Hej Netdoktor
Jeg er 23 år og har nok altid været lidt anderledes med tankegang og sådan end så mange andre. Jeg har altid set mig selv som et normalt menneske. I hvert fald til daglig tale. Er ret så reserveret så ingen ved, at jeg har kontaktet jer.
Sagen er den, at jeg havde en kæreste tilbage da jeg var omkring de 18.
Hun var i forvejen asberger og var overbevist om at jeg skulle tjekkes rent psykisk. Nu hvor jeg er ældre, kan jeg virkelig godt se hvad hun mener.
Jeg har mange humørsving, et stort temperament (kun blevet værre med årene). Udover det så kan jeg kede mig på ingen tid og jeg opgiver alle slags projekter. Kæmper lige nu for at holde fast i mit humør til, at gå i skole ved kun at fokusere på det.
Hvis jeg først har mistet interessen får jeg det aldrig gjort færdig. Samtidig så kan jeg have nogle ret så grimme tanker uden rigtig selv at se dem som unormale (men det ville andre nok tænke). Har før tænkt tanker om hvordan man kunne dræbe en person, blot for pengenes skyld.
Jeg mister altid kontakten overfor folk. Igen og igen... For mig er det normalt. Har ingen problemer med selvmordstanker fordi jeg har været udsat for at familiemedlemmer døde, så det er ikke det værd, fordi jeg ved hvad det vil resulterer i for min familie.
Alligevel ville jeg ikke have noget problem med at stikke af (som min far altid har gjort).
Skader ingen direkte, men ender altid op med folk der har en eller anden form for psykisk lidelse.
Et sted vil jeg ikke vise "mit sande jeg" men er sikker på at hvis jeg viste mine dagbogsagtige skrivning. Jeg tror bare ikke det kan være normalt.
Har aldrig oplevet andet end problemer helt tæt på, udover det så stak min far i sin tid og besøger os sjælendt, mens vores mor er alkoholiker.. Vi har flere i familien der har problemer psykisk, og jeg kunne nok blive ved.
Men ved at jeg kan lyve mig fra alt og ved at jeg kan være en satan på en dårlig dag. Når jeg er stresset ( jeg ved at jeg er introvert og har det i forvejen ikke godt med mennesker omkring mig), har tendens til noget der ligner OCD, angst og stress. Ved også, at når man har problemer i forvejen i den retning, så er det sjælendt kun det der er problemet.
Så mit spørgsmål går på, når det nu er blevet værre efter jeg er blevet ældre (måske ikke værre, lægger bare selv mærke til det nu og observere det dagligt), er det et problem som kan gøres noget ved?
Skal jeg have det tjekket, når det lidt ødelægger min fremtid, da jeg altid skifter humør og ikke kan holde på noget. Samtidig med at jeg er alle steder og helst vil være alene, så jeg ikke skader nogen mere end højst nødvendigt.
Hvad mener I vil være det rette træk fra nu?
Hilsen A.