Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Nyretransplantation

Nyretransplantation er en behandling, som anvendes ved kronisk nyresvigt. Ved en nyretransplantation erstattes en ikke-fungerende nyre af en rask nyre fra en donor. 


Opdateret: 26. Juni 2025

Nyretransplantation

Hvad er nyretransplantation?

Ved nyretransplantation indopereres en nyre til erstatning for ens egne nyrer. Det tilbydes kun ved kronisk nyresvigt.

Den transplanterede nyre kan komme fra en afdød organdonor eller fra en levende nyredonor, der efter grundige undersøgelser er fundet egnet til at donere en nyre. En levende donor vil i næsten alle tilfælde være en bekendt, men behøver ikke være et biologisk relateret familiemedlem.

Læs mere: Hvad er nyresvigt?

Hvor længe kan man leve med en transplanteret nyre?

Den gennemsnitlige funktionstid af en transplanteret nyre er 10-15 år og nyretransplantation vil almindeligvis indebære bedre nyrefunktion end dialysebehandling. Efter en nyretransplantation, vil der være behov for immundæmpende medicinsk behandling for at forebygge afstødning.

Læs mere: Kronisk nyresygdom

Bivirkninger ved nyretransplantation

Behandlingen har bivirkninger, særligt i form af øget infektionsrisiko og øget risiko for visse kræftsygdomme.

Ikke alle mennesker med kronisk nyresvigt har gavn af nyretransplantation. Det hænger bl.a. sammen med risikoen for bivirkninger i forbindelse med operationen og den immundæmpende behandling, og alle, der indstilles til en nyretransplantation skal derfor gennem en række undersøgelser for at afdække den enkeltes risiko ved en nyretransplantation.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.