Derfor skal du tisse om natten

Hvis din blære sender dig ud af sengen hver nat, er du langt fra den eneste. Det er et udbredt fænomen – især når man har passeret de 50 år. Årsagerne kan være mange – lige fra uhensigtsmæssige drikkevaner og naturlige aldersforandringer i kroppen til alvorlig hjertesygdom eller diabetes.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Det er stadig midt om natten, men der er ingen vej tilbage. Du må forlade den varme dyne og ud at tisse. Sådan er det for halvdelen af alle danskere over 50 år, og blandt de 90-årige vil 90 procent kunne nikke genkendende til den natlige rutine.

At skulle op at tisse en eller flere gange hver nat kaldes i lægefagligt sprog for nykturi, og i mange tilfælde er det en helt naturlig konsekvens af de ændringer, der sker med kroppen, i takt med at vi bliver ældre. For nogle mennesker er det voldsomt generende, og i nogle tilfælde kan nattevandringen til toilettet være tegn på alvorlige underliggende sygdomme. Så hvornår skal man søge hjælp, og hvad kan der gøres? Det kan du blive klogere på her.

Nykturi kan skyldes for stor urinproduktion

I 8 ud af 10 tilfælde skyldes nattetisseriet, at man producerer meget urin om natten. Det kaldes i lægefagligt sprog for natlig polyuri.

Alder er en af de oplagte forklaringer. Med alderen kan døgnrytmen i vores urinproduktion nemlig ændre sig, så man begynder at producere mere urin om natten. I op mod halvdelen af tilfældene har det at gøre med et hormon i kroppen, der hedder vasopressin. Hormonets opgave er at koncentrere urinen, og hvis vasopressin-niveauet sænkes, eller nyrerne bliver mindre følsomme over for hormonet, vil resultatet være natlige ture til toilettet.

Andre årsager kan være underliggende sygdomme eller medicin med en vanddrivende effekt. Det fortæller Mette Hornum Bing, der er overlæge på Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Herlev Hospital og forsker i nykturi.

Eksempelvis kan personer med sygdomme i hjertet eller nyrerne opleve, at der samler sig væske i benene i løbet af dagen. Når man lægger sig til at sove, arbejder nyrerne ekstra hårdt på at udskille affaldsstoffer og overskydende væske fra kroppen. På den måde kan dagens væskeophobninger føre til, at man producerer mere urin om natten og derfor har brug for at stå op og tisse, forklarer hun.

En stor natlig urinproduktion kan også skyldes søvnapnø, hvor svælget klapper sammen, når man sover på ryggen. Modstanden i svælget gør, at der ikke kommer noget luft ned i lungerne, og så opstår der undertryk i brystkassen, som får hjertet til at udskille et meget vanddrivende hormon.

- Hvis man føler sig træt og tung om morgenen, og ens partner måske også kan bekræfte, at man har snorket højt i løbet af natten, kan nykturien være tegn på søvnapnø, siger Mette Hornum.

En anden forklaring på den natlige urinproduktion kan være, at man tager vanddrivende medicin for sent på døgnet. Mette Hornums anbefaling er, at man kun tager vanddrivende midler med længerevirkende effekt om morgenen. Hurtigtvirkende midler bør man senest tage kl. 16, så man når at få 'vandet af', inden man skal i seng.

Kig på dit væskeindtag

Endelig kan det være en meget god ide at se sine drikkevaner efter i sømmene, for drikker man fire liter væske i løbet af dagen eller et stort krus te, lige inden man skal i seng, kan det også være forklaringen på de natlige ture til toilettet. Her kan man bruge et såkaldt væske- og vandladningsskema, hvor man i mindst to døgn noterer, hvor meget man drikker og hvornår.

- På den måde kan man blive bevidst om, hvorvidt der er noget, man kan justere på, siger Mette Hornum, der dog ofte oplever, at det kan være svært for folk at lave om på drikkevanerne.

- Der er mange, der ved, at det ikke er smart at drikke et par kopper kaffe lige inden sengetid. Alligevel prioriterer de kaffen og gør i stedet nattetisseriet til et ikke-problem, som de så lever med. Men så kan lægen ikke løse det med en pille, påpeger hun.

