Hvad primært åbenvinklet grøn stær?
Primært åbenvinklet grøn stær er den almindeligste form for grøn stær og findes hos 1.6 procent af den danske befolkning. Primært åbenvinklet grøn stær er en kronisk tilstand, som er aldersbetinget. Antallet af patienter med grøn stær stiger signifikant i befolkningen over 45 år til at udgøre omkring 10 procent af befolkningen over 80 år.
Ordet ”åbenvinklet” hentyder til den frie adgang for øjenvæsken til øjets kammervinkel, hvor væsken transporteres ud af øjet. Dette adskiller sygdommen fraprimært lukketvinklet grøn stær (Figur 1).
Figur 1: (A) Overblik over, hvor i øjet øjentrykket defineres. (B) Primært åbentvinklet glaukom karakteriseres ved, at kammervinklen er åben. Således er øjentrykket en balance mellem den væske (kammervæske), som dannes i strålelegemet (1), og den mængde væske, som forlader øjet gennem øjet via kammervinklen (2). (C) Lukketvinklet grøn stær karakteriseres ved, at væsken ikke kan komme fra strålelegemet hen til kammervinklen, da linsen er tæt på regnbuehinden (3) eller ved, at regnbuehinden danner et plateau, således at væsken ikke kan nå til afløbet (4)
Sygdommen er symptomløs indtil tilstanden er meget fremskreden. Primært åbenvinklet grøn stær konstateres derfor oftest tilfældigt ved besøg hos øjenlægen eller hos optometristen. Af og til er det patienten selv, der tilfældigt bemærker, at det ene øje ser dårligt, da der ofte ses en vis tidsmæssig forskydning af udviklingen af sygdommen på højre og venstre øje. I et sådant tilfælde har man allerede haft sygdommen i mange år.
Hvem er i risiko for at få primært åbenvinklet grøn stær?
Primært åbenvinklet grøn stær karakteriseres ved tab af synsnervecellerne i den inderste del nethinden med deraf følgende udfald i synsfeltet.
Man kender ikke den præcise årsag til primært åbenvinklet grøn stær, men de væsentligste risikofaktorer er forhøjet øjentryk, alder og arvelighed. Herudover er der mange andre risikofaktorer, som der forskes i. Blandt disse synes en nedsat energiomsætning i kroppens celler, inflammation og et svækket blodkredsløb at være betydningsfulde.
Hvad er øjets væsketryk?
Der dannes ca. 1 tusindedel af en milliliter væske i øjet pr. minut. Produktionen er hos de fleste i balance med afløbet i kammervinklen, hvorfor øjentrykket ligger ret konstant hos den enkelte person. Trykket måles i millimeter kviksølv (mmHg). Gennemsnitsværdien hos de vesteuropæiske og nordamerikanske befolkninger ligger på 10-21 mmHg, og efter sædvanlige statistiske regler bør man betragte værdier på over 21 mmHg værende forhøjet.
Imidlertid har halvdelen af ikke-erkendte tilfælde af primært åbenvinklet grøn stær et øjentryk på mindre end 21 mmHg. Et statistisk forhøjet øjentryk er altså ikke årsagen til primært åbenvinklet grøn stær, men dog en af de væsentligste risikofaktorer og den eneste risikofaktor, som kan behandles på nuværende tidspunkt.
Hvad er forhøjet øjentryk uden primært åbenvinklet grøn stær?
Et højt øjentryk giver som anført højere risiko for at få primært åbenvinklet grøn stær, men der er dog en væsentlig gruppe af personer, som har et øjentryk over 21 mmHg uden at have de karakteriske tegn på åbenvinklet grøn stær (tab af synsnervecellerne og deraf følgende udfald i synsfeltet). Denne gruppe personer har tilstanden okulær hypertension. Det er desværre ikke muligt på forhånd at udpege de personer med okulær hypertension, der vil udvikle grøn stær. Den sikreste måde at afgøre dette på er at følge personerne efter øjenlægens anbefaling. Hvis tilstanden ikke ændres over en periode kan personerne beroliges og følges langt sjældnere med flere års mellemrum, igen efter øjenlægens anbefaling.
Hvad er primært åbenvinklet grøn stær med normalt øjentryk (lav-/normal-tryksglaukom)?
Denne tilstand omfatter cirka halvdelen af patienterne med åbenvinklet grøn stær og defineres ved, at trykket aldrig er blevet målt over 21 mmHg. Nogle af disse patienter går i lang tid med en uopdaget sygdom, da sygdommen end ikke vil blive opdaget ved en simpel undersøgelse med øjentrykmåling.
Normaltryks grøn stær ligner i øvrigt primært åbenvinklet grøn stær med højt øjentryk, og også normaltryks grøn stær behandles med tryksænkende øjendråber, laser eller kirurgi. Behandlingen af normaltryks grøn stær med normalt øjentryk skal dog ofte være mere intensiv, dvs. sænke trykket til niveauer under 12 mmHg for at stabilisere tilstanden.
Hvad er symptomerne på primært åbenvinklet grøn stær?
