Kære NetDoktor,
Jeg er en 33-årig kvinde, der har fået konstateret svær depression af egen læge. Da jeg ikke fik det bedre af at blive sat op i dosis fra 30 mg til 40 mg ville lægen have mig indlagt på psykiatisk afdeling - nok fordi jeg kun tænkte, og stadig tænker på selvmord hele tiden. Lægen på psykiatisk afdeling mente efter 10 minutters samtale, at jeg ikke havde en depression.
Siden har jeg fået det meget værre. Jeg går på arbejde hver dag, og hver dag tager jeg grædende hjem. Det eneste jeg tænker på er, hvordan jeg skal tage mit eget liv. Jeg sover det meste af dagen væk, og selv i søvne, handler det om min død. Jeg er ved at blive vanvittig! Hvad pokker skal jeg stille op med det her? Hvem af lægerne skal jeg rette mig efter? Jeg håber I kan hjælpe mig lidt.
Med venlig hilsen V
Kære spørger:
Du fortæller, at din praktiserende læge har konstateret, at du har en svær depression og derfor er begyndt at behandle dig med antidepressiv medicin – her citalopram. Grundet utilstrækkelig effekt er du så øget i dosis fra 30 til 40 mg dagligt. Da du havde mange tanker om selvmord foreslog din praktiserende læge, at du blev indlagt, men efter kort tids indlæggelse blev du udskrevet, idet man på hospitalet ikke mente, at du er deprimeret. Siden udskrivelsen har du fået det værre, du græder meget, sover meget og tænker på selvmord.
Du er naturligvis i vildrede, da du har modtaget 2 modsatrettede lægelige vurderinger: Den ene mener at du er deprimeret, den anden mener ikke, at du er deprimeret. Det er naturligvis svært for mig at afgøre, hvorvidt du er deprimeret eller ej uden at have set dig i min konsultation, men hvis din praktiserende læge mener, at du er deprimeret, er hans vurdering nok ikke helt forkert, specielt hvis du har haft den samme praktiserende læge gennem flere år. Din læge har udskrevet citalopram til dig, men jeg savner oplysninger om hvor længe du har været i behandling med dette. Fra man påbegynder behandlingen kan der gå indtil flere uger før man har fuld effekt heraf.
Som du beskriver din situation lyder det dog ikke helt holdbart, hvis du skal vente et par uger på yderligere effekt af den medicinske behandling. Du har påtrængende tanker om selvmord, og det skal man bestemt tage alvorligt! Jeg vil foreslå, at du taler med din praktiserende læge om at blive indlagt igen, både mhp. diagnostisk udredning (dvs. få klarhed over om du er deprimeret eller ej) og skærmning (dvs. sikre, at du ikke begår selvmord).
Jeg bemærker, at du skriver, at du sover meget. Hovedparten af patienter med depression fortæller, at de sover mindre og dårligere end normalt. Jeg tænker på, om du måske lider af hvad man omtaler som ”atypisk depression” hvor patienterne ofte sover mere end normalt. Den atypiske depression afviger noget fra den typiske depression (deraf navnet) og kan derfor være lidt sværere at ”få øje på”, hvilket kan være årsag til diskussionen om hvorvidt du er deprimeret eller ej.
Mit hovedbudskab til dig er dog dette: Fat mod! Du må endelig ikke begå selvmord. Hvis du lider af depression skal du vide, at langt, langt hovedparten af depressioner kan behandles. Dette kan dog betyde at man skal være indlagt på psykiatrisk afdeling og modtage medicinsk behandling, samtaler og måske ECT (elektro-chok behandling). Sidstnævnte er den mest effektive behandling – og samtidig nok den behandling med hurtigst indsættende effekt. Jeg håber, at der kommer klarhed over din lidelse og at du hurtigt må få det bedre.
Med venlig hilsen
Hans Mørch Jensen
Speciallæge i psykiatri