Kære Spørger
Hos alle mennesker kan der ved omhyggelig undersøgelse af urin under mikroskop påvises nogle få røde blodlegemer. Efterhånden undersøges urin næsten aldrig mere under mikroskop men med såkaldte stix. Disse påviser selv meget små mængder blod, men er konstrueret til at påvise "mere blod end det normale". Der er dog nogle fejlkilder, og stix giver også udslag, hvis urinen indeholder rester af hæmoglobin, som er det molekyle i det røde blodlegem, hvortil ilt bindes. Vi skelner mellem makroskopisk blod i urinen og stix påvist blod.
Ved "makroskopisk" blod i urin forstås, at man med det blotte øje kan se blodet, hvilket betyder, at urinen er rødfarvet. Selv her kan der være en fejlkilde, fordi urinen kan blive lidt rødfarvet, hvis man f.eks. har spist mange rødbeder, men dette er dog ret sjældent. En urolog (urinvejskirurg) er altid mest bekymret for makroskopisk blod i urinen. Hos børn vil dette dog stortset kun betyde, at barnet har blærebetændelse. Hos voksne, nok særligt kvinder, kan forklaringen også være blærebetændelse, men urologer vil aldrig på forhånd acceptere denne forklaring, og vil altid lade vedkommende undersøge for at finde eller udelukke kræft i urinvejene.
I modsætning til det synlige blod i urinen er det lidt mere kontroversielt, hvor alvorligt man skal opfatte blod i urinen påvist med stix. Det er klart, at hvis først patienten tænker "blod i urinen kan være tegn på kræft", så er man næsten altid nødt til at undersøge.
I Skandinavien har holdningerne været forskellige. I Sverige har man i flere år haft den holdning, at hos mennesker med stix påvist blod i urinen skal de kun undersøges, hvis der er andre "alarmsymptomer". I Danmark og Norge har vi nok været mere tilbøjelige til at undersøge alle. Nu er holdningen den, at kun hos mennesker > 40 år skal man foretage flere undersøgelser ved stix påvist blod i urinen, mens mennesker under 40 år kun skal undersøges ved ledsagende alarmsymptomer. Hvis vi skal undersøge alle uanset alder, kan det dreje sig om op mod 20 % af alle! Undersøgelserne har til formål at finde en kræft, hvis den er der. Derfor foretager man CT skanning af nyrerne med kontrast indgift. Denne scanning undersøger omhyggeligt nyrerne og de fraførende urinveje ned til urinblæren.
Blæren bør ses efter ved en kikkertundersøgelse, og endelig undersøger man urinen under mikroskop for at lede efter evt. abnorme celler. Hvis alle disse undersøgelser er normale, og specielt hvis der kun blev fundet blod ved stix, så bør patienten være glad og ikke bekymre sig mere. Det er kun, hvis der stadig efter yderligere 1-2 år findes blod i urinen, at man kan overveje at gentage alle undersøgelserne.
Derimod holder man patienten i lidt "kortere snor", hvis der var synligt blod i urinen. Sandheden er imidlertid, at det kun er hos mindretallet, at vi påviser kræft eller et forstadie til kræft. Hos flertallet finder vi ingen årsag. I så fald regner vi med hos mænd, at de kan have haft lidt blødning fra deres blærehalskirtel, prostata, idet denne allerede i 40-års alderen begynder at vokse lidt og ændre sig hos alle mænd.
Så du er undersøgt "efter bogen", og man fandt intet galt. Hvis du ellers føler dig rask og sund, kan det undre mig, hvorfor du så hele tiden vil undersøge din urin? Selvfølgelig bør man på et tidspunkt gentage undersøgelserne, hvis du til stadighed kan finde lidt blod i urinene, men jeg mener da roligt, man kan lade det første år passere, før man overvejer at begynde forfra. Du må ikke opfatte mit svar som nedladende. Jeg kan bare ikke lade være med at prøve på at få mennesker til ikke at bekymre sig for meget.
Venlig hilsen
Poul Frimodt-Møller
Speciallæge i urologi