Der er oftest ingen symptomer indtil sygdommen er meget udtalt. Pres i øjet eller i omgivelserne omkring øjet samt kronisk rødme af øjenslimhinderne ses af og til, men kan skyldes meget andet. Defekter i synsfeltet vil typisk ikke blive bemærket af patienten, da hjernen ændrer udfaldene i synsfeltet til baggrund, således at patienten ikke bemærker det (figur 2). Først når synsfeltsdefekterne er meget udtalte vil patienterne opdage det ved for eksempel at falde over trappetrin eller ved at vælte kaffekopper.
Figur 2: A. Øjenlægen kan betragte synsnerven gennem et særligt instrument (oftalmoskop) uden at berøre øjet. B: Synsnerven udhules, når patienter med grøn stær mister synsnervecellerne (grønne pile). C: I takt med at synsnervecellerne dør, og synsnerven udhules, indskrænkes synsfeltet. D: Patienten opdager først sent udfald i synsfeltet, da hjernen fylder udfaldet ud således, at billedet, som patienten opfatter, ser normalt ud, indtil sygdommen er meget udtalt.
Hvordan stiller lægen diagnosen primært åbenvinklet grøn stær?
Det er vigtigt at kende patientens øjentryk, men denne oplysning alene er sjældent er tilstrækkelig som grundlag for diagnosen. Synsfeltets udstrækning skal undersøges, hvilket kan gøres på forskellige måder med enkelt såvel som med kompliceret, computerstyret apparatur. Det sidste giver de mest præcise oplysninger, men kræver også øvelse og koncentration hos patienten. Desuden er fortolkningen af resultatet ikke altid let. Synsfeltsundersøgelserne er også vigtige for at kunne vurdere effekten af behandligen på længere sigt.
I dag kan man ofte stille diagnosen, før der kommer defekter i synsfeltet, og det sker ved en grundig vurdering af synsnerven, helst med hjælp af et foto af nerven taget igennem pupillen. Herudover kan man bekræfte diagnosen eller endda ofte stille diagnosen på et tidligere tidspunkt ved at undersøge patienterne med en Optical Coherence Tomography (OCT), som er en skanning af synsnerven og synsnervecellerne. OCT kan også forbedre vurderingen af sygdomsudviklingen ved de efterfølgende kontroller.
Hvordan behandler man primært åbenvinklet grøn stær?
Grundlidelsen og allerede eksisterende defekter i synsfeltet kan som udgangspunkt ikke helbredes, men der er i dag meget gode muligheder for at forebygge, at patienter med primært åbenvinklet grøn stær får et synshandikap eller bliver blinde. Dette kræver dog, at sygdommen opdages på et tidspunkt, hvor sygdommen ikke er fremskreden.
Alle effektive behandlinger tager sigte på at sænke øjentrykket, som er en af de vigtigste risikofaktorer, og den eneste risikofaktor som på nuværende tidspunkt kan behandles.
Der gøres for tiden forsøg med at øge modstandskraften af nethindens celler og nervefibre mod forhøjet øjentryk og dårlig blodtilførsel. Der er nogle lovende afprøvninger i gang og dermed håb for, at man i fremtiden kan man forestille sig muligheder for behandlinger, som forebygger tabet af synsnervecellerne.
Lokalbehandling i form af øjendråber 1-3 gange dagligt kan holde øjentrykket nede på et stabilt niveau hos langt de fleste. Begrebet ”uskadeligt tryk” er forskelligt fra person til person, og det kræver ofte en prøveperiode, før man har fundet det ideelle præparat til den enkelte. Godt en tredjedel af patienterne må behandles med mere end ét stof, hvilket i mange tilfælde kan gøres med et såkaldt kombinationspræparat, der indeholder to aktive stoffer i samme flaske. De hyppigst anvendte dråber i dag kan give bivirkninger og man skal derfor være opmærksom på disse og drøfte eventuelle alternative behandlinger med øjenlægen.
Det er meget vigtigt at overholde et fast dryppeskema og komme til kontrol hos øjenlægen efter aftale.
Som alternativ til, eller som supplement til øjendråber, kan man i få tilfælde, hvor den medicinske behandling ikke viser sig at have tilstrækkelig effektiv, have mulighed for at supplere med forskellige laserbehandlinger eller en egentlig operation. Her dannes der et ekstra afløb for væsken ud af øjet. Laserbehandlingen er hurtig og med meget få bivirkninger. Operationen virker i gennemsnit i længere tid men kræver hyppigere kontrol, og muligheden for komplikationer til indgrebet er større.
Hvad kan man selv gøre?
Sund fornuft tilsiger, at det er godt at holde sig i god form, passe behandlingen og overholde kontrolbesøgene hos øjenlægen.
Derudover bør man undgå rygning og overholde de gældende retningslinjer for alkoholindtag.
Vil du vide mere?
Læs om: Grøn stær
Læs om: Primært lukketvinklet grøn stær
Det er klogt at sætte sig grundigt ind i dette vanskelige emne, hvis man selv eller ens nærmeste har pådraget sig en glaukomsygdom. Man bør læse så meget som muligt, og en illustreret fremstilling findes for eksempel på Øjenforeningen Værn om Synets hjemmeside under ”Publikationer/grøn stær”. Der eksisterer også en patientforening Dansk Glaucomforening, , hvis hjemmesider og medlemsblad indeholder nyttige artikler, og som også afholder foredrag om aktuelle emner.