje niveauer af bestemte vitaminer og mineraler i kroppen kan give problemer, og det er derfor ikke en god idé at indtage mere end den anbefalede daglige mængde. Overdosering kan give gener som fordøjelsesbesvær, kvalme, hovedpine og desuden kan nogle vitaminer og mineraler påvirke optaget af andre, og kan på den måde føre til mangel.

Her kan du læse mere om det anbefalede daglige indtag af vitaminer og mineraler


FÅ FLERE NYHEDER OM SUNDHED HER!


Kilde: Sundhedsstyrelsen

Sidst opdateret: 10.08.2016

Annonce