Visse er oppe for at tisse flere gange hver nat uden se det som et problem. Andre får hele deres nattesøvn forstyrret og føler sig trætte og hængte. Men få ved, at man kan få hjælp mod at skulle rende på toilettet om natten.
Nykturi er i lægesprog det som andre ofte kalder nattetisseri, altså at man vågner for at tisse en eller flere gange under natten. De natlige ture til toilettet behøver ikke opleves som noget problem, men hvis du er generet af din nykturi, er det en god idé at søge hjælp. Undersøgelser peger på, at halvdelen af alle over 50 år er oppe og tisse om natten, og symptomerne øges oftest med alderen.
Nykturi er ingen normaltilstand
Men det betyder ikke, at der ikke findes hjælp at hente, mener Aino Fianu Jonasson, docent og overlæge ved Karolinska Universitetssygehuset.
– Mange tror, at nykturi er en normaltillstand, især når man begynder at blive gammel. Men det her er ikke noget, som man behøver at acceptere. Det kan få store konsekvenser for ens hverdag at få sin søvn forstyrret hele tiden.
Hun peger på studier, som viser, at toiletbesøg to gange per nat påvirker livskvaliteten negativt.
– Mange af mine patienter med nykturi oplever, at de er meget generede af det. De bliver meget trætte, og dem som er i den arbejdsduelige alder, siger, at de har svært ved at koncentrere sig på jobbet. Hvis man aldrig får sovet ordentligt, er der også risiko for, at man bliver deprimeret.
Væsentligste årsag til nykturi er natlig polyuri
Der findes flere sygdomme, som kan forårsage nykturi, men den væsentligste er, at patienten helt enkelt producerer for meget urin om natten sammenlignet med om dagen (natlig polyuri). Som ung producerer man mere urin om dagen, men med stigende alder udjævnes urinproduktionen ofte ud over døgnet.
– Efterhånden kan det let blive en ond cirkel, hvis du begynder at løbe på toilettet, så snart du føler den mindste lille trang. Jo oftere du går på toilettet, desto mere krymper din urinblære i størrelse, siger Aino Fianu Jonasson.
Med alderen har man også tendens til at have lavere niveauer af hormonet vasopressin, hvis funktion er at mindske urinmængden ved nattetid. Men det som skaber problemet med nattetisseri kan også løse problemet. Man kan nemlig få behandling mod polyuri i form af et hormon, som ligner kroppens vasopressin og altså mindsker urinmængden om natten.
– De fleste bliver normalt hjulpet af dette hormon. Men inden man tester behandlingen, bør man først forsøge at lægge sin livsstil om, drikke mindre om aftenen og være fysisk aktiv om dagen, så at man sover bedre. Hvis det ikke hjælper, kan man prøve hormonbehandling, siger hun.
Hvad kan man selv gøre?
- Undgå først og fremmest fra for meget væske om aftenen, især i form af kaffe, te eller alkohol. Tænk på, at selv frugt indeholder meget væske.
- Motioner i løbet af dagen, så sover du ofte bedre.
- Hvis problemet fortsætter efter disse foranstaltninger, så udfyld dit eget væske- og vandladningsskema eller udskriv skemaet her. Der noterer du, hvor ofte du går på toilettet, og hvor meget du tisser.