Kend dine nyretal

Hvad er nyretal?

Nyretal betegner resultatet af de blod- og urinprøver, man kan få lavet for at undersøge, hvor godt nyrerne fungerer, og om der er tegn på nyreskade.

Oftest undersøges nyretallene, hvis der er mistanke om nyresygdom, for eksempel ved væskeophobning, langvarig træthed, appetitløshed eller vægttab, eller hvis man har sygdomme, der øger risikoen for nyresygdom, for eksempel diabetes, forhøjet blodtryk eller hjertesygdom.

Læs mere: Kronisk nyresygdom

Hvordan måler man nyretal?

Måling af nyrefunktion (GFR) ved en blodprøve

Når man måler nyrefunktionen (den glomerulære filtrationsrate = GFR), undersøges nyrernes evne til at rense blodet for bl.a. affaldsstoffer.

I langt de fleste tilfælde vil man kunne udregne nyrefunktionen (GFR) som et estimeret GFR (eGFR) ud fra en blodprøve, der måler mængden af stoffet kreatinin, sammenholdt med oplysninger om køn og alder. Da store mennesker typisk har brug for mere nyrefunktion end små mennesker, angives eGFR per kropsoverflade for en person af gennemsnitshøjde og vægt (= 1,73 m2).

Hvis man vedvarende har en estimeret nyrefunktion (eGFR) på under 60 milliliter blodplasma per minut per overflade (forkortet: ml/min/1,73 m2), har man kronisk nyresygdom.

Resultaterne af nyrefunktionsprøven kan inddeles i:

• eGFR over 90 ml/min/1,73 m2: normal nyrefunktion
• eGFR mellem 60 og 90 ml/min/1,73 m2: let nedsat nyrefunktion, der ikke i sig selv anses for nyresygdom
• eGFR mellem 30 og 60 ml/min/1,73 m2: moderat nedsat nyrefunktion
• eGFR mellem 15 og 30 ml/min/1,73 m2: svært nedsat nyrefunktion
• eGFR under 15 ml/min/1,73 m2: kronisk nyresvigt. Dialyse eller nyretransplantation bliver ofte ikke aktuelt før eGFR falder til under 10 ml/min/1,73 m2.

Det er almindeligt, at der er små ændringer i eGFR, og det er ikke altid et udtryk for forværring af nyrefunktionen.

Mængden af kreatinin i blodet afhænger ikke kun af nyrefunktionen, men også af mængden af muskler i kroppen. Hvis man har meget store muskler eller meget lidt muskler i forhold til det, der er almindeligt for køn og alder, vil eGFR kunne være misvisende. I nogle tilfælde vil man i så fald kunne udregne det ud fra andre blodprøver end kreatinin, for eksempel ud fra en måling af stoffet Cystatin C i blodet, der ligesom kreatinin udskilles i nyrerne.

Måling af æggehvidestof (albumin) i urinen

Denne prøve bruges til at diagnosticere og vurdere kronisk nyresygdom. Udskillelse af for meget æggehvidestof (protein eller albumin) i urinen kaldes for proteinuri eller albuminuri og vil oftest være udtryk for nyreskade eller en længerevarende belastning af nyrerne.

Udskillelsen af æggehvidestof i urinen kan måles både i en enkelt vandladning og i en urinprøve, der er opsamlet ved flere vandladninger over længere tid, for eksempel et døgn. Oftest vil en enkelt vandladning være tilstrækkeligt, og mængden af æggehvidestof (albumin) i urinen måles i så fald i forhold til mængden af kreatinin, som også udskilles i urinen. Hvis man vedvarende har > 30 mg/g albumin i urinen, har man kronisk nyresygdom.

Resultaterne af urinprøven kan inddeles i:

• Under 30 mg/g: betragtes som normalt
• 30-300 mg/g: moderat albuminuri
• Over 300 mg/g: svær albuminuri

Der er betydelig variation i mængden af albumin i urinen både i løbet af dagen og fra dag til dag, og små ændringer vil oftest ikke have nogen betydning. Urinen kan undersøges på andre måder, for eksempel ved en urin-stix undersøgelse, hvor abnorme fund afsløres ved farveændringer på en plastikstrip, der kortvarigt dyppes i urinen. Udfaldet af en sådan urin-stix kan give mistanke om andre sygdomme, for eksempel urinvejsbetændelse.

Andre blod- og urinprøver kan indgå i vurderingen af nyrernes funktion. Det vil typisk være prøver, der tages ved specielle nyresygdomme eller ved svært nedsat nyrefunktion, og omtales derfor ikke nærmere her.