Hjertet

Hvor sidder hjertet?

Hjertet er på størrelse med en knytnæve, og ligger - i modsætning til hvordan det omtales i daglig tale - midt i brystet. Dog er det vinklet, så en lidt større del befinder sig mod venstre side. Hjertet er omgivet af lungerne lungelapper, og indhyllet i pericardiet, hjertesækken, som er en tynd hinde, der muliggør at hjertet kan bevæge sig uden gnidninger mod lungerne.

Hvordan er hjertet opbygget og hvordan fungerer det?

Hjertet består overordnet af fire kamre: to forkamre og to hovedkamre, eller på latin: to atrier og to ventrikler. Hvert forkammer er forbundet med et hovedkammer, så højre og venstre side af hjertet er forbundet. Mellem for- og hovedkamre sidder der klapper. I højre side hedder klappen tricuspidalklappen som består af tre små flige, mens den i venstre side hedder bicuspidalklappen eller mitralklappen og består af to flige. Øverst i hvert hovedkammer sidder endnu en klap. I højre side sidder pulmonalklappen, som adskiller højre forkammer og lungepulsåren. I venstre side sidder aortaklappen, som adskiller venstre forkammer fra hovedpulsåren, aorta. I bunden eller siden af forkamrene indløber vener (blodkar med afiltet blod) fra henholdsvis lungerne og den store hovedvene, vena cava.

Hjertets anatomiske opbygning

Blodets vej gennem hjertet forløber således: iltet blod fra lungerne løber gennem lungevenerne, ind i venstre forkammer, gennem mitralklappen til venstre hovedkammer og gennem aortaklappen ud i aorta og til resten af kroppen, som forsynes med ilt. Dette foregår via de blodkar som kaldes arterier. Arterier er altså de blodkar som løber med iltet blod og har det højeste tryk, da de løber fra venstre hovedkammer, som er det tykkeste og derfor stærkeste. Arterierne deler sig i mindre og mindre blodkar, indtil de bliver til kapillærer. Kapillærer er så små og tynde, at ilt-udvekslingen kan foregå henover deres karvæg. Når ilten og næringsstoffer er afgivet til organerne rundt i kroppen, løber det afiltede blod tilbage gennem vener. De samler sig til større og større vener og bliver til sidst til vena cava, som løber ind i højre forkammer. Fra højre forkammer bevæger blodet sig gennem tricuspidalklappen til højre hovedkammer og derefter gennem pulmonalklappen til lungepulsåren og ud til lungerne, hvor blodet på ny kan iltes.

Hjertet pumper altså blodet rundt i kroppen, så det kan føre ilt fra lungerne ud til organerne. Hjertets pumpefunktion fungerer ved at først forkamre og dernæst hovedkamre trækker sig sammen. På den måde skubbes blodet fra forkamrene ned i hovedkamrene og derefter fra hovedkamrene ud i blodårerne. Den klassiske “dobbeltlyd” af et hjerteslag er altså lyden af klapper, som åbner og lukker.

Hjerteslagene drives af elektrisk ledning fra to små knuder af nervefibre, som ligger henholdsvis i toppen af højre forkammer og mellem højre forkammer og højre hovedkammer (Sinusknuden og AV-knuden). Den elektriske strøm løber fra den første knude og ud gennem hjertemuskulaturen i forkamrene, som derfor trækker sig sammen. Strømmen kan ikke bevæge sig videre ned i hovedkamrene, da de adskilles fra forkamrene af et lag brusk, som ikke kan lede strømmen. I stedet, ender den i den anden knude, som derefter leder strømmen til hovedkamrene, der ligeledes trækker sig sammen. Perioden, hvor hovedkamrene trækker sig sammen og pumper blodet ud, kaldes for systolen, mens perioden hvor de fyldes med blod fra forkamrene kaldes diastolen. Det er også under systolen, at hjertets egen muskulatur forsørges med blod gennem kranspulsårerne.

For at trykke blodet ud i pulsåren, aorta, kræves der et højt tryk, og derfor er muskulaturen på venstre side tykkere end på højre side. Man snakker derfor om et systolisk og et diastolisk blodtryk, hvoraf det systoliske gerne skal være højere end det diastoliske. Et blodtryk skrives typisk som to tal, adskilt af en skråstreg. Det systoliske står først, derefter det diastoliske. Et typisk blodtryk kunne være 120/80.

Hvilke sygdomme kan man få i hjertet?

Der findes mange forskellige sygdomme, som kan påvirke hjertet, blandt andet gennem åreforkalkning, forhøjet blodtryk eller blodpropper, som typisk hænger tæt sammen. Mange af disse er relateret til livsstilssygdomme og kan derfor forebygges med varieret kost uden for meget rødt kød og fedt, masser af motion, begrænset alkoholforbrug og rygestop.

LÆS MERE OM HJERTE OG BLOD:

Sidst opdateret: 27.10.2020