Brevkasse

Spørgsmål   Psykiatri

Spørgsmål: Hvordan stopper jeg med at tage lykkepiller?

Kære Netdoktor,

Jeg er en pige på 26 år, og jeg har taget "lykkepiller" de sidste 2 år. Jeg fik dem ordineret af min læge, fordi jeg var følelsesmæssigt ustabil, og græd meget uden at vide hvorfor.

Jeg er siden hen blevet gift, jeg er meget glad for min mand, mit job og mit liv - alt er godt. Derfor besluttede jeg for ca 10 dage siden at prøve at stoppe med lykkepillerne. Jeg har været svimmel og kan straks mærke, at trangen til at græde er kommet tilbage. Nærmest som en ulykkelig følelse langt inde i kroppen. Og dét selvom jeg jo ellers har det godt!

Betyder det, at jeg er stoppet for tidligt med behandlingen? Eller skulle jeg have trappet ned først?

Jeg har læst diverse artikler på nettet, og svarene er forskellige. Jeg vil også gerne vide, om man tager på af lykkepiller. Jeg har taget 10 kg på de sidste 2 år, hvilket jeg nu er lidt ked af. Dette er også en af grundene til, at jeg vil stoppe med pillerne. Ydermere prøver jeg at blive gravid, og også derfor vil jeg helst heller ikke være "afhængig" af piller.

Jeg håber I vil besvare mine spørgsmål. På forhånd tak.

Med venlig hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger,

Du skriver, at du har fået "lykkepiller" gennem 2 år, men er holdt op med at tage dem for 10 dage siden og siden har været svimmel og haft trang til at græde. Du spørger om du mon er holdt for tidligt. Derudover spørger du, om vægtøgning er en kendt bivirkning til "lykkepiller" idet du har taget 10 kg på gennem de seneste 2 år. Endvidere prøver du på at blive gravid og har overvejelser omkring fortsat medicinsk behandling i den anledning.

Du er måske stoppet for brat med pillerne. Når man har fået "lykkepiller" (SSRI-præparater) bør man udtrappe over en længere periode. Eksempelvis kan man reducere til halv dosis i et par måneder, for at modvirke det såkaldte "seponeringssyndrom" der bla. kan medføre svimmelhed og grådlabilitet ( = man kommer nemt til at græde).

Det er en kendt bivirkning til SSRI-præparaterne, at der kan optræde vægtændring under behandling med disse, men jeg synes, at 10 kg lyder voldsomt. Mon du har ændret kost- eller motionsvaner de seneste 2 år?

Der er forskellige holdninger til spørgsmålet om behandling med SSRI-præparater under graviditet. Min personlige mening er, at vurderingen bør være individuel fra kvinde til kvinde. Jeg vil foreslå, at du opsøger din praktiserende læge, og diskuterer spørgsmålet med ham. Afhængig af, hvor i landet du bor, kan det være, at din praktiserende læge vil henvise dig til den lokale psykiatriske afdeling eller alternativt den lokale gynækologiske afdeling.

Så: Ring til din læge og bestil en tid for at diskutere graviditet og medicinsk antidepressiv behandling. Hvis din svimmelhed og grådlabilitet er forsvundet, er det jo lykkeligt, alternativt bør du ved besøget hos din praktiserende læge, diskutere en plan for en evt. udtrapning af SSRI-præparatet.

Held og lykke med det hele!

Med venlig hilsen

Hans Mørch Jensen

Speciallæge i psykiatri.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg er trappet ud af mine lykkepiller - er det årsagen til mit ubehag?

2028-11-20 | 00:00

Hvorfor er jeg blevet følelseskold?

2025-07-13 | 00:00

Har jeg en fødselsdepression?

2024-04-20 | 00:00

Har jeg en depression?

2020-11-7 | 13:52

Jeg tror jeg lider af socialfobi. Hvad er mine muligheder for at komme af med denne?

2021-11-20 | 00:00

Skal jeg tage kontakt til min bror?

2020-09-25 | 22:20

Ketamin mod depression?

2020-05-2 | 18:03

Er jeg blevet skadet permanent af hash?

2018-11-15 | 22:40

Lyst til sex efter depression?

2018-09-7 | 23:39

Hvordan siger jeg, at jeg har brug for en "time-out"?

2018-07-23 | 14:10

Jeg vil stoppe med smertestillende, hvordan gør jeg?

2018-02-1 | 02:41

Jeg døjer med mange grimme tanker. Hvad gør jeg?

2017-01-4 | 21:42

Hvorfor er jeg ikke tilfreds med mit gode liv?

2017-11-9 | 10:05

Hvordan håndterer jeg mit præstationspres?

2014-04-13 | 00:00

Lider jeg af angst?

2014-04-13 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.