Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Hæshed

Hæshed betyder at have en svagere eller grovere stemme. Denne ændring i stemmen skyldes som oftest, at stemmebåndene eller området omkring ændrer sig ved for eksempel at blive irriteret. Hæshed kan også bunde i en skade på nerverne, der styrer stemmebåndene.

Opdateret: 17. Juli 2015

Hvad er hæshed?

Hæshed betyder at have en svagere eller grovere stemme. Denne ændring i stemmen skyldes som oftest, at stemmebåndene eller området omkring ændrer sig ved for eksempel at blive irriteret. Hæshed kan også bunde i en skade på nerverne, der styrer stemmebåndene.

Hvorfor bliver man hæs?

Årsagerne til hæshed er talrige og spænder bredt. Mest almindeligt stammer akut hæshed fra en infektion i halsen, typisk en halsbetændelse eller en forkølelse. De fleste har også oplevet, at kraftigt brug af stemmen for eksempel til en koncert kan irritere stemmebåndene så meget, at man ikke har meget stemme tilbage bagefter.

Hæshed ses ligeledes som en bivirkning til nogle typer af medicin, især inhalationsbinyrebarkhormon som bruges til behandling af astma og KOL.

Længerevarende hæshed kan skyldes rygning ved at give en kronisk irritation af struben og dertilhørende gradvist grovere stemme. Mere sjældent er længerevarende hæshed også et symptom på andre sygdomme eksempelvis lavt stofskifte, strubekræft og lammelse af nerverne til stemmebåndene.

Hvordan kan man behandle hæshed?

Behandlingen afhænger af årsagen til hæsheden. Akut hæshed i forbindelse med en infektion eller overdreven brug af stemmen går oftest over af sig selv – her hjælper det at spare på stemmen, så stemmebåndene får ro og irriteres mindst muligt.

Ved længerevarende hæshed kan en talepædagog hjælpe med at lære, hvordan stemmebåndene bruges bedre. Skyldes hæsheden rygning, er rygestop en god mulighed.

Det er en god idé at søge læge, hvis hæsheden ikke forsvinder efter en uge. Hvis man samtidig bliver hæs og pludselig får åndenød, skal man straks kontakte lægen.

Faktaboks om stemmebåndene

Stemmebåndene kaldes også stemmelæberne og er to folder af muskelvæv og elastisk væv i den øverste del af luftrøret, kaldet strubehovedet. Når luft presses igennem de to folder, sættes de i svingninger og producerer lydbølger.

Links

Læs mere om rygestop: /tema/rygning/dinsundhed.htm


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons