Kære Netdoktor
Jeg skriver fordi det er rart at man på jeres hjemmeside kan læse om de forskellig former for medicin og bivirkninger, ved indtagelse af medicinen. Hvad jeg mangler er bivirkninger eller reaktioner der kommer når man nedtrapper medicinen og de bivirkninger der kommer når kroppen ikke får medicinen mere. Jeg er lige holdt op med at tage cipralex efter have taget det i ca. 5 år, jeg har i de 5 år fået 10 mg cipralex hver dag, har i måned så taget 5 mg cipralex og tager nu ingen cipralex.
Jeg ved at det måske at jeg har nedtrappet hurtigt, men det har været i samråd med min læge og den psykoterapeut jeg går hos. Jeg har nu været uden medicin i 3 uger. Den første uge var jeg meget stresset og noget hysterisk, den anden uge var jeg mere rolig, i tredje uge var jeg noget manisk og her i fjerde uge er jeg knapt så uligevægtig, men meget træt. I disse uger har jeg taget baldrianpiller, for at tage uroen. Det jeg mangler er at man er meget gode til at oplyse rundt omkring, hvordan medicinen virker og hvad der sker når man stopper.
Med venlig hilsen en spørger