Annonce (læs videre nedenfor)

Bøvl med blæren

De natlige tisseture kan også skyldes problemer med blæren, og her kan alderen igen spille en rolle. Efterhånden bliver blæren nemlig mindre elastisk, og det gør, at vi hurtigere får en fornemmelse af at skulle tisse.

I andre tilfælde er årsagen det, der kaldes en 'slap blære' eller en 'selskabsblære'. Her er blæren som en slatten ballon, hvilket er et resultat af, at blæren har været overfyldt og udspilet gennem længere tid.

- Jeg har patienter, der har været operationssygeplejersker, og som igennem et helt arbejdsliv har skullet holde sig. Når de kommer op i alderen, bliver deres blære slap. Det betyder, at blæren ikke kan rumme så meget og samtidig er dårlig til at blive tømt, og det gør at de skal tisse hyppigere. Det gælder også om natten, fortæller hun.

Behovet for at tisse om natten kan også skyldes det, der hedder en overaktiv blære, hvor blæren pludselig trækker sig sammen, så man får akut behov for at tisse. Normalt sker disse sammentrækninger først, når man har sat sig på toilettet og giver sig selv lov til at tisse. Har man en overaktiv blære, kan man imidlertid ikke altid styre det og nå på toilettet i tide. En overaktiv blære kan skyldes sygdomme i selve nyre- og blære eller nervesystemet.

Dette skal du reagere på

I nogle tilfælde kan de natlige tisseture også være tegn på underliggende tilstande som forstørret prostata eller mere alvorlige sygdomme som diabetes og kræft i prostata, blære eller bækken. Ifølge Mette Hornum er der derfor nogle alarmsymptomer, som man altid bør reagere på.

- Hvis man tisser blod, skal man altid undersøges af en læge, for det kan være tegn på, at man har kræft i blæren. Hvis man har en fornemmelse af en stor udfyldning i maven, skal man også undersøges for, om det kan skyldes en tumor. Eller hvis man får problemer med hyppig vandladning i løbet af kort tid, og hvor det ikke skyldes blærebetændelse, lyder hendes opfordring.

I første omgang er det den praktiserende læges opgave at vurdere, hvorvidt nattetisseriet kan være tegn på noget alvorligt, eller det har en mere fredelig karakter. Derfor vil lægen blandt andet spørge ind til ens drikkevaner, om man lider af nogle sygdomme, og om man tager noget medicin, der kan påvirke urinproduktionen.

- Typisk vil man også få taget nogle blodprøver, og kvinder vil få lavet en undersøgelse af underlivet, mens mænd vil blive tjekket for forstørret prostata. På den baggrund vil lægen vurdere, om man skal igennem flere undersøgelser hos en speciallæge, forklarer Mette Hornum.

Annonce (læs videre nedenfor)

Ødelagt nattesøvn kan påvirke din hverdag

Hendes oplevelse er, at mange mennesker ikke får gjort mere ved det, hvis der ikke er tegn på alvorlige underliggende sygdomme.

- At skulle op at tisse om natten kan være generende, men det er ikke noget, man dør af. Derfor tror jeg, at det er lidt underprioriteret i forhold til andre alvorlige sygdomme, siger hun.

For nogle mennesker er det dog et stort problem. Et dansk forskningsstudie, som blev publiceret i det medicinske tidsskrift BJU International i 2006, viste, at det især er dem, der skal op at tisse to eller flere gange per nat, som er generet af nykturi.

Mette Hornum, der var en af kræfterne bag det danske studie, anbefaler, at man går til lægen, hvis man oplever, at natteroderiet påvirker ens livskvalitet. Det vil for eksempel sige, at man undlader at gøre de ting, man plejer at gøre, fordi man er træt og uoplagt.

Behandling af nykturi

Behandlingen af nykturi afhænger af den bagvedliggende årsag. Skyldes de natlige ture til toilettet en overproduktion af urin, kan man i nogle tilfælde prøve en medicinsk behandling med et hormon, der nedsætter urinproduktionen. Medicinen kan dog give en række bivirkninger som for eksempel ophobning af væske, udslæt og mavesmerter, og ikke alle patientgrupper kan tåle den. Eksempelvis gives den ikke til personer med svær nyresvigt eller personer, der er i behandling med vanddrivende medicin mod hjertesvigt. Inden man begynder på medicinsk behandling rettet mod nykturi, er det ifølge Mette Hornum meget vigtigt, at man fører nøje regnskab med sit væskeindtag og eventuelt justerer på det.

