Annonce

WHO udpeger 12 bakterier der skal fokus på

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udsendt en liste over de 12 resistente bakterier, som udgør den største trussel mod verdens sundhed.

De 12 bakterier er blandt andet blevet udvalgt på baggrund af, hvor smitsomme de er, hvor svært det er at forhindre smitte af dem, hvor mange dødsfald de er ansvarlige for samt hvor svære de er at behandle, altså hvor resistente de er overfor medicin.

Læs også: Hvad er resistente bakterier?

Opråb til forskere og medicinalindustrien

Meningen med listen er ikke at skræmme folk med ‘super-bakterier’, men at signalere til forskere og medicinalvirksomheder, hvad deres prioriteter bør være. Det forklarer Marie-Paule Kieny, assistant director-general i WHO i følge hjemmesiden sciencealert.com.

Her er de 12 resistente bakterier

WHO inddeler de 12 bakterier i tre kategorier, alt afhængigt af om faren, de udgør, er medium, høj eller kritisk. Bakterierne giver blandt andet alment kendte sygdomme som lungebetændelse og kønssygdommen gonorré.

  • Medium: I denne gruppe findes der blandt andet en bakterie, som kan give tarminfektioner og én som kan give lungebetændelse og meningitis hos børn.

  • Høj: Blandt bakterierne i denne gruppe er én, som kan føre til mavesår og én, som kan give gonorré.

  • Kritisk Bakterierne er i denne gruppe er resistente overfor en lang række antibiotika. De kan give forskellige alvorlige infektioner, blandt andet lungebetændelse og infektion i blodet.

Du kan se den fulde liste her

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: World Health Organisation, sciencealert.com og Basal og klinisk mikrobiologi, Niels Højby, FADLs forlag, 2. udgave, 1998.

Sidst opdateret: 14.03.2017

Annonce