Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Slimhinder

Slimhinderne dækker alle kroppens hulrum og organer og fungerer som en barriere mellem kroppen og det ydre miljø, ligesom de også holder kroppen hydreret og er første våben mod mikroorganismer udefra.

Opdateret: 2. September 2020

Hvad er slimhinder?

Slimhinderne er de membraner, som dækker mange af kroppens indre overflader. En slimhinde er næsten opbygget på samme måde som normal hud, men mangler det yderste cellelag, som danner den forhorning der gør vores hud tyk og vandtæt.

Hvor i kroppen findes slimhinder?

Slimhinder findes næsten alle steder i kroppen, hvor der er kontakt med det ydre miljø - altså alle kropsåbningerne - som en forlængelse af huden. Det indebærer mundhulen og hele tarmsystemet, ører, øjne, næse og kønsorganer. Slimhinder dækker også kroppens indre organer såsom lunger, nyrer, blæren eller livmoderen.

Hvilken funktion har slimhinder?

Slimhinder kan have forskellig funktion, men fælles for de slimhinder, som dækker kropsåbningerne, er at de beskytter kroppen mod fremmede patogener (mikroskopiske organismer som forårsager sygdom) og skidt. Dette kan ske ved aktiv transport af disse mikroorganismer ud af kroppen ved brug af fimrehår, eller ved udskillelse af sejt slim, som fanger fremmedlegemerne.

Kan man blive syg i slimhinderne?

Til tider kan mikroorganismer slippe forbi kroppens første barriere, og der kan opstå betændelse i kroppens hulrum eller i selve slimhinden. Slimhinder er også meget følsomme for hudafskrabninger eller slidsår, da de mangler det beskyttende hornlag, som den resterende hud er udstyret med. Dette ses for eksempel ved mavesår, hvor slimhinden i mavesækken bliver irriteret eller helt slidt ned grundet for stor syreproduktion eller bakteriel infektion.

Mavesår

Derudover kan slimhinderne blive tørre og forårsage irritation i for eksempel bihulerne eller ved genitalierne. Dette kan være forårsaget af infektion, dehydrering eller hormoner og bør undersøges ved længerevarende gener.

Sidst men ikke mindst kan slimhinderne udvikle cancer i form af enten HPV eller dét som overordnet kaldes hoved-halskræft. Derfor undersøges efterhånden alle kvinder jævnligt for celleforandringer i livmoderhalsen, ligesom man som livslang ryger skal være opmærksom på gener fra mundhule eller svælg.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.