Hvis problemet skyldes en overaktiv blære, kan man blive behandlet med blæreafslappende medicin. I nogle tilfælde kan det også være relevant at prøve med blæretræning, hvor formålet er at få kontrol over blæren og træne den til at kunne indeholde mere urin.

Læs også: Hvis du synes du skal tisse for mange gange om dagen, kan du her læse om, hvordan blæretræning kan hjælpe dig til at få bedre kontrol over din blære. Blæretræning - den nervøse blære

Træning er også vejen frem, hvis man døjer med en slap blære efter at have gået og holdt sig for længe gennem længere tid. Her skal man øve sig med dobbelt eller tredobbelt vandladning, det vil sige, hvor man går på toilettet og forsøger tømme blæren med korte mellemrum.

Læs også: Mange får ikke tømt deres blære helt når de tisser. Læs her om træning af dobbelt vandladning.

Er årsagen forstørret prostata, findes der lægemidler, der får de små muskelceller i prostata til at slappe af og hæmmer væksten af prostata. Bunder problemet i søvnapnø, vil behovet for at stå op at tisse også forsvinde, når man bliver behandlet for søvnapnø.

Andre årsager til natlig opvågen

Nogle gange oplever Mette Hornum dog, at der ikke er nogen løsning på problemet.

- Når jeg har fået patienten undersøgt for alle tænkelige årsager og prøvet forskellige behandlinger, uden at der har været nogen virkning, kan man nå dertil, hvor man ikke har flere muligheder. Og det er rigtig frustrerende, siger hun.

Tilbage er så at overveje om man i virkeligheden bliver vækket af andre årsager end trangen til at tisse, men at man så, når man alligevel er oppe, får opbygget en vane med at gå på toilettet.

- Vi sover ikke lige tungt, og nogle vågner måske i virkeligheden, fordi de er sultne eller tørstige eller bliver vækket af ægtefællen, der vender sig. Og så tænker man måske, at man lige så godt kan få tisset af. Der kan være mange årsager til de natlige ture til toilettet, siger Mette Hornum Bing.

Yngre mennesker kan også have nykturi

Behovet for at tisse om natten bliver mere udbredt med alderen, men også yngre mennesker kan være generet af det. Grundlæggende er årsagerne til nykturi de samme hos den unge og ældre aldersgruppe, det vil sige lille blærekapacitet eller overproduktion af urin. Overordnet spiller uhensigtsmæssige væskevaner formentlig en større rolle hos den yngre aldersgruppe.

Kilde: Mette Hornum Bing

Nykturi har sammenhæng med for højt blodtryk, diabetes og lungesygdom

I en dansk undersøgelse publiceret i det medicinske tidsskrift BJUI International i 2008, er der påvist en sammenhæng mellem for højt blodtryk, diabetes og lungesygdom og nykturi.

Ifølge Mette Hornum Bing, der var medforfatter på undersøgelsen, er der dog ikke påvist nogen årsagssammenhæng. Hun siger:

- Hvis man f.eks. finder en overhyppighed af folk med for højt blodtryk, der skal op at tisse om natten, så er det ikke ensbetydende med, at det forhøjede blodtryk er årsagen. Det kan liges så godt være den anden vej rundt – altså at de skal op at tisse om natten, og så får de forhøjet blodtryk. Men man ved, at der er sammenhæng mellem forskellige sygdomme og nykturi.

Kilde: Nocturia and associated morbidity in a Danish population of men and women aged 60-80 years, BJU International 2008: p 808-814, Epub 2008 Jun 28.

Så mange gange skal danskerne tisse om natten

I en dansk undersøgelse publiceret i det medicinske tidsskrift BJUI International i 2006 så man på graden af nykturi blandt danskere mellem 60-80 år. Blandt 2.799 respondenter viste det sig, at:

  • 23 procent havde aldrig eller sjældent behov for at tisse om natten.

  • 40 procent skulle tisse en gang per nat.

  • 24 procent skulle tisse to gange per nat.

  • 9 procent skulle tisse tre gange per nat.

  • 3 procent skulle tisse fire gange eller mere per nat.

Kilde: Prevalence and bother og nocturia and causes if sleep interruption in a Danish population of men and women aged 60-80 years, BJU International 2006: 599-604, Epub 2006 Jul 7.

Sidst opdateret: 10.08.2017