Behov for at tisse om natten (Nykturi, natlig vandladning)

Hvad er nykturi?

Nykturi er det latinske udtryk for, at man har behov for at tisse om natten. Det kaldes også natlig vandladning. Nogle mennesker oplever, at de vækkes af vandladningstrang flere gange om natten, og hvis man skal op og tisse mere end to gange per nat, kan det være en god idé at tage en snak med sin læge.

Nykturi er den hyppigste årsag til at man vågner om natten. Det er dog ikke unormalt for ældre, at de skal lade vandet om natten. Deres blære er ikke så stor, som da de var yngre. De fleste over 60 år er oppe og tisse om natten én til flere gange, men det er helt normalt og ikke nødvendigvis behandlingskrævende.

Hvorfor skal man op om natten for at lade vandet?

Der kan være mange årsager til, at man skal op for at tisse om natten. Man kan dele årsagerne i tre forskellige grupper:

1. For stor urinproduktion om natten.
2. For stor væskeindtagelse.
3. For lille blære eller for dårlig blæretømning, hvilket gør urinportionerne små og hyppige.

1. Stor urinproduktion om natten

Stor urinproduktion kan også have forskellige årsager:

• En årsag kan være ansamling af vand i benene i dagtiden, som så tisses ud, når benene kommer op om natten. Vand i benene kan skyldes hjertesygdom, nyre- eller leverlidelse eller sjældent åreknuder. Men selv om man ikke er syg, samler man vand i kroppen, der skal ud om natten. Populært sagt øger hjertet blodgennemstrømningen gennem nyrerne, når "hjernen" sover, og det betyder, at nyrerne arbejder mere aktivt med at udskille affaldsstoffer og overskydende væske fra kroppen, så man skal op og tisse.

• En anden årsag kan være nedsat produktion af hormonet vasopressin i nattetimerne. Vasopressin sørger nemlig for, at nyrerne koncentrerer urinen (producerer mindre urin) om natten end om dagen. Mangel på hormonet kan derfor medføre så rigelige mængder urin, at man må op for at tømme blæren om natten eller lader vandet i sengen.

• Snorkning og søvnapnø kan også føre til øget natlig urinproduktion. Processen, hvorved det sker, er kompliceret. Søvnapnø medfører trykændringer i brystkassen og fører derved til produktion af et hormon (Atrialt natriuretisk peptid-ANP) i hjertet. Dette hormon øger urinproduktionen.

2. Stort indtag af væske

• Hvis man drikker meget væske eller spiser meget frugt og grønt i løbet af aftenen, får man også behov for at tømme urinblæren om natten.

• Andre årsager kan være indtagelse af vanddrivende medicin eller andre lægemidler eller nyopstået eller ubehandlet diabetes (sukkersyge).

3. For lille blære eller for dårlig blæretømning

For lille blære:

• Hos mænd kan natlig vandladning også skyldes en forstørrelse af blærehalskirtlen (prostata), som de fleste mænd får med alderen. Forstørrelsen kan være godartet (prostatahypertrofi), men den kan også skyldes kræft i prostata. Hvis blærehalskirtlen bliver forstørret, kan den klemme på urinrøret og derved gøre det svært at tømme blæren fuldstændig, ligesom det vil tage længere tid at lade vandet. Jo dårligere man tømmer blæren, desto hyppigere skal man lade vandet, og det gælder også om natten.

Overaktiv blære:

• Hvis urinblæren er overaktiv/"irriteret" har man hyppig og kraftig vandladningstrang, ofte både om dagen og om natten. Overaktiv blære ses for eksempel ved forstørret blærehalskirtel, blærebetændelse, efter en neurologisk lidelse for eksempel blodprop i hjernen, ved parkinsonisme og sklerose, men ofte også uden at man kan finde den bagvedliggende årsag.

For slap blære og blæremuskel:

Hvis urinblærens muskulatur er slap, tømmes blæren ikke altid fuldstændig, når man tisser. Blæren fyldes derfor hurtigere end normalt, og man skal derfor lade vandet oftere. Dårligt fungerende blæremuskel kan skyldes:

• Aldringsfænomen hos både mænd og kvinder

• En række sygdomme, heriblandt: nedsat stofskifte, bindevævssygdomme, vitamin B12-mangel, alkoholforgiftning og som sen-komplikation til diabetes.

• Visse medikamenter – blandt andet såkaldte tricykliske antidepressiva - kan også medføre en slap blæremuskel.

• Dårlige vandladningsvaner, for eksempel "selskabsblære", hvor man holder sig for længe, kan formentlig også føre til overstrækning af blæren og efterhånden permanent skade. Men når blæren ikke tømmes ved vandladningen, har patienten ofte fornemmelse af vandladningstrang og derfor også natlig vandladning.

