Jeg har det sidste år haft en depression af svær grad.
Jeg har selvmordsforsøg bag mig og en tidligere moderat-svær depression.
Jeg har været på forskellig antidrepressiv medicin (Efexor, Edronax, Tolvon) uden virkning, selv om hvert præparat blev taget i terapeutisk korrekt dosis og i min. 12 uger.
Jeg har i flere perioder været indlagt pga.selvmordsrisiko. Nu får jeg Noritren med nogen effekt. Jeg får samtaleterapi ved en terapeut hver uge.
Problemet er, at jeg slet ikke føler at depressionen rigtigt letter. Jeg føler mit liv ekstremt meget besværligt, er stadig sygemeldt og har stadig mange af de symptomer, der har været ved depressionen, fx.håbløshed, selvbebrejdelser, selvmordstanker, sortsyn, koncentrationsbesvær osv. De melankole symptomer er lettet.
Jeg har ikke længere søvnforstyrrelser, og den psykomotoriske hæmning er væk. Ikke længere vægttab, jeg tabte mig 20 kg det første halve år.
Det jeg er i tvivl om, er hvordan jeg kommer videre herfra. Min psykiater foreslår kognitiv terapi, men jeg vil helst ikke skifte terapeut. Han siger jo ganske rigtigt, at jeg har fået terapi i et år, meget intensivt, i perioder dagligt; og at det jo ikke ser ud til, at jeg får det meget bedre af det. Han siger det kan være meget hårdt at være i så intensivt et forløb.
Han har sagt at den medicinske behandling ikke er optimal og foreslår at jeg skal tage Lithium sammen med Noritren.
Jeg er fuldstændigt i vildrede. Jeg har næsten ikke flere kræfter til at bekæmpe den her sygdom med. Jeg synes mine muligheder efterhånden løber ud og jeg mister håbet fuldstændigt. Men jeg kan ikke holde ud at skulle tænke på, at jeg aldrig kan få det anderledes end jeg har det nu.
Jeg har fravalgt ECT allerede tidligt i forløbet. Ville det stadig kunne hjælpe mig videre, der hvor jeg er nu i forløbet?
Er det kun i Århus man bruger Transcraniel magnetic Stimulation, og er der mulighed for at få det, når man ikke bor i amtet?
Er kognitiv terapi at foretrække. Er der terapeutiske tilbud jeg kan benytte nu eller senere i forløbet ved at blive henvist af min læge til terapeutisk afsnit på sygehuset?
Kan der være andre medicinske oplagte muligheder, jeg kunne få større virkning af?... og hvor meget kan jeg egentlig forvente, at medicinen virker. Kan jeg få det, som jeg havde det inden depressionen eller kan den kun hjælpe mig af med nogle af symptomerne?
Kan en depression blive kronisk?
Hvis jeg kommer over denne depression, hvor stor risiko vil jeg have for senere at få depressioner?
Hvordan kan det forebygges?
Hvor længe ca skal jeg regne med at skulle tage antidepressiv medicin?
Det var godt nok mange spørgsmål, men jeg tror jeg leder efter det håb, som jeg har så svært ved selv at have.
Mange hilsner fra den depressionsramte.