Fyrværkeriskader

Hvert nytår kommer mange danskere til skade på grund af lemfældig omgang med fyrværkeri. Skaderne kan betyde handicap for livet. Men de fleste glemmer alvoren, når champagnen flyder og nytåret skal skydes ind. Nedenunder kan du se, hvor galt det kan gå. Der er også gode råd at hente, hvis du vil starte det nye år med hænder og øjne i god behold.

Fyrværkeriskader rammer især øjne og hænder

Fyrværkeriskader er typisk brandsår eller sår på grund af trykbølgen fra fyrværkeriet. Andre skader er fremmedlegemer i hud, underhud og øjne samt skader på hørelsen.

Skaderne afhænger af fyrværkeritypen, men de alvorlige skader, som kræver indlæggelse, rammer oftest hænder og øjne. Halvdelen af de alvorlige skader går ud over hænderne: Typisk er det amputation af en eller flere fingre eller bortsprængning af større del af hånd eller underarm.

Øjenskader er de næsthyppigste, idet hver tredje alvorlige skade rammer øjnene. Næsten hvert år ser man tilfælde af fyrværkeriskader med dødelig udgang. Også skader på hørelsen er hyppige, men de bliver ofte først registreret flere uger efter skaden på grund af susen for ørene, tinnitus , og lignende. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange der får varige høreskader.

Otte gode råd til at undgå fyrværkeri-skader

• Undgå ulovligt fyrværkeri. Det er ikke er kvalitetstestet.

• Hold aldrig fyrværkeri i hånden. Det kan være det sidste, man kommer til at bruge hånden til.

• Fyrværkeri, der sprænger i hænderne, vil også påvirke hørelsen og være til fare for øjnene.

• Udnævn i god tid en ædru fyrværkerimester i familien eller selskabet og lad ham eller hende stå for fyrværkeriet.

• Brug beskyttelsesbriller.

• Kast aldrig med fyrværkeri.

• Gå aldrig tilbage til en fuser.

• Opbevar fyrværkeri i en pose og ikke i lommen.

• Tag kun et stykke fyrværkeri ad gangen.

• Affyr raketter fra et stativ eller rør som står fast.

Hvis skaden alligevel sker

Skyl det skadede område med koldt vand, og søg hjælp på skadestuen, hvis der er åbent sår, dyb forbrænding eller øjenskader. Check også www.fyrvaerkeri.dk , samt artiklen om forbrændinger , hvis du vil vide mere.

Hvem rammes af fyrværkeriskader?

Den typiske patient er en mand på 17-35 år. Mænd og drenge er 10 gange hyppigere ramt af disse skader. Når kvinder og piger skades er det ofte som tilskuere eller forbipasserende. De er altså aldeles uskyldige ofre. Ifølge statistik fra UAG (UlykkesAnalyseGruppen i Odense) kom næsten 600 personer til skade med fyrværkeri i 1996. Tallet er heldigvis reduceret de sidste år således at 'kun' 359 kom tilskade sidste år på en måde så de valgte at opsøge en landets skadestuer. På årsbasis er der formentlig op mod 450 tilskadekomne. Hver sjette skade er så alvorlig, at behandling må foregå under indlæggelse på hospitalet. Disse skader medfører oftest varigt mén.

Nedenfor ses en statistik over fyrværkeriskader to dage omkring nytårs aften i de sidste femten år:

Antal tilskadekomne med fyrværkeri i 2 døgn omkring årsskifterne (hele landet)

Tune Ipsen

Hvilket fyrværkeri er skyld i skaderne?

Lovligt, godkendt fyrværkeri er nu den største synder, hvad angår alle skader forvoldt ved fyrværkeri. Som man kan se af nedenstående figur, topper skaderne, der er forvoldt af romerlys/bomberør, batterier, raketter og kanonslag.

Fyrværkerityper der forvoldte skader ved nytårsskiftet 2009/10

Tune Ipsen

I modsætning til tidligere er det nu også det lovlige fyrværkeri, der giver årsag til de fleste ALVORLIGE skader, det vil sige skader, som kræver indlæggelse på hospital.

Fyrværkerityper der forvoldte ALVORLIGE skader ved nytårsskiftet 2009/10

Tune Ipsen

Hvad er fyrværkeri?

Fyrværkeri er pyrotekniske artikler, det vil sige artikler, der indeholder stoffer, som er fremstillet med det formål at frembringe en effekt i form af lys, lyd, varme, gas eller røg som resultat af en kemisk reaktion. Fyrværkeri opdeles i henhold til Bekendtgørelse om Fyrværkeri i fire kategorier:

Hvorfor får man skader af fyrværkeri?

Fyrværkeriskaderne opstår oftest på grund af uforsigtig omgang med fyrværkeri. Påvirkning af alkohol er formentlig medvirkende til mange skader specielt 31. december.

En anden årsag kan være defekt fyrværkeri, hvor lunterne brænder hurtigere end beregnet. Det gælder især de såkaldte strygere, som er kanonslag med en tændsats, der skal stryges mod en tændstikæske for at aktiveres. Tændsatsen er aldeles upålidelig, og hvis dette ulovlige fyrværkeri har været udsat for stød og rystelser under transport, kan man ikke regne med, at der er en passende forsinkelse fra antændelse til eksplosion. Denne form for fyrværkeri kan eksplodere i samme sekund, det antændes.

Også lovligt fyrværkeri kan forårsage alvorlige skader. Raketter der står usikkert i affyringsrampen kan give skader på hele kroppen. Læner man sig ind over antændte romerlys og bomberør er der stor risiko for øjenskader .

Hvordan føles skaderne?

Brandsår vil føles som en sviende fornemmelse i det forbrændte område. De alvorligste forbrændinger, tredjegrads forbrændingerne, er dog smertefrie (nerverne i huden er brændt bort), mens de omgivende mindre forbrændte områder vil smerte. Håndskader efter bortsprængning af fingre vil føles som en brændende fornemmelse, eventuelt en dunkende fornemmelse, som efter minutter til timer vil overgå til en dyb smerte.

Hvad sker der på skadestuen?

På skadestuen vil sår blive renset og efterset og i nogle tilfælde syet. Der vil eventuelt blive behandlet med antibiotika, og stivkrampevaccinationen bliver genopfrisket, hvis det er nødvendigt. Ved større skader kræves indlæggelse, som i nogle tilfælde kan være af længere varighed (dage til uger). Ved store håndskader med bortsprængning af fingre, vil man forsøge at genskabe blodcirkulation i fingrene, hvis man kan finde dem.

En sådan operation kræver overflyttelse til Odense Universitetshospital, Ortopædkirurgisk afdeling O, som er det eneste sted i Danmark, hvor disse operationer foretages. Efterbehandlingen af disse skader er langvarig og kræver flere indlæggelser og langvarig sygemelding. Der vil altid være varige mén.

For yderligere data vedrørende fyrværkeriskader henvises til UlykkesAnalyseGruppens hjemmeside www.ouh.dk/uag