• Pludselig opstået natlig ufrivillig vandladning kan være tegn på overløbsblære, altså en blære der er bliver overfyldt og ikke kan tømmes og derfor "løber over".

Nyere forskning viser, at nykturi af en vis sværhedsgrad (mere end 2 gange per nat) kan give nedsat livskvalitet og øget tendens til sygdom, formodentlig fordi søvnen forstyrres. Det er derfor vigtigt at tale med sin læge, hvis nykturien er et problem, eller hvis man oplever væsentlige ændringer i forhold til, hvad man er vant til. Man skal ikke bare slå sig til tåls med, at det skyldes stigende alder.

Hvordan stiller lægen diagnosen nykturi?

Lægen vil spørge, hvor ofte man er oppe at tisse om natten, og hvad man drikker i løbet af dagen og aftenen. For at kunne stille diagnosen skal man i et par dage at føre skema over,hvor meget væske man drikker, og hvornår man indtager væsken. Desuden skal man registrere, hvornår på døgnet man tisser, og hvor store mængder man tisser. Ofte tænker man ikke over sine drikkevaner, og en sådan registrering kan være en god måde at blive opmærksom på eventuelle uhensigtsmæssige vaner. Disse oplysninger kan man medbringe til sin egen læge. Eventuelt kan man på forhånd udfylde et [væske/vandladningsskema][https://www.dsam.dk/files/9/urinvejssymptomer_bilag_1.pdf?linkfrom=artikel] og tage med.

Ofte vil lægen også have brug for en urinprøve. Kvinder vil få lavet en gynækologisk undersøgelse, og hos mænd undersøger lægen om prostata er forstørret ved at føle på den gennem endetarmen (rektal-eksploration). Derudover vil man eventuelt blive udspurgt og undersøgt generelt for at finde ud af, om man lider af sygdomme, som kan påvirke blærens funktion.

Behandling af nykturi

Behandling af nykturi afhænger af årsagen. Hvis der er en bagvedliggende sygdom som diabetes eller urinvejsinfektion, skal denne behandles i første omgang.

Ved overproduktion af urin om natten:

Hvis nykturi skyldes, at man producerer meget urin om natten, kan man få behandling i form af:

• Vandrivende medicin (loop diuretikum), som tages om eftermiddagen.

• Støttestrømper og motion. Hvis man har "tykke ben" (også kaldet lår i skoene), kan man have glæde af støttestrømper eller motion, der aktiverer muskelpumpen og derved fjerner væsken fra benene.

• Behandling med det syntetiske, antidiuretiske hormon, desmopressin, som tages lige inden sengetid. Behandling med dette er dog ikke helt uden problemer, for eksempel kan det give ophobning af væske i kroppen i løbet af natten. Væsken kan blandt andet ophobes i lungerne, så personen kan få svære åndedrætsproblemer.

• Hvis den øgede natlige urinproduktion skyldes søvnapnø, kan denne behandles. Dette kan gøres ved at sove med en såkaldt CPAP. CPAP er en forkortelse af Continuous Positive Airway Pressure (kontinuerlig overtryksbehandling). Behandlingen indebærer, at man sover med en maske eller næsepude, der er tilkoblet en slange og en kompressor, som skaber et lille overtryk, der holder de øvre luftveje åbne. Søvnapnøen mindskes. Dette fører både til en bedre søvnkvalitet og en mindre natlige urinproduktion

Ved overaktiv blære:

Hvis nykturi skyldes, at man har en overaktiv blære, kan behandlingen bestå af et blæreafslappende præparat.

Ved forstørret prostata:

Hvis nykturien skyldes, at man tømmer blæren dårligt med baggrund i forstørret prostata, kan man blive medicinsk eller kirurgisk behandlet for dette.

Ved overløbsblære:

Overløbsblæren behandles i første omgang med kateter, hvorefter man skal undersøges for den tilgrundliggende årsag.

Hvad kan man selv gøre for undgå at skulle op og tisse om natten?

Man bør tænke over, hvor meget væske man drikker og ikke mindst hvornår. Det er selvfølgelig vigtigt, at man drikker nok væske, og har man et normalt væskeforbrug, er løsningen ikke at sætte det samlede forbrug ned. Men man bør forsøge at drikke det meste af væsken om dagen og undgå at drikke for meget i timerne, inden man går i seng.

Man skal sørge for at få tømt sin blære godt, eventuelt ved at lave "dobbelt-vandladning", som er to vandladninger adskilt af tre til fire minutter for på den måde at kunne tømme blæren